Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Billedtelegrafering (Fjernfotografering) - Billedtjeneste, d. s. s. Billeddyrkelse. - Billedtryk, se Farvetryk. - Billedvenner, se Billedstrid. - Billedvæg (*eikonóstasis*) kaldes den med Billeder smykkede Væg - Billedvæveri, ensbetydende med Gobelins- og Tæppevæveri. - Biller (hertil en farvetrykt Tavle) (Coleoptera) er Insekter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
lyse og mørke Partier, saaledes at Strømstyrken
er størst, naar der trænger mest Lys
gennem Filmen. Denne variable Strøm ledes paa
Modtagerstationen gennem et Strenggalvanometer.
Herved bringes en Aluminiumplade, der er
fastklæbet til den vibrerende Streng i
Galvanometret, til at svinge foran et lille Hul,
saaledes at den dækker en større ell. mindre Del
af dette. Gennem Hullet falder et
Lysstraalebundt paa en fotografisk Film, der er lagt
omkring en Valse. Denne meddeles nøjagtig
samme Bevægelse som Glascylindren i
Afsenderapparatet. Idet Aluminiumpladen svinger, vil
en større ell. mindre Lysmængde falde ind
paa Modtagerfilmen svarende til, at Lyset er
trængt gennem en lysere ell. mørkere Plet af
Filmen i Afsenderstationen. Da Valsernes
Bevægelser i Modtager- og Afsenderapparat er ens,
vil Modtagerfilmen Punkt for Punkt blive belyst
paa nøjagtig samme Maade, som Afsenderfilmen
oprindelig er bleven det, og derfor ogsaa efter
Fremkaldelsen give en nøje Kopi deraf.
Telegraferingen af et Portræt fuldføres paa faa
Minutter.
Ingeniør R. A. Nielsen.
Billedtjeneste, d. s. s. Billeddyrkelse.
Billedtryk, se Farvetryk.
Billedvenner, se Billedstrid.
Billedvæg (εἰκονόστασις) kaldes den med
Billeder smykkede Væg, der i de gr.-kat.
Kirker skiller Langhuset fra Koret. Alterrummet
som det allerhelligste, var fra først af i de
kristne Kirker skilt fra Langhuset, men
saaledes at Alteret kunde ses; til Tider blev det
dog skjult for Menigheden, ved at et Tæppe
blev udspændt mellem de to nærmest Langhuset
staaende Søjler, der bar Alterbaldakinen
(Ciborium). Dette Tæppe blev efterhaanden til
Billedvæggen, der gennembrydes af tre Døre;
gennem den midterste af dem, den kongelige,
er der Adgang for Biskoppen, naar han er i
Funktion, for Kejseren, naar han kommunicerer,
og i Paaskeugen for alle Mænd; gennem de
to Sidedøre er Adgang for alle.
L. M.
Billedvæveri, ensbetydende med
Gobelins- og Tæppevæveri.
Biller (hertil en farvetrykt Tavle)
(Coleoptera) er Insekter med bidende Munddele,
kitiniserede Forvinger (Dækvinger) og
fuldstændig Forvandling. Den første Brystring
(Forbrystet) er altid mere ell. mindre bevægelig
og skarpt sondret fra de to flg., med hinanden
og med Bagkroppen mere ell. mindre tydelig
sammenvoksede Brystringe (se Fig.).
Antennerne (d), der hyppigst er 11-leddede, er af
yderst forsk. Form, børsteformede (Løbebiller),
kølleformede (Aadselgravere), kamformede
(Smældere, Pragtbiller) o. s. v. 1. Par
Munddele, Kindbakkerne, er altid kraftige, stærke,
haarde Bideredskaber (hos visse Former, som
Eghjorten, af meget betydelig Størrelse), 2. Par
Munddele, Kæberne, er blødere og bestaar,
ligesom 3., af et leddet Skaft, der paa sin Spids
bærer 2 Flige og tillige er udstyret med en
leddet Palpe (c). 3. Par Munddeles,
Underlæbens, Skafter er indbyrdes sammenvoksede,
Fligene mangler, og Palpen kortere end 2.
Pars. Med Kindbakkerne tygger Dyrene deres
Føde, medens Kæber og Underlæbe navnlig
tjener til at fastholde den. Ud over Munddelene
hvælver sig et stærkt kitiniseret, i Alm.
firkantet Stykke (b), den saakaldte Overlæbe, og ud
over den forreste Del af Hovedets Underside
strækker sig den paa det saakaldte Basalskjold
indleddede, store Plade, Hagen, paa hvis
Forrand Underlæben sidder heftet. De store
sammensatte Øjne mangler kun hos visse
Hulebeboere; de hos andre Insektordener ofte optrædende
Punktøjne findes, paa enkelte Undtagelser nær,
aldrig hos B. Forbrystet (e) ell. 1. Brystring
er ofte anderledes farvet end den øvrige Krop
og hyppig forsynet med Udvækster. Rygdelen
af 2. Brystring er omtr. indskrænket til det
mellem Dækvingerne indkilede, trekantede Stk.,
det saakaldte Skjold. Benene (f h m) er snart
kraftige Løbeben, snart Graveben, snart
indrettede til Svømning ell. Springning, og er ofte
hos træborende Arter meget korte. 1. Par
Vinger (i) ell. Dækvingerne lægger sig i Alm.
ud over hele Bagkroppen, men er f. Eks. hos
Rovbiller og visse Træbukke særdeles korte,
ja kan endog, om end sjældent helt mangle. 2.
Par Vinger (n) er vandklare og forsynede med
Ribber; de mangler ikke saa sjældent og synes
i det hele at være stærkt rudimentære hos de
fleste paa de oceaniske Øer forekommende B.,
hvorved Flyveevnen bliver disse berøvet.
Bagkroppens 10 Ringe (1—8) er aldrig alle synlige,
idet den første er mere ell. mindre sammensmeltet
med sidste Brystring, og de sidste Ringe
indgaar i Dannelsen af Parringsorganerne.
Aandehullernes Antal er temmelig variabelt.
Nervestammernes Knuder bliver hos mange
Former, som Vandkalve og adskillige
Snudebiller, samlede til en Nervemasse i Brystet.
Tarmkanalen bestaar af et langt Spiserør, der
i Bagkroppens forreste Del svulmer op til en
Kro, der ved et Lukkeapparat er adskilt fra
Formaven, som fortsætter sig i den egentlige,
stærkt kirtelrige Mave. Paa Overgangen mellem
denne og Tarmen udmunder de malphigiske
Rør (Ekskretionsorganer) der er til Stede i et
Antal af 4—6. Hannerne er udstyrede med et
stort, hornet Parringslem, der kun under
Parringen træder ud af Bagkroppen.
 |
| Oldenborre, set fra Ryggen, med højre Vingesæt udslaaet (Bogstavforklaring se Teksten). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
