Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Birgittinerordenen - Birgus, se Eremitkræbs. - Biri, Herred - Birjusa, - 1) Flod i de russ.-sibiriske Guv. Irkutsk og Jenissejsk - 2) Stationsby ved højre Bred af Floden B. M.V. - Birjusser, mindre rigtig Biriusser, tatarisk-østtyrkisk Folkestamme - Birjutsch, By i det russ. Guv. Voronesh - Birk (Betula L.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Filippa). Nonnerne skal kniple, sy, synge deres
Tider og »minde« Bog, Munkene skal hver
Søndag prædike for Folket paa Modersmaalet
og tage sig af indre og ydre Mission.
Klosterdragten er graasort Vadmel med et rødt Kors
som Ordenstegn; om Hovedet bærer Nonnerne
hvide Linstrimler med 5 røde Pletter
(Kristus-Kronen). Hovedklostret var Vadstena
(skænket Birgitta af Magnus Smek 1346, ophævet
1595), der i Unionstiden var en Slags Højskole
for Norden, hvorfra der udgik et rigt litterært
Liv med Tilløb til et fællesnordisk Skriftsprog,
det birgittinske; i Danmark var Maribo og
Mariager, i Norge Munkeliv, i Finland Naadendal,
og rundt i Europa stiftedes Birgittinerklostre,
hvoraf nogle endnu findes i Spanien og Bayern.
L. M.
Birgus, se Eremitkræbs.
Biri, Herred, Totens Fogderi, Kristians Amt,
(1910) 2815 Indb., strækker sig i 23 km’s
Længde paa Vestsiden af Mjøsens nordre Del. Om
end i Hovedsagen et Bjerglandskab, er Fjeldene
forholdsvis lave og skovbevoksede, og det
Herredet fra V. mod Ø. gennemskærende Dalføre,
Vismunddalen, bredt og veldyrket,
ligesom ogsaa Stranden langs Mjøsen paa fl. St.
udvider sig til aabne Strøg med store Gaarde;
gennemstrømmes af Vismunna, der ved Biri
Glasværk falder ud i Mjøsen; af denne Elv
falder kun de nederste 23 km inden for B. H.
Af Herredets største Gaarde kan mærkes:
Sigstad, forhen Kongsgaard og Svennæs, paa
hvis Grund det nu — efter over 100 Aars
Bestaaen — nedlagte Biri Glasværk
ligger. I Forbindelse med Agerbrug drives
Skovdrift og Kvægavl, der støttes af gode Beiter
i ikke ringe Udstrækning. Hovedlandevej fører
langs Mjøsen. Dampskibsanløbsstedet,
Eriksrud, ligger 82 km fra Eidsvold. Antagen
Indtægt for 1910 udgjorde 544000 Kr og Formuen
3486000 Kr. Herredets Areal er 187 km2.
(J. F. W. H.). M. H.
Birjusa [birju↱za]. 1) Flod i de russ.-sibiriske
Guv. Irkutsk og Jenissejsk, 400 km lang,
danner, efter at have forenet sig med Tshuna ell.
Uda, Tasjejeva, der falder i Angara kort før
dennes Forening med Jenissej. I B.’s
Kildedistrikt i de sajanske Bjerge udvaskes Guld.
2) Stationsby ved højre Bred af Floden B.
M. V.
Birjusser, mindre rigtig Biriusser,
tatarisk-østtyrkisk Folkestamme, hørende til
Abakan-Tatarerne, i det sibiriske Guv.
Jenissejsk ved Abakans Bredder, er nu gaaede op i
de nærboende Katschinzer. I gl. Dage nomadiserede
B. ved Floden Birjussa, efter hvilken de
fik Navn.
M. V.
Birjutsch, By i det russ. Guv. Voronesh
ved Dons Biflod, Tichaja Sosna, og ved
Jernbanen Charkov—Balashov, har 4 Kirker og c.
14000 Indb., der driver Handel (Korn og Kvæg)
og Industri (Uld, Læder, Lærred, Sæbe).
G. Ht.
Birk (Betula L.). De i Danmark
forekommende B. henføres almindeligvis til to Arter:
B. verrucose ell. Vortebirk og B. pubescens
ell. Hvidbirk; den især paa Moser
forekommende, oftest buskformede og stærkt dunede B.
opfattes hyppigst som en Afart. I Nordeuropa
findes endvidere B. nana ell. Dværgbirk (se
Betula).
Vortebirk. De ægformede Blades
Omkreds er som Regel noget trekantet ell.
rudeformet med en lang Spids, Randen groft og
dobbelt savtakket; Hunrakleskællene er
langstilkede, Midterfligen tiltrykt, og Frugtvingen
dobbelt saa bred som den elliptiske Nød;
Barken er paa de unge Grene ru af talrige
Korkvorter og paa den nedre Del af Stammen tidlig
dybt furet paa langs. — Hvidbirk har lidt
mere afrundede Blade med oftest kun enkelt
savtakket Rand; Hunrakleskællene er kortstilkede,
Midterfligen udstaaende og Frugtvingen
kun noget bredere end den omvendt ægformede
Nød. Knopper, unge Skud og Blade er klæbrig
haarede, og Stammens Bark holder sig længe
glat. — Hos begge Arter dannes der mange,
men kun kortlevende Dværggrene. De unge
Grene er glinsende brune, temmelig opadrettede,
men hos Vortebirk i den højere Alder
saa tynde i Forhold til Længden, at de bliver
hængende. Stammen er i Alm. bugtet,
undertiden skæv, men fortsætter sig ofte udelt højt
 |
| Birk. Træet staar i Tisvilde Hegn Afd. 30; Højden 18,8 m, Stammens Omfang 1,88 m, maalt 1,8 m over Jorden. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
