Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides / 113 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bessemer, Sir Henry, eng. Ingeniør, (1813-1898) - Bessemerprocessen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Brændsel, alene ved hvad Raajernet selv kunde
afgive, udviklede han i et Foredrag i British
Association i Cheltenham, 12. Aug. 1856, som
vakte en uhyre Opsigt og medførte, at han af
mange ansaas for afsindig; det varede kun et Par
Aar, inden hans Opfindelse frembragte en
fuldstændig Omvæltning i Jernindustrien, da
den muliggjorde Masseproduktion af Staal. 1871
blev B. Præsident for Iron and Steel Institute of
Great Britain og stiftede Bessemermedaillen
i Guld. 1879 blev han Medlem af Royal Society
og adledes s. A., 1880 blev han Æresborger
i London, ved hvilken Lejlighed han udtalte:
»Tidligere har man været 2—3 Uger om at
lave Staal, mens man nu bruger 15 à 20 Min.
Tidligere kostede 1 t Staal 50 £, men nu kun
6 à 7«. B. er ogsaa Opfinder af Kahytter
med Cardan’s Ophængning, der holder dem
horisontale til Trods for Skibets Slingringer og
skal bevare Passagererne for Søsyge. Efter
»Tidsskr. f. Ind.« 1907, S. 233. er ikke B., men
Amerikaneren Kelly Opfinder af
B.-Processen.
E. Su.

H. Bessemer.

Bessemerprocessen [↱bes_imə-] bestaar i at
blæse Luft gennem flydende Raajern, hvorved
dette renses for Silicium, Mangan m. m.
(raffineres) og afkulles (friskes) og saaledes
omdannes til Staal. Det er Luftens Ilt, der forslagger
og bortbrænder nævnte Stoffer, og Siliciets
Iltning medfører den fornødne Varmeudvikling,
saa at Jernet forbliver flydende; Raajernet maa
derfor være siliciumrigt (graat). Da de forsk.
Højovnstapninger leverer forsk. Raajern,
samles dette i kæmpemæssige Beholdere,
Raajernsblandere, der kan rumme indtil 1000 t, og
hvorfra det atter flyder over i Bessemerovnen, den
saakaldte Pære ell. Konverter (ɔ: Forvandler).
Ved Jernets forh. lange Henstand i Raajernsblanderen
(det kan dér holde sig flydende i 24
Timer) udskiller det meste Svovl sig som
Svovlmangan, der flyder ovenpaa og kan fjernes.
Endvidere opnaas en jævn Tilførsel af Jern til
Konverteren (der skal fl. Højovne til at føde en
Konverter). Kun i Sverige tages Jernet direkte
fra Højovnen. Den tidligere brugte
Omsmeltning af Raajernet i Kupolovn er p. Gr. a.
Brændselsforbruget opgivet, overalt hvor der
sammen med Bessemerværket drives Højovne.

Bessemerpæren (Birne, cornue, converter)
er en Retort af sammennittede Kedelplader,
der kan dreje sig om to Tappe. Den ene
Tap er hul og danner en Del af Blæstledningen,
den anden bærer et Drev, der griber ind
i en Tandstang, som forskydes frem og tilbage
ved hydraulisk Kraft. Idet Tandstangens
Bevægelse gennem Drevet overføres paa Pæren,
kan den fra en lodret Stilling under Gangen
vippes over til næsten vandrette Stillinger, der
bruges ved Ladningen og Tømningen. Pæren
bestaar oftest af 3 Dele, som er forbundne ved
Plancher og Bolte, Hatten, gennem hvis Hals
Ladning og Tømning foregaar, Midterdelen,
af mere cylindrisk Form, der bærer
Tappene, og Bundstykket, som nederst
danner et Vindkammer, til hvilket Blæstledningen
er ført. En Hovedrolle spiller det For, hvormed
Pærens Plader beklædes indvendig. Hertil
anvendes ildfast, lidet lerholdigt Sand, i Sheffield
Ganister, der har 93 % Kiselsyre, 4 %
Lerjord, 1—2 % Jerntveilte, lidt Alkali og
Kalk; p. Gr. a. den store Mængde Kiselsyre er
det, at Foret kaldes »surt«. Foret er ved Bunden
c. 0,60 m tykt, paa Siderne 0,45 m. I Bundforet
findes 50—200 Huller, Vindpiberne (10—30
mm vide), gennem hvilke Blæsten presses. En
Pære udstyres med 8 Bundstykker, for at man
hurtigt kan udveksle dem; de taaler nemlig kun
16—25 Blæsninger, mens Vægforet taaler c. 80
og med Reparationer 200—800. En Pære af
Middelstørrelse til 12—15 t Raajern er indvendig
4,75 m høj, og dens største Diameter er c. 2
m. Oven over Pæren er der et Røgfang, som
ved en Køkkenskorsten; er det af Jernblik,
afkøles det med Vand. Et Bessemerværk omfatter
oftest fl. Pærer, der stilles med Tappene i
samme Linie og Halsen samme Vej ell. over for
hverandre med modvendte Halse, alt efter
hvorledes man arrangerer sig med Støbeskeen. Som
Blæseværker anvendes store, liggende ell.
staaende Cylindermaskiner, der kræver
Dampmaskiner paa mange Hundrede Hestes Kraft.
Blæsten maa have 1,4—2,5 Atmosfærers
Overtryk for at kunne overvinde Friktionen i
Ledningen, Formene og Metalbadet. For hver t
Raajern i Pæren maa der i Minuttet indblæses
c. 33 m³ Luft. Støbeformene er Kokiller af
Støbejern, smurte med Tjære ell. Ler og Grafit,
for at slippe Støbestykket, Blokken; de har
løs Bundplade, Flytningen af Støbeformene og
Blokkene sker ved Kraner, ofte hydrauliske.
Processen ledes ofte fra et ophøjet Stade,
Prædikestolen, hvor da alle Ventiler for Vind,
Vand og Damp er samlede.

Processens Gang. Den Pære, som skal
arbejde, vippes bagover, den afvejede Mængde
Raajern (indtil 25 t, hyppigst c. 15 t) løber
gennem en lerforet Rende ned gennem Halsen,
enten umiddelbart fra Højovnen, Raajernsblanderen
ell. Kupolovnen ell. tilført paa en stor Ske,
hvorefter Blæsten sættes til, og Pæren rejses.
Blæseluften strømmer nu op gennem den
flydende Masse, og i Beg. er det, foruden Jernet,
navnlig Silicium og Mangan, der iltes, hvorved
Temp. stiger raskt til c. 1600°. Senere bliver
Kulstoffets Iltning den fremherskende, og
Kulilten strømmer ud igennem Pærens Munding,
hvor den sammen med den atmosfæriske Luft
brænder til Kulsyre under Udvikling af en
blændende hvid Flamme, der kan blive over 6
m lang. Den gurglende Lyd, som ledsager
Processens Beg., stiger til en tordnende Larm, der

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>