Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bibeloversættelser paa moderne Sprog - Bibelselskaber virker for Biblens Udbredelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dansk, væsentlig besørget ved Kr. Pedersen
efter Luther; 1607 kom Hans Poulsen Resen’s
Oversættelse fra Grundsprogene, der 1647 blev
revideret af Hans Svane o. a. Den sidste
Revision af det gl. Test. er fra 1871, udført af
Hermansen, Kalkar, Martensen og Rothe; det
ny Test. er sidste Gang revideret 1907 af J. C.
Jacobsen og G. Koch. — Selvstændige B.
foreligger af Kalkar (1847) og J. Kr. Lindberg
(2. Udg. 1866). Af det ny Test. har Skat Rørdam
givet en god Oversættelse med Noter (2 Bd, 3.
Udg. 1903—04; ogsaa forsk. Udg. uden Noter);
endnu nærmere moderne Sprogbrug staar Axel
Sørensen: »Den ny Pagts hist. Bøger« (2. Udg.
1907) og: »Den ny Pagts Breve« (1895),
ligeledes Oversættelse med Noter. Af det gl. Test.
udkom 1910 en fortrinlig Oversættelse efter
moderne videnskabelige Principper, udført af
Buhl o. a. Paa Islandsk oversattes det ny
Test. 1540 af Odd Gottskalksen efter Luther, den
hele Bibel 1584 af Gudbrand Thorlakson; 1644
fuldførtes en Revision efter Resen’s danske
Oversættelse; 1866 kom en ny B. ved Pjetur
Pjetursson og Sigurd Melsted. Paa det
færøiske Folkesprog fremkom 1823 en
Oversættelse af Matthæus-Evangeliet.
Norge benyttede indtil 1814 de danske B.,
og først omkr. 1840 begyndte man at arbejde
paa en selvstændig norsk Bibeltekst; navnlig
O. C. Thistedahl’s og F. W. Bugge’s Virksomhed
fortjener her at nævnes. Af det ny Test.
er den sidste Revision fuldført 1904 af A. Chr.
Bang og Joh. Storm paa Grundlag af Bugge’s
Udkast; af det gl. Test. stammer den sidste
egl. Oversættelse fra 1890, besørget af Caspari,
Dietriechson, Johnson og Nissen; men siden
1904 har Odland, A. Chr. Bang, og efter dennes
Død (1913) Gustav Jensen arbejdet paa en
sproglig Afpudsning for at bringe Udtryksformen
i Overensstemmelse med den sidste
Oversættelse af det ny Test. Paa norsk
Landsmaal udarbejdede Blix, Skard og Belsheim
med Statsunderstøttelse en Prøveoversættelse
af det ny Test., der udkom i Hæfter 1882—88;
i samlet Udg. 1889; i en af Blix gennemset og
betydelig ændret Skikkelse udsendtes det paa
ny 1899 (2. og 3. Oplag 1905 og 1911), og en
helt ny Landsmaalsoversættelse forbereder nu
Seippel, der ogsaa siden 1905 har arbejdet paa
en Oversættelse af det gl. Test.; udkommet er
hidtil de 5 Mosebøger (1905, 1908, 1910, 1911 og
1912) og Josva (1913); desuden foreligger
Salmerne oversatte af Blix og Hognestad (1904).
Paa Svensk blev Luther’s Ny Test. oversat
1526 af Laurentius Andreæ, hele Biblen 1541
ved Laurentius Petri, den saakaldte »Gustaf I’s
Bibel«. 1618 kom »Gustaf Adolf’s Bibel«, der
blev Grundlaget for de senere Oversættelser,
deriblandt »Karl XII’s B.« fra 1703. For at
tilvejebringe en ny Revision, nedsattes 1773 en
Bibelkommission; men først 1882 havde den
fuldendt en Prøveoversættelse af det ny Test.,
der det flg. Aar blev godkendt. 1893—98
udsendtes en Prøveoversættelse af det gl. Test. i
4 Dele (uden Apokryferne); den endelige
Revision deraf kom 1904. Af det ny Test. udgav
Bibelkommissionen atter en Prøveoversættelse
1907; den sidste Redaktion af denne er fra
1912, men den skal muligvis yderligere
revideres; man arbejder ogsaa paa en ny
Oversættelse af Apokryferne. Endnu er ingen af de
sidstnævnte Revisioner officielt antaget som
Kirkebibel. — Paa det finske Folkesprog
fuldendtes efter fl. Forarbejder 1912 en
Revision af det ny Test., som af den evang. luth.
Landssynode Oktbr 1913 blev enstemmig godkendt.
Revisionskommissionen er nu i Gang med
det gl. Test. og har efter et Aars Arbejde
allerede udsendt en Prøveoversættelse af
Salmerne. (Litt.: Udførlig Oplysning om
Oversættelserne til samtlige de forsk. Sprog samt
Litteraturfortegnelser findes i »Protest.
Real-Encyclopädie«, 3. Opl. ved Hauck, Bd 3 [1897],
Side 1—179).
H. M.
Bibelselskaber virker for Biblens
Udbredelse til alle Stænder i alle Folk. De
første samlede Bestræbelser for at udbrede
Biblen udgik fra England ved Society for
promoting Christian knowledge (1698) og ved Society
for propagating the gospel (1701), og flere lgn.
Selskaber stiftedes i 18. Aarh. i den
engelsktalende Verden. I Tyskland virkede Friherre
Canstein’s Bibelstiftelse i Halle (stiftet 1710) for
samme Formaal. Det første egl. B. og Moder
til alle nu bestaaende er Det britiske og
udenlandske B. (The british and foreign
bible society), stiftet 1804. Det var den
walisiske Præst Thomas Charles og
Baptistprædikanten Josef Hughes, der fattede
Tanken, og alle de forsk. kirkelige Retninger
i England, lige fra Højkirkemanden til
Kvækeren, var 7. Marts 1804 i London med til at
lægge Grunden til den mægtige Bygning, der
nu spænder over hele Jorden. Selskabets
Formaal er at udbrede Biblen hjemme og ude uden
Anmærkninger og uden Forklaringer. I Spidsen
for det staar en Præsident, fl. Vicepræsidenter
og en Skatmester (Treasurer), hvilke paa
Embeds Vegne er Medlemmer af Udvalget
(Commitee), der bestaar af 36 Lægmænd. Enhver
Præst, der er Medlem af Selskabet, har Ret til
Sæde og Stemme i Udvalgets Møder. Det
aarlige Medlemsbidrag er en Guinee. I Hjemlandet
er der oprettet Hjælpeselskaber (Auxiliary
Societies) og i Udlandet Agenturer. Det første
Aar var Indtægten 619 £, 1913—14 var den
275447 £, hvormed der udbredtes 4256000
hellige Skr. Siden Selskabets Stiftelse og til 1914
har det udbredt omtr. 253 Mill. hellige Skr i
474 Sprog og Mundarter. 1913 havde det i de
forsk. Dele af Verden 1230 Bibelkolportører og
c. 600 Bibelkvinder. Til Trods for dette uhyre
Arbejde har det haft Tid og Kræfter til at
udkæmpe adskillige Kampe. Den
betydningsfuldeste var Apokryfstriden (1825—27), hvis
Udfald blev, at Apokryferne udelukkedes af
alle de af Selskabet udbredte Bibler. Følgen
heraf var, at over 50 fra Selskabet udgaaede B.
paa Fastlandet brød med det, men i deres
Sted oprettede det saa Agenturer. Ved Siden
af det britiske B. arbejder det skotske B.,
der afsætter over 3 Mill. Skr om Aaret. — Ikke
saa snart var det britiske og udenlandske B.
blevet stiftet, før det søgte at faa oprettet B.
paa Fastlandet, og til Trods for Krigen og det
økonomiske Tryk lykkedes det i en mærkelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
