Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bibel (gr. *tà biblía* *c: Bøgerne) er Navnet paa den kristne Kirkes hellige Skr. - Bibelforbud, d. v. s. Forbud mod, at Lægfolk læser Biblen - bibelot (fr.), egl. et Værktøj ell. et Redskab uden særlig Værdi - Bibeloversættelser paa moderne Sprog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
samtidig en Tekst, besørget af Tregelles 1857—72;
stor Udbredelse har der Westcott og
Hort’s Haandudgaver fundet. I den allernyeste
Tid har H. v. Soden efter 16 Aars Arbejde
paa Grundlag af et meget rigt Materiale, særlig
af Minuskelkodices, fuldendt: »Die Schriften
des Neuen Testaments in ihrer ältesten
erreichbaren Textgestalt« I—II, 1902—13; deraf
foreligger ogsaa en »Handausgabe«, 1913. (Litt.:
se bibelsk Indledning).
H. M.
Bibelforbud, d. v. s. Forbud mod, at
Lægfolk læser Biblen, udstedt af den rom.-kat. Kirke
af Frygt for, at disse skal misforstaa den
hellige Skr., dels p. Gr. a. de mulige
Oversættelsesfejl, dels p. Gr. a. selve Indholdets
Vanskelighed. I Oldkirken er der ikke Tale om at
forbyde Lægfolk at læse i Biblen, tværtimod. Ved
Indgangen til Middelalderen anbefalede Gregor
den Store dem at læse i den, og han lignede
den ved en Flod, der paa Steder var saa grund,
at et Lam kunde vade over den, paa andre
saa dyb, at en Elefant kunde svømme igennem.
Efterhaanden som Traditionen gik længere og
længere bort fra Skriften og overskyggede den,
gik den kirkelige Opposition tilbage til den og
viste den grelle Modsætning mellem den
apostolske Kirke i Fattigdom og den rom. Kirke i
Herlighed. En Følge heraf var B. i Toulouse
(1229) og i Tarracona (1234); men
de var kun lokale. Lgn. Forbud udstedtes i 15.
Aarh. p. Gr. a. Wycliffitismen og Hussitismen;
alligevel udkom der fra Bogtrykkerkunstens
Opfindelse og til 1500 24 tyske Bibeludgaver.
Da Reformationen trængte sejrende frem ved
at give Lægfolk Biblen i Haand, fastslog
Konciliet i Trident, at Lægfolk kun maa læse
Biblen i Oversættelse, naar de havde en
skriftlig Tilladelse dertil af deres Præst, og da kun
i de af Romerkirken approberede Oversættelser.
Denne Bestemmelse er gentagne Gange
blevet indskærpet, og i 19. Aarh. har Paverne
atter og atter udstedt Forbud mod at læse de
protestantiske Bibeloversættelser. Om et alm.
B. har der aldrig været Tale.
L. M.
bibelot [bi↱blo] (fr.), egl. et Værktøj ell. et
Redskab uden særlig Værdi, i moderne
Sprogbrug Betegnelse for mindre Kunstsager,
»Nipsgenstande«.
Bibeloversættelser paa moderne Sprog (om
Oldkirkens Oversættelser, se Bibel I E og II E).
I Middelalderen var Vulgata i hele den
rom.-kat. Verden Kirkebiblen, men ved Siden
af denne findes dog ogsaa Oversættelser paa
Folkesprogene; allerede fra 8. og 9. Aarh. har
man Brudstykker paa Angelsachsisk og Tysk,
og ned imod Middelalderens Slutn. blev
saadanne B. talrigere; navnlig bidrog
Bogtrykkerkunsten mægtigt til at skaffe dem Udbredelse;
1466—1521 udkom der paa Tysk 18 Optryk af
den fuldstændige Bibel.
Med Reformationen øgedes Lægfolks
Interesse for at kende den hellige Skr., og ny
og bedre Oversættelser blev nødvendige.
Fuldstændig epokegørende var den Bibel, som
Luther skænkede sit Folk; tidligere Oversættelser
havde alle hvilet paa Vulgata, Luther gik
tilbage til Grundsprogene, og han gengav dem i
en Form, der var saa mesterlig, at den har
faaet grundlæggende Bet. for det tyske Sprogs
Udvikling. Det ny Test. udkom Septbr 1522
(»September-Biblen«), og hele den hellige Skr.
blev færdig 1534. Den udbredtes med rivende
Hast — Luther selv oplevede 10 Oplag — og
den ligger endnu stadig til Grund for den
tyske Kirkebibel, om end den gentagne Gange
er blevet underkastet en Revision, sidste Gang
1892. — Ved Siden af Luther-Biblen findes der
ogsaa en Række andre Oversættelser, der
tilstræber at gengive Grundteksten, dels med
større Nøjagtighed og dels i et mere moderne
Sprog; navnlig har Weizsächer’s Oversættelse
af det ny Test. (10. Oplag 1912), og den under
Kautzsch’s Ledelse udførte Oversættelse af det
gl. Test. fundet stor Udbredelse; 3. Udg. af
sidstnævnte (2 Bd 1909—10) er forsynet med
Indledningsbemærkninger og korte Noter.
Moderne Oversættelse og Vejledning, navnlig til
den religionshistoriske Forstaaelse af
Bibelteksten, indeholder »Die Schriften des Neuen
Testaments neu übersetzt und für die Gegenwart
erklärt«, udg. af Joh. Weiss (2 Bd, 2. Oplag,
1906—07) og »Die Schriften des Alten
Testaments in Auswahl, neu übersetzt und für die
Gegenwart erklärt«, udg. af Gressmann o. a.
(7 Bd, 1909—15). Desuden bringer en hel Del
Kommentarer og »Bibelværker« ogsaa en
Oversættelse.
I England fuldførte Wycliffe allerede c.
1380 en Oversættelse af hele Biblen; større
Bet. fik dog først Tyndale’s Oversættelse af det
ny Test. 1526. Fra 1539 stammer the Great
Bible, fra 1560 the Genevan Bible og fra 1568
the Bishop’s Bible. 1611 kom King James’
Version, ogsaa kaldet the Authorized Version, der
var den officielle Kirkebibel indtil the Revised
Version af 1881; denne sidste er fremgaaet som
Resultat af et Samarbejde mellem eng. og amer.
Lærde og er blevet godkendt af hele den
engelsktalende Kristenhed, Katolikkerne alene
undtagne. Stor Yndest nyder en Oversættelse af
det ny Test. paa moderne eng. Sprog af
Waymouth; Serien The Cambridge Bible for Schools
giver til hele Biblen en Oversættelse tillige med
en kort almenforstaaelig, men dog videnskabelig
Kommentar.
Paa Fransk oversattes Biblen af Humanisten
Faber Stapulensis 1523—28; Grundlaget for
de protestantiske Oversættelser dannede
Olivetans, fuldført 1535, revideret 1560 af Calvin,
1588 af Beza; berømt er la révision d’Östervald
fra 1744. Den sidste officielle protestantiske
Revision af det ny Test. er fra 1903, af det gl.
Test. fra 1910. En god Oversættelse og
Kommentar indeholder E. Reuss: La Bible. Traduction
nouvelle avec introduction et commentaire.
19 Bd, 1874—81. — Den officielle B. i
Holland er »De Statenbijbel« fra 1637.
Danmark. Efter Kristian II’s Tilskyndelse
besørgede Hans Mikkelsen som Led i den
reformatoriske Bevægelse en Oversættelse af det
ny Test. paa daarligt Dansk og væsentlig efter
Luther, og 1528 oversatte Frans Wormordsen
Salmerne. 1529 udkom en langt bedre Oversættelse
af det ny Test. ved Kristiern Pedersen,
der ogsaa 1531 leverede en ny dansk Gengivelse
af Salmerne. Først 1550 forelaa hele Biblen paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
