Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Billedstøbning - Billedtelegrafering (Fjernfotografering)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
B.’s Historie gaar Aartusinder tilbage i
Tiden; den omtales allerede i Gl. Test. (Aaron’s
Guldkalv, Kobberhavet og andre Metalarbejder
i Salomo’s Tempel), og mellem de vestasiatiske
og ægyptiske Oldsager findes fortræffelige støbte
Ting, mest dog af mindre Omfang. Sin fulde
Blomstring naaede den i den klassiske Oldtid;
det langt overvejende Flertal af de Statuer,
som i hellenske Byer smykkede Gader og Torve,
var af Bronze. Rimeligvis er B. paa gr. Grund
først udviklet paa Samos, og hertil sigter vel
det gl. Sagn, at den skulde være opfundet paa
denne Ø af Rhoikos og Theodoros c.
680. Fra Samos synes den at være blevet
forplantet over Kreta til Sparta, har derfra
udbredt sig til de andre peloponnesiske
Kunstskoler, hvorefter den endelig er naaet til Athen
og de andre Egne af Grækenland. Mellem den
hellenske Kunsts ypperste Mestre i B. nævnes
Sikyoneren Kanachos, Argiveren
Ageladas, Boioteren Myron, Feidias (Athene
Promachos) og Polykleitos fra Sikyon. I
senere Perioder var især Korinth og endelig
Rhodos Hovedsteder for B.; paa sidstnævnte Ø
støbtes navnlig en Mangfoldighed af kolossale
Bronzestatuer; ogsaa i Rom spillede i Oldtiden
B. en betydelig Rolle. Af antikke Bronzeværker
er for øvrigt kun faa bevarede; Stoffet har haft
en ikke ringe materiel Værdi og har let kunnet
omformes til andre Genstande, hvorfor man
i en barbarisk Tidsalder har ødelagt
Kunstværkerne. Et og andet haves dog endnu,
saaledes »Adoranten« i Berlin-Museet, to i Tiberen
fundne Atletstatuer, nogle større Figurer fra
Pompeji og Herculaneum samt Markus Aurelius’
Rytterstatue ved Capitol. Efter Kunstens
dybe, almindelige Forfald paa Overgangen
mellem Oldtid og Middelalder, under hvilket B. en
Stund næsten syntes at være gaaet i
Forglemmelse, hævede den sig paa ny i 9. og 10.
Aarh., især i Tyskland, hvor der ved denne
Tid udførtes betydelige Arbejder, som
Bronzedørene paa Domkirkerne i Aachen, Mainz,
Augsburg og Hildesheim; en ny Blomstring for
den bragte den ital. Renaissance under
Indflydelse af Mestre som Giovanni Pisano,
Andrea Pisano og Ghiberti (Døre paa
Baptisteriet i Firenze); mægtige Rytterstatuer
støbtes efter Modeller af Donatello
(»Gattamelata« i Padua) og Verocchio (»Colleoni«
i Venedig); senere udvikledes B.’s Teknik til
det højeste af Benvenuto Cellini, der
selv ledede Støbningen af sine Statuer, ligesom
han i sine Skr giver værdifulde Bidrag til B.’s
Teori. Stor Fuldkommenhed naaede den tyske
B. i 16. Aarh., navnlig i Nürnberg, hvor Peter
Vischer og hans Sønner virkede. I de flg.
Aarh. bragtes B. væsentlig i Anvendelse over
for monumentale Arbejder; som særlig mærkelige
kan nævnes Monumentet for Ludvig XIV i
Paris (støbt af Keller efter Pigalle’s Model),
den store Kurfyrstes i Berlin (af Jacobi efter
Schlüter’s Model) og Peter den Store’s i
Petrograd (Falconet); i Danmark er det
betydeligste støbte Kunstværk Frederik V’s
Rytterstatue paa Amalienborg (Billedhuggeren Saly,
Bronzestøberen Gor). I 18. Aarh. var næsten
alle de fremragende Bronzestøbere Franskmænd,
og endnu ved Beg. af 19. Aarh. lod
tyske Billedhuggere som Schadow og Rauch
deres store Arbejder udføre af en af disse,
Lequine; ogsaa i den seneste Tid staar B.
meget højt i Frankrig; fremhæves bør særlig,
hvad der præsteres af Barbédienne. I
München anlagdes under Ludvig I af Bayern’s
Beskyttelse et udmærket Støberi, der lededes
af Stiglmeyr, og hvorfra adskillige af
Thorvaldsens Hovedværker udgik; nævnes bør
endvidere det Gladenbeck’ske Værksted i
Berlin. Den første betydelige danske
Billedstøber var Dahlhoff; senere har Holm,
Thomsen og V. Bissen udført mere ell.
mindre betydelige Bronzeværker, medens
Rasmussen har udfoldet en stor Virksomhed
med Støbning i Zink og Bronze.
S. M.
Billedtelegrafering (Fjernfotografering).
Til Overførelse af Billeder fra et Sted
til et andet ved Hjælp af Telegrafledninger
haves fl. Metoder. I Caselli’s Pantelegraf tegnes
det Billede, der skal telegraferes, med
ikkeledende Blæk paa et Stykke Metalfolie, der
lægges omkr. en Ebonitcylinder, som drejes
rundt, idet en Metalstift trykkes ned mod
Metalfoliet samtidig med, at den forskydes et lille
Stykke til Siden for hver Omdrejning, Valsen
gør. Gennem Metalfoliet og Stiften ledes en
elektrisk Strøm ud i Telegrafledningen. For
hver Gang Stiften passerer en Streg af
Tegningen, afbrydes Strømmen. Paa
Modtagerstationen findes et Apparat af ganske samme
Konstruktion som Afsenderappanatet, kun er
Metalfoliet erstattet af et Stykke Papir, der er
saaledes præpareret, at det bliver blaat, naar
der gaar en elektrisk Strøm igennem det.
Valsernes og Stifternes Bevægelser i begge
Apparater er nøjagtig ens. Saa længe Stiften i
Afsenderapparatet berører Metalfoliet, gaar der
gennem Modtageren en Strøm, der farver
Papiret blaat. For hver Gang Stiften passerer en
Streg af Tegningen, afbrydes Strømmen, og
Papiret i Modtageren beholder sin hvide Farve.
Til Stregerne i den oprindelige Tegning kommer
saaledes til at svare hvide punkterede Linier i
det telegrafisk overførte Billede.
Af nyere Metoder til Billedtelegrafering har
den af Prof. A. Korn opfundne faaet praktisk
Bet. Billedet, som skal telegraferes, er en
fotografisk Film, der opvikles paa en hul
Glascylinder. Lyset fra en Nernst-Lampe
koncentreres ved Hjælp af en Linse og kastes ind mod
Filmen, hvoraf en lille Plet belyses. Efter som
Lyset træffer en lysere ell. mørkere Del af
Billedet, vil en større ell. mindre Mængde deraf
trænge gennem Filmen og Glascylindren, i hvis
indre Hulhed er anbragt et Spejl, der kaster
Lyset ud mod en Selencelle (se Selen), hvis
elektriske Ledningsmodstand formindskes ell.
forøges, efter som den belyses stærkere ell.
svagere. Glascylindren drejes rundt og
forskydes samtidig en vis Brøkdel af en Millimeter for
hver Omdrejning, saaledes at hele Billedet
efterhaanden bliver gennemlyst. En elektrisk
Strøm, der gennem Selencellen ledes ud i
Telegrafledningen, vil nu p. Gr. a. Selencellens
Modstandsændringer undergaa saadanne
Variationer i Styrken, som nøje svarer til Filmens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
