Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Birk (Betula L.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
op i Kronen. Roden er fladtstrygende, stærkt og
fint forgrenet. Barken paa Stammen og de tykke
Grene er hvid, glat og med et Korklag for hvert
Aar; den skaller af i papirtynde Tværbaand og
bliver hos Hvidbirk kun ved Foden af gl. Træer
tyk og ujævn af dybe Længderevner med
Korkkamme imellem; hos Vortebirk optræder disse
Kamme langt tidligere og naar højere op ad
Stammen; Korken bliver til sidst næsten
stenhaard. Veddet er hvidt (efterhaanden svagt
gulrødt), ensartet, noget glinsende med en ret
fin Struktur, sejt og ret elastisk, af
Middelvægtfylde (c. 0,65); Karrene er smaa og jævnt
fordelte; Marvstraalerne er talrige, men næppe
synlige paa Tværsnit; i de indre Aarlag
forekommer der jævnlig Marvpletter; Cellernes
Forløb er ofte stærkt bugtet, saaledes at
Veddet bliver foldet og tungt Spalteligt.
Hos B. kommer Hanraklerne frem om Efteraaret
og overvintrer med sammenklæbede Skæl;
Hunraklerne udvikles samtidig med Løvspringet,
som i Danmark oftest begynder i Apr., men
kan være længe om at fuldendes. Løvet gulner
tidlig paa Efteraaret og er ofte helt faldet i
Slutn. af Oktbr. Frøet modnes i Juli-Aug., og
undertiden begynder det at falde straks,
undertiden bliver det siddende i Raklerne til hen
i Novbr; høstes det tidlig og saas straks, kan
det spire endnu samme Sommer; den unge
Plante er meget spæd, har 2 halvrunde
Kimblade og de nærmest flg. Blade enkelt
savtakkede; det første Aar bliver den i Reglen kun
faa cm høj, men derefter tiltager Højdevæksten
jævnt og hurtigt til henimod det 20. Aar, da
den atter begynder at aftage for allerede i en
tidlig Alder at ophøre næsten fuldstændig. I
Danmark bliver B. sjælden over 20 m høj,
ligesom den heller ikke faar nogen meget tyk
Stamme. I fri Stilling kan B. blomstre allerede
i 10—15 Aars Alder, og den bærer herefter
ofte Frugt, i Reglen hvert 2. ell. 3. Aar; Frøet
spredes let med Vinden og kan flyve meget
langt, saaledes at B. let breder sig; derimod
har den ikke stor Evne til at give Stødskud,
og disse fremkommer oftest fra lavtsiddende
Knopper paa Rodhalsen; Stødet raadner hurtig,
og da de unge Skud i Reglen ikke kan isolere
sig fra det, vedvarer Reproduktionsevnen ikke
længe; efter Topstævning kan B. gentagne
Gange give rigelige Skud, naar man, i St for som
ved andre Træarter at tværhugge Stammen,
hugger Grenene over der, hvor de er højst
10—15 Aar gamle; længere holder Knopfostrene
sig nemlig ikke i Live.
B. menes sammen med Asp og Fyr at have
dannet den første Skovbevoksning i Danmark;
efterhaanden er den af andre Træarter blevet
fortrængt saaledes, at den nu kun findes
fremherskende, ofte kun buskformet, paa mager
Tørvejord ell. meget vaade Jorder; undtagelsesvis
har den ogsaa holdt sig paa mager, tør
Sandjord, samt paa Bornholm. Den er meget
nøjsom over for Jordens Indhold af Næringsstoffer
og kan gro paa meget fladgrundet Jord.
I de første Par Aar trænger den til Skygge som
Værn mod Fordampning, men derefter kræver
den fuldt Lys hele sit Liv for at trives; over
for Vejrliget er den haardfør, idet den ikke
lider ved Nattefrost og kan bøje sine tynde
Grene saa fuldstændig efter Vinden, at denne
ikke tvinger dem til at gnide mod
hverandre; derimod væltes den forholdsvis let af
Storm. Hjortevildtet bider sjælden B., men
Raabukken »fejer« gerne paa unge Planter, som
let bliver helt ødelagte derved. Naar undtages,
at Oldenborrer afløver B., er det sjældent, at
den lider stærkt af Insektangreb; dog kan
næsten alle Bladene være sammenrullede af
Snudebillen Rhynchites betulae, medens den alm.
Gedehams kan gøre følelig Skade paa Barken;
hvor man tophugger ell. rodstævner B., kan
Sommerfuglen Sesia culiciformis finde Adgang
til Veddet, som ødelægges af Larvens Gange.
Større Bet. har Snyltesvampene, og over for
dem synes der at være en væsentlig Forskel
mellem de to Arter B. En Mængde unge Planter,
fortrinsvis af Hvidbirken, dræbes af
Melampsora betulina, der viser sig som Rust paa
Bladenes Underside; derimod er Vortebirken,
ligeledes i den unge Alder, mest udsat for Angreb
af Myxosporium devastans, som angriber de
tynde Kviste og breder sig nedad, idet den
bryder ud gennem Barken. De velkendte, især hos
ældre Hvidbirk alm. »Troldkoste« fremkaldes
ved Angreb af Svampen Taphrina betulina. De
to altædende Svampe, Rodfordærveren og
Honningsvampen, angriber ogsaa, om end ikke
særlig hyppig, B. Paa sygnende Træers Stamme
ser man ret ofte de smukke Frugtlegemer af
Svampen Polyporus betulina, som ogsaa regnes
til de ægte Snyltere. Det anvendte Ved ødelægges
let ved Forraadnelse, men endnu mere er
det, især i Møbler, udsat for at blive »ormædt«.
I Skovbruget dyrkes Vortebirk mest paa
sandet Jord, Hvidbirk mest paa Mosebund, begge
i ren Bevoksning enten som blivende Træart
ell. som Forkultur for mere kælne Træarter;
ogsaa til Ammetræ egner B. sig godt. Ved
Indhøstningen af Frøet maa man plukke Raklerne
ned, og er de modne, falder Skællene let fra
Aksen; 1 l Frø (med Skællene) vejer knap 0,1
kg, og 1 kg indeholder af Hvidbirk godt 3 Mill.
og af Vortebirk knap 6 Mill. Frø; Spireevnen
er som oftest ringe, gennemsnitlig 30 % og
holder sig kun til første Foraar. Ved Udsaaningen
samme Sommer, ell. om Vinteren paa
Sne ell. i det seneste næste Foraar, maa man
ikke dække Frøet, men dog sørge for, at det
kommer i nøje Berøring med den mineralske
Jord. Saaningen maa udføres i stille Vejr, og
man kan bruge c. 0,75 kg pr Are Planteskolebed.
Planterne udvikler sig ofte meget uens; vil
man bruge dem alle, kan man da 1. Aar
udplante de største og prikle de mindste paa c.
20 cm Afstand; de udplantes derefter som
3-aarige. Bedre er det dog at saa B. paa
Blivestedet, 50—100 kg pr ha; er Jorden Tørv, maa
Saastederne forud dækkes med Sand, som
blandes lidt ned i det øverste Lag. Kulturen maa
beskyttes mod Raavildt. Udhugningerne maa
begynde tidlig og føres stærkt, i Beg. tillige
hyppig, da B. er et hurtigvoksende Lystræ; allerede
naar Bevoksningen er 10—15 m høj, vil den ikke
længere være sluttet. Paa vaad Bund synes B.
ikke i saa høj Grad som de andre Lystræer at
trænge til en Undervækst, hvorimod en saadan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
