Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Birk var i det ældre danske Retssprog Betegnelsen for de mindre fra Herrederne udskilte Retskredse - Birka, se Bjørkø. - Birka, arabisk »Sø«, »Dam«. I Forbindelser Birket. - Birkdale, se Southport. - Birkebarkolie, se Birkeolie. - Birkebejner (oldnordisk (birkibeinar), et politisk Parti i Norge i Slutn. af 12. og Beg. af 13. Aarh.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dannet B.’er, ved Mageskifte ell. paa anden Maade
overdroges til Adelige. Dog var det stadig
meget langt fra, at alle adelige Godsejere havde
B.-Ret; i Tiden nærmest før 1660 var dette maaske
kun Tilfældet med noget over 50. Det samtidige
Antal af kgl. B.’er kan ikke angives, men det
var sikkert temmelig stort. For at forbedre
Embedsmændenes Lønning begyndte man
imidlertid kort efter 1660 at sammenlægge
Herrederne til større Jurisdiktioner, og samtidig
nedlagdes da de fleste af de kgl. B.’er, idet de
forenedes med de Herreder, inden for hvis
Omraade de laa. Nogle vedblev dog at bestaa, f.
Eks. Amager, Sorø, Hammershus, Fejø, Fanø,
Læsø o. fl., ell. forvandledes ved Krongodssalget
til private B.’er, hvorhos enkelte af de
ved Sammenlægning af Herreder og B.’er
fremkomne ny Jurisdiktioner selv fik Navn af B.
Under Frederik IV oprettedes der dernæst kgl.
B.’er paa samtlige Rytterregimentsdistrikter,
hvorved fl. Herreder helt opslugtes, men af
disse forsvandt en Del igen efter Ryttergodsets
Salg. Enkelte blev dog bestaaende og eksisterer
den Dag i Dag, f. Eks. Kbhvn’s B. (nu delt i
Nordre, Søndre og Frederiksberg B.),
Frederiksborg B., Kronborg B. (nu delt i Østre og
Vestre Kronborg B.), Antvorskov B., Vordingborg
B. (nu delt i Nordre og Søndre B.) o. fl.
Alt i alt er der dog kun faa af de gl. kgl. B.’er
tilbage, og disse er nu i enhver Henseende
ligestillede med de Retskredse, der bestaar af
Herreder.
De fra ældre Tid stammende adelige B.’er
opretholdtes ved Adelens Privilegier af 24. Juni
1661 § 22, og faa Aar efter blev der ved
Privilegier for Greverne og Friherrerne af 25. Maj
1671 tillagt alle Lensbesiddere B.-Ret. Da
Retten til at eje Jordegods imidlertid ikke
længere var forbeholdt Adelen, og der saaledes var
Fare for, at Birkeret ved Overdragelse kunde
gaa over til Borgerlige, blev det ved D. L. 5—3—20
og 21 udtrykkelig bestemt, at saadan Ret,
bortset fra særligt Privilegium, kun kunde
udøves af Adelige ell. lige med Adelen
privilegerede, hvorhos Vedk. skulde være i Besiddelse
af en komplet Sædegaard. Disse Bestemmelser
medførte vistnok, at enkelte af de ældre B.’er
forsvandt, men paa den anden Side gav ikke
blot Oprettelsen af Len, men ogsaa det store
Krongodssalg Anledning til Fremkomsten af
ny adelige B.’er. Disses Antal maa saaledes
antages at være blevet stærkt forøget i Slutn. af
17. Aarh., og ogsaa i 18. Aarh. var det længe
jævnt stigende, saa at det til Tider naaede
op til c. 120. Sidst i Aarh. indtraadte der
imidlertid et Omslag. Baade p. Gr. a. de Forpligtelser,
som B.-Retten medførte for B.-Patronen, og
som med Tiden blev byrdefuldere, og fordi det
begyndende Bortsalg af Fæstegodset formindskede
Interessen i B.’s Opretholdelse, foretrak
nu mange Godsejere frivillig at opgive deres
Ret, og samtidig begyndte de uheldige Sider
ved B.-Retten stærkere at tildrage sig
Lovgivningens Opmærksomhed og førte efterhaanden
til Indskrænkninger i den. Efter at der allerede
tidligere var gjort Tilløb i denne Retning, blev
det saaledes ved Frd. 3. Juni 1809 bestemt, at
B.-Ret ikke blot ikke for Fremtiden kunde
ventes tilstaaet ved noget nyt Benaadningsbrev,
men den skulde, selv hvor den bestod, kun
bevares for den daværende Indehaver, og hvis
han var adelig, for hans ægte (agnatiske)
Descendenter, hvorimod den aldrig skulde
nedarves paa Arvinger i Sidelinien og aldrig
medfølge ved Overdragelsen af et Gods. Trods disse
Bestemmelser og de ikke faa frivillige
Opgivelser fandtes der endnu 1848 40 adelige B.’er,
og først Grl. 1849 § 97 bragte helt den private
B.-Ret til Ophør, idet den delte Skæbne med
andre adelige Forrettigheder. At B.-Retten gik
tabt, betød nu vel i og for sig ikke andet, end
at B. fra et adeligt omdannedes til et kgl. B.,
men som oftest blev Følgen dog selve B.’s
Nedlæggelse, om ikke straks, saa ved de
daværende Embedsmænds Afgang. Enkelte af de
tidligere adelige B.’er er dog blevne opretholdte,
men de indtager nu lige saa lidt som andre
kgl. B.’er nogen Særstilling, men kan i alle
Retninger jævnstilles med Herrederne.
Ligesom disse var B.’erne opr. kun Retskredse og
fik først i Løbet af 18. Aarh. Bet. for
Forvaltningen. Nu er de overalt baade Retskredse
og Underøvrighedskredse.
P. J. J.
Birka, se Bjørkø.
Birka, arabisk »Sø«, »Dam«. I Forbindelser
Birket.
Birkdale [↱bə.kdei£], se Southport.
Birkebarkolie, se Birkeolie.
Birkebejner [-bæj-] (oldnordisk (bírkibeinar).
et politisk Parti under Tronstridighederne i
Norge i Slutn. af 12. og Beg. af 13. Aarh. B.
var opr. et Spottenavn, givet Partiets
Tilhængere, fordi det hed om dem, at de var saa
usselt klædte, at de i Mangel af ordentligt Skotøj
maatte nøjes med at vikle Birketrevler om Benene.
Partiet blev rejst 1174 af Tronkræveren Øistein
Möyla; de Mænd, han samlede om sig, skrev
sig for største Delen fra de sydøstlige Grænsebygder
og Trøndelagen, og de fleste af dem
var af ringe Herkomst, en Del endog Folk, der
havde sat sig uden for Loven og nu søgte
Oprør og Borgerkrig som Paaskud til Røveri
og Stimandsfærd. Men der fandtes ogsaa enkelte
højættede Mænd iblandt dem, som ad denne
Vej søgte at bekæmpe Landets Magthavere,
Lendermandsaristokratiets Høvding Erling
Skakke og dennes Søn, Kong Magnus
Erlingssøn. B. havde lige over for disse til at
begynde med intet Held med sig, og deres Flok
blev oprevet og sprængt i Træfningen paa Ré
ved Tunsberg, hvor Øistein Möyla faldt (1177).
De fra Blodbadet flygtede B. samledes efter
Aftale i Värmland, hvor de fandt en ny Fører
i den fredløse og landflygtige Tronkræver
Sverre Sigurdssøn, angivelig en Søn af Kong
Sigurd Mund. Under denne kloge og utrættelig
energiske Mands Ledelse blev først B. et virkeligt
politisk Parti, der med Begejstring sluttede
sig om hans Program: at kuldkaste den
klerikal-aristokratiske Forfatning af 1163, knuse
Lendermandsvældet og føre Udviklingen tilbage
til det gl. nationale, af Olav den Hellige
optrukne monarkiske Spor med Sverre som Konge
i Kraft af Legitimitetens Ret og »Guds Naade«.
Sverre var ikke blot en overlegen Hærfører,
men ogsaa en født Herskernatur. Han forstod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
