Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - binaural Hørelse (binotisk, diotisk H.). Ved b. H. forstaar man den samtidige Opfattelse af Lyd med begge Ører - Binbogha Dagh (»de tusinde Tyres Bjerg«), mægtigt Bjergdrag i Antitaurus - Binche, By i den belgiske Prov. Hainaut - Bincheknipling - Binchois, Gilles (Egidius), belg. Kontrapunktiker (c. 1400-60) - Binck (Bink), Jakob, tysk Maler, Kobberstikker og Medaillør, (c. 1500-1569) - Bind (lat. fascia), i lægevidenskabelig Bet., - Bindalen, Herred - Bindebrev, et Brev, skrevet paa Vers og som oftest indeholdende en Gaade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Afbøjning, men ogsaa bortset derfra er
Lydlokalisationen ret upaalidelig; Griesbach fik ved
sine Undersøgelser f. Eks. kun 32 % rigtige
Opgivelser af sine Forsøgspersoner. Erkendelsen
af Lydretningen er bedre i Horisontal- og
Frontalplanet end i Sagittalplanet. At
Buegangsapparatet skulde spille nogen Rolle for
Lokalisationen af Lyden, kan efter nyere
Undersøgelser betragtes som udelukket. (Litt.: Lord
Raleigh, Nature XIV, 1876; Schaefer,
»Der Gehörsinn« [»Handbuch d. Physiol.« III,
1905]; Burger & Zwaardemaker,
»Leerboek der Oorheelkunde« [1905]; Auerbach,
»Akustik« [»Handbuch d. Physik« II, 1909]).
J. M.
Binbogha Dagh [-↱ga-↱dag] (»de tusinde
Tyres Bjerg«), mægtigt Bjergdrag i Antitaurus
med ypperlige Græsgange. Endnu i Midten af
Juli ligger Toppen dækket med Sne.
Binche [bǣ.∫], By i den belgiske Prov. Hainaut,
Arrondissement Thuin, ved Haine, har (1910)
11690 Indb., Industri i Læder, Fajance og Glas
og Handel med Kul, Papir og Kniplinger.
G. Ht.
Bincheknipling [bǣ.∫-] er en kniplet Knipling,
i hvilken Mønstret, der har Blomstermotiver,
og Bunden er kniplede samtidigt.
Bunden bestaar af et Edderkoppemønster. Det er
en af de ældste flamske Kniplinger, men
forarbejdes saa godt som ikke nu til Dags.
R. H.
Binchois [bǣ↱∫wa], Gilles (Egidius),
belg. Kontrapunktiker (c. 1400—60), sammen
med Dufay og Dunstable Hovedrepræsentanten
for den tidligste Periode af Kontrapunktikken.
B. var ansat i Filip den Gode’s Kapel og havde
Tilnavnet Le père de joyeuseté. Ny-Udgaver af
hans Værker findes af H. Riemann (Musikgesch.
in Beispielen, 1912), i J. Stainer’s »Dufay«
(1898) samt i »Denkmäler d. Tonkunst in
Oesterreich« VII og XI.
A. H.
Binck [biŋk] (Bink), Jakob, tysk Maler,
Kobberstikker og Medaillør, f. c. 1500, d. 1569 i
Königsberg. Af et af hans Stik, hvorpaa han
kalder sig Coloniensis, ser man, at han
er født i Köln (a. Rh.). I de unge Dage dyrkede
han især Kobberstikkerkunsten i Tilslutning til
Dürer-Skolen; paa en Rejse i Nederlandene stak
han bl. a. to Portrætter af Christian II. Fra
Beg. af 1530’erne til ind i 1550’erne virkede han
fornemmelig i det danske Hofs Tjeneste; dog var
han 1541—42 i Sverige, hvor han bl. a. udførte
et Portræt af Gustaf Vasa (Upsala Univ.’s Bibl.),
og 1543—48 havde han Orlov for at arbejde i
Hertug Albrecht’s Tjeneste i Königsberg
(udsmykkede der fl. Slotssale m. v.). I Danmark
var B. »kgl. Kontrafeyer«, malede Kongen og
Dronningens Billeder (Kobberstik af Christian
III, 1535; paa Rosenborg Slot Christian III’s
Brystbillede, graveret paa en Sølvplade af J. B.,
1535), udførte mange Adelsportrætter (heraf
nu genkendt Herluf Trolle og Birgitte Giøe,
Broderen Albert Giøe [1556, Frederiksborg
Museum], Johan Friis [Hesselagergaard, et andet,
slet bevaret Eksemplar i Frederiksborg Mus.],
m. fl.); sendtes 1550 af Kongen til Krempe i Holsten
for der at gøre Udkast til et Fæstningsanlæg,
var i Antwerpen for hos Floris at bestille
Gravmælet over Frederik I, hvis Opsætning
i Slesvigs Domkirke han ledede. I sine
sidste Leveaar var B. igen i preussisk
Tjeneste. — Man kender nu henved 250 Stik og
Raderinger fra B.’s Haand; en Del er dog
Kopier (efter Dürer, Beham’erne m. fl.). Han
leverede Tegninger for Træsnit til
Christian III’s Bibel (Christian III’s Portræt,
Kongevaabnet). (Litt.: E. Aumüller, J. B.
et A. Claas [München 1893]; Beckett,
»Renaissancekunstens Historie i Danmark« [1897];
»Kunstens Historie i Danmark«, S. 39 ff. og der
anførte Kilder).
A. Hk.
Bind (lat. fascia), i lægevidenskabelig Bet.,
er Betegnelsen for saadanne Stykker ell.
Strimler af Tøj, som anvendes til at foretage en
kirurgisk Forbinding. B.’s Anlæggelse er højst
forsk. efter det forsk. Formaal; disse kræver
ligeledes forsk. B. af ganske forsk. Længde og
Stof. De almindeligste B. gøres af Linned,
Bomuldstøj (Gaze, Linon m. m.), Flonel; men man
har ogsaa B. af elastiske Stoffer (Gummibind,
Martinsbind) ell. imprægnerede med Stoffer, der
kan klistre (Stivelsebind, Klisterbind, Appreturbind,
Gipsbind). Efter det Sted paa Legemet,
hvor B. anlægges, taler man om Hovedbind,
Øjenbind, Armbind o. s. v — Nærmere se
Forbinding.
E. A. T.
Bindalen, Herred, Søndre Helgelands
Fogderi, Nordlands Amt, (1910) 2562 Indb., er i alt
væsentlig et Fjorddistrikt, liggende omkr.
Bindalsfjorden med dens Sidearme, hvilken
straks N. f. Lekø skærer sig ind i Fastlandet.
Fjeldene, som overalt fylder Herredet mellem
Fjordene, kan opvise ret anselige Højder,
saaledes Kvitdalstind, 997 m, og
Middagstind, 1003 m, og den spidse, 1063 m høje
Heilhorn med sine 3 Tinder. Fjeldet ses
godt fra Leden N. f. Lekø og benyttes som
Sømærke. Den meget spredte Bebyggelse er
udelukkende henvist til de smalle Landstrimler
langs Fjordenes Bredder, og Brugene er smaa.
Jordsmonnet er inde i Fjordene ganske velskikket
for Agerbrug, ligesom der ogsaa findes gode
Bejter for Kvæget. Paa Fjeldene drager Lapper
omkr. med deres Renhjorder. Skov af Furu
(Fyr), Gran og Birk findes paa enkelte Steder,
men er stærkt medtaget; den har dog givet
Anledning til en for Distriktet vigtig Bedrift,
nemlig Baadbyggeri: Bindalsbaaden danner en
egen Type og har været meget efterspurgt.
Foruden de her nævnte Næringskilder driver
Bindalingen som alle Nordlændinger Fiskeri,
om Vinteren Torskefiske i Lofoten, om
Sommeren Sildefiske paa de nærmeste Vær.
Herredet deles i to Sognekald, Hovedsognet
Vatsaas med Tosen Kapel og Solstad
Anneks. Alle Kommunikationer foregaar til
Vands, en Lokalbaad vedligeholder Forbindelsen
med Lekø og Brønø. Antagne Indtægt for
1910 udgjorde 289000 Kr og Formuen 677000
Kr. Herredets Areal er 1498 km2, hvoraf 15 km2
Indsøer.
(J. F. W. H.). M. H.
Bindebrev, et Brev, skrevet paa Vers og som
oftest indeholdende en Gaade, hvilket man
sendte Folk paa deres Navnedag ell. Tamperdagene,
og hvorved de erklæredes »bundne«,
indtil de løste sig ved et Gilde. I Digtsamlinger
fra 17. og 18. Aarh. træffer man talrige
saadanne B. af Bording, P. Syv, J. Sorterup,
Reenberg m. fl. Skikken holdt sig længe bl. den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
