Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bilse, Benjamin, tysk Musiker (1816-1902) - Bilskirne, Guden Thor's Bolig - Bilston, Fabrikby i Mellemengland, Staffordshire - Bilus (Braula coeca Nitzch), en hos Honningbien snyltende ejendommelig pupipar Flueform - Bilvis, den gode Raadgiver i Sakse's Hagbardsagn, Modstander af Bolvis. - Bilyd, se Hjertelyd. - Bilæggerovn, se Stueovne. - Bimaane, se Bisol. - Bimana (lat.), tohændede o: Mennesker. - bimembrisk (lat.), tolemmet. - Bimester (lat., af bis og mensis, Maaned), Tidsrum af to Maaneder. - Bimetalisme, se Dobbeltmøntfod. - Bimilt (lien succenturiatus) kaldes et Organ, der af og til findes ved Siden af Milten - Bimoder, se Bier. - Bimsten, d. s. s. Pimpsten. - Bimyre (Mutilla L.), ejendommelig Slægt af de Aarevingedes Orden - Bimøl (Galleria mellonella L.), et til Pyralidernes Familie hørende, meget skadeligt Møl, dér angriber Bistader - Bination (lat.), den gentagne Afholdelse af Messen - binaural Hørelse (binotisk, diotisk H.). Ved b. H. forstaar man den samtidige Opfattelse af Lyd med begge Ører
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bilse [↱bilzə], Benjamin, tysk Musiker
(1816—1902), var opr. Stadsmusikus i sin
Fødeby Liegnitz og uddannede sit Kapel saaledes,
at han kunde koncertere i Paris under
Verdensudstillingen (1867). 1868 tog han Ophold i
Berlin og dirigerede meget yndede, populære
Koncerter i »Koncerthaus«; det er til denne
Dirigentvirksomhed, B.’s Navn er knyttet.
W. B.
Bilskirne, Guden Thor’s Bolig, indeholdende
540 Rum. Navnet (»den afbrudt, glimtvis
opklarende«) hentyder til Thor som Lynets Gud.
A. O.
Bilston [↱bi£stən], Fabrikby i Mellemengland,
Staffordshire, 4 km SØ. f. Wolwerhampton,
med (1911) 25681 Indb., store Jern- og Kulminer,
Jernstøberier og Fabrikation af Søm, Jerntraad
og emaillerede Blikvarer.
G. Ht.
Bilus (Braula coeca Nitzch), en hos Honningbien
snyltende ejendommelig pupipar Flueform
(se Pupipara). Hovedet er meget bredt og
mangler baade Øjne og Biøjne, Antennerne
2-leddede, 1. Led meget tykt og plumpt, alle
Brystets 3 Ringe sammensmeltede til een, der
bærer de tre Benpar. Vinger mangler. Benene
lange med 5 Led i Fødder, og Kløerne udstyrede
med særdeles skarpe Takker. Bagkroppen
bestaar af 5 Led, og 1. Led er i hele sin Bredde
forbundet med Brystet. Som overalt hos pupipare
Fluer føder Hunnen Unger, idet Ægget og
Larverne paa deres første Stadier udvikler og
ernærer sig i den uterusagtige Skede, hvis
Vægge afsondrer et mælkeagtigt Sekret. Det
udviklede Dyr opholder sig i Honningbiens Boer
og sætter sig navnlig fast paa Brystet af
Dronningen og Dronerne; de kastede Larver
forpupper sig i Bistadet, og de deraf fremkomne
Insekter søger straks atter op paa Bierne. Een Slægt
med een Art, der en enkelt Gang er optraadt i
Masse i Danmark. — De paa Humler og enlige
Bier levende, saakaldte »Lus« er Mider af
Gamasidernes Gruppe.
C. W.-L.
Bilvis [↱bilvi.´s], den gode Raadgiver i Sakse’s
Hagbardsagn, Modstander af Bolvis.
Bilyd, se Hjertelyd.
Bilæggerovn, se Stueovne.
Bimaane, se Bisol.
Bimana (lat.), tohændede ɔ: Mennesker.
bimembrisk (lat.), tolemmet.
Bimester (lat., af bis og mensis, Maaned),
Tidsrum af to Maaneder.
Bimetalisme, se Dobbeltmøntfod.
Bimilt (lien succenturiatus) kaldes et Organ,
der af og til findes ved Siden af Milten, af
samme Beskaffenhed som denne, men betydelig
mindre.
S. B.
Bimoder, se Bier.
Bimsten, d. s. s. Pimpsten.
Bimyre (Mutilla L.), ejendommelig Slægt af
de Aarevingedes Orden; den blev af Latreille
forenet med Myrer, Dolkhvepse (Scolier) og et
Par mindre Slægter til een Familie
(Heterogyna). Den stilles nu i Alm. sammen med
Scolierne mellem Gravehvepsene nærmest Myrerne.
Hovedet mangler Biøjne, Brystet firkantet, og
Hunnerne mangler Vinger. Mellem 3. og 4.
Bagkropsring findes et ejendommeligt Knirkeapparat.
Det er altid meget brogede Insekter, som
navnlig i Troperne skinner med prægtige
Farver, der snart skyldes forskelligfarvet
Haarvækst, snart lys, skinnende Kitin. I Danmark
findes 4 Arter, af hvilke navnlig den største
Art, Mutilla europaea, er bekendt; den lever
som sine Slægtninge i Sandegne og lægger
Æggene i Humlebiernes Reder. Ægget lægges
paa Humlelarven, og det udkrøbne Dyr æder
sig ind i denne, som desuagtet forpupper sig.
I Puppestadiet dør imidlertid Værten, og efter
overstaaet Forpupning fremkommer af Humlebiens
Celle en B. De vingede Hanner søger til
Blomsterne, hvor de ernærer sig dels af
Blomsterstøv, dels af de paa Planterne værende
Bladlus. De 3 andre herhenhørende, i Danmark
forekommende Arter er smaa Dyr, hvis Larver
efter al Rimelighed lever i Myreboer, mulig
ogsaa i enlige Biers Reder.
C. W.-L.
Bimøl (Galleria mellonella L.), et til
Pyralidernes Familie hørende, meget skadeligt Møl,
der angriber Bistader. Forvingerne askegraa,
ved Inderranden lysere, Bagvingerne graalige,
lysere hos Hunnen. Larven med 16 Fødder,
kastaniebrunt Hoved og Nakkeskjold, 2. og 3.
Ring med parvis staaende Vorter, hver af de
flg. Ringe med 8; Puppens Spind langstrakt,
tæt, skidengult. Puppen brun med en stærk Køl
ned langs Ryggen. — Meget ødelæggende i
Bistaderne, hvor den særlig optræder i de gamle
Kager; Larven lever af Vokset og æder sig
lange Gange ind gennem Kagerne, overtrækkende
dem med Spind og fyldende dem med
sine Ekskrementer. Der fremkommer 2 Kuld
om Aaret; Foraarskuldet har overvintret som
Puppe.
C. W.-L.
Bination (lat.), den gentagne Afholdelse af
Messen, der i fornødent Fald er tilladt kat.
Gejstlige paa Søn og Helligdage.
binaural [-na^u-] Hørelse (binotisk,
diotisk H.</sp>). Ved b. H. forstaar man den samtidige
Opfattelse af Lyd med begge Ører, i Modsætning
til monaural Hørelse, som betyder Hørelse med
et enkelt Øre. Den b. H. forstærker Lydindtrykkene
i meget høj Grad, men har samtidig en
anden, mindst lige saa vigtig Opgave, nemlig
at tjene til at bestemme Lydens Retning.
Lydbølger, som kommer til Iagttageren fra en
bestemt Side, opfattes stærkest med det
tilsvarende Øre og man vil derfor ved den b. H.
som Regel inden for visse Grænser være i
Stand til at bestemme Retningen af en
Lydkilde, som befinder sig til venstre ell. højre
for Legemets Medianplan; er Lydindtrykket
lige stærkt paa begge Ører, slutter man, at
Lydkilden befinder sig i Legemets Medianplan,
men om den er foran ell. bagved kan være
vanskeligt at afgøre, dog hjælper Ørebruskens
Stilling noget i saa Henseende, idet den
bevirker, at Lyd, som kommer forfra, høres noget
stærkere. Lokalisationen af Lyden er imidlertid
ikke alene afhængig af den Intensitet,
hvormed den rammer de to Ører, men ogsaa af
Svingningernes Fase-Differens, ligesom af de
komplicerede Bølgeformer, der frembringes af
sammensatte Toner; man lokaliserer derfor
sammensatte Toner bedre end enkelte.
Bedømmelsen af en Lydkildes Retning i Forhold til
Iagttageren vanskeliggøres af Lydbølgernes
Tilbagekastning fra større Genstande samt deres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
