Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 5) Jørgen Haslef B., Arkitekt, (1873- ) - 6) Ole B., Prosektor, Læge, (1874- ) - 7) Carl B., Arkitekt, (1877- ) - Berner, Albert Friedrich, tysk Strafferetslærer, (1818-1907) - Berner, Freund Jacob Gottlob, dansk Teaterintendant, (1823-1914) - Berner-Alperne, se Alperne - Berner-Klause, se Veroneser Pas - Bernerkonventionen, se Forfatterret - Bernerkvæg, se Kvægracer - Berner Oberland, se Alperne og Bern - Berners, John Bourchier, Lord, eng. Baron (c. 1464-1532) - Bernhard, Hertug af Sachsen-Weimar, navnkundig Hærfører under Trediveaarskrigen, (1604-1639)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lillehammer Turisthotel, Bøndernes Hus i Kria,
Norges Pavillon paa Verdensudstillingen i San
Francisco 1915 og en Række Villaer og private
Bygninger. B. har siden 1903 været Lærer i
Haandværkstegning ved Haandværks- og
Kunstindustriskolen i Kria.
6) Ole B., Prosektor, Læge, Søn af ovenn.
B. 1), f. i Kria 17. Maj 1874, cand. med. 1900,
Assistent ved Laboratoriet paa Ullevaal 1904,
ansat ved Rigshospitalets patologisk-anatomiske
Institut 1906, siden 1908 Prosektor i Histologi
ved Univ. 1913 tog han den med. Doktorgrad
med Afh. »Die Cystenniere. Studien
über ihre pathologische Anatomie«. Desuden
har han skrevet en Række Afh. i »Norsk
Magazin f. Lægevidensk.« og i forsk. udenlandske
Fagtidsskrifter.
7) Carl B., Arkitekt, Søn af B. 2), f. i Bergen
5. Oktbr 1877, gennemgik Kria tekn. Skoles
Bygningsingeniørafdeling og den kgl. Kunst- og
Haandværksskole, hvorefter han studerede
Arkitektur i England 1900—02, i andre Lande 1903
og 1905. Siden 1903 har han sammen med sin
ovenn. Broder J. H. B. indehaft og arbejdet i
Arkitektfirmaet B. & B. i Kria. B. har ogsaa
uden for dette ydet fremragende Arbejder i
dekorativ Kunst. Han var Formand for
Afdelingen for anvendt og dekorativ Kunst ved
Jubilæumsudstillingen i Kria 1914, og han er
Medlem af Bestyrelsen for Kunstindustrimuseet i
Kria.
K. V. H.
Berner, Albert Friedrich, tysk
Strafferetslærer, f. 30. Novbr 1818 i Strassburg
(Ukermark), d. 13. Jan. 1907 i Berlin, hvor han 1844
blev Privatdocent, 1848 ekstraord. Prof., 1861
ord. Prof. Udgaaende fra Hegel er B. dog aldrig
stivnet i tom Formalisme, som Psykolog og
Etiker undersøger han de strafferetlige
Grundbegreber, saaledes i det mindste i de senere
Udgaver af hans berømte »Lehrbuch des
Deutschen Strafrechtes« (1857, 18. Opl. 1898), der
har udøvet en synlig Indflydelse paa den tyske
Rigsstraffelov. B. har desforuden skrevet
»Grundlinien der criminalistischen Imputationslehre«
(1843), »Die Lehre von der Theilnahme
am Verbrechen und die neueren Controversen
über Dolus und Culpa« (1847), »Wirkungskreis
des Strafgesetzes, nach Zeit, Raum und
Personen« (1853), »Grundsätze des Preuszischen
Strafrechts« (1861), »Abschaffung der
Todesstrafe« (1861), »Die Strafgesetzgebung in
Deutschland vom Jahre 1751 bis zur Gegenwart«
(1867) og »Kritik des Entwurfes eines
Strafgesetzbuches für den Norddeutschen Bund«
(1869). 1876 udkom B.’s sidste større Værk:
»Lehrbuch des Deutschen Preszrechtes«, men
han var i øvrigt livfuldt interesseret for
Strafferetsvidenskabens Fremme — bl. a. ved ny
Udgaver af sin »Lehrbuch« —, ved Stiftelse af
Legater o. s. v. lige op til sin høje Alderdom.
(Litt.: Albert Teichmann i
»Schweizerische Zeitschrift für Strafrecht« XX, Side
303—12).
Fz. D.
Berner, Freund Jacob Gottlob, dansk
Teaterintendant, f. 14. Decbr 1823 i Svaneke,
d. 22. Jan. 1914 i Kbhvn. B. antoges 1839 som
Volontær paa Teaterkontoret, hvor han var
avanceret til Fuldmægtig, da J. L. Heiberg 1849
gjorde ham til Teatersekretær, i hvilken
Stilling han med et Par Aars Afbrydelse (1857—59),
da han røgtede Teatrets Bogholderi, forblev,
indtil han 5. Oktbr 1866 konstitueredes som
Intendant for Teatret under Konferensraad Linde
som Chef; denne Konstitution ophørte med
Udgangen af 1875—76. B., hvis Administration
karakteriseredes af streng Sparsommelighed og
nøjagtig Ordenssans, var Medlem af den under
7. Juni 1867 nedsatte Teaterkommission, der
foreslog en ny Teaterbygning, ligeledes af
Bygningskommissionen for denne (1872), og øvede
ikke ringe Indflydelse i den 1893 nedsatte
Teaterøkonomikommission.
A. A.
Berner-Alperne, se Alperne.
Berner-Klause [↱bærnər-↱kla^uzə], se
Veroneser Pas.
Bernerkonventionen, se Forfatterret.
Bernerkvæg, se Kvægracer.
Berner Oberland [-↱o.bərlant], se Alperne
og Bern.
Berners [↱bə.nəz], John Bourchier,
Lord, eng. Baron (c. 1464—1532). Han deltog i
Belejringen af Boulogne 1492 og var medvirksom
til at undertrykke en Opstand i Cornwall 1497.
Omtr. 1515 blev han Skatkammerkansler; i lang
Tid var han Kommandant i Calais. Han er mest
bekendt ved sin Oversættelse af Froissarts gamle
fr. Krønike, et Arbejde, han udførte efter
Henrik VIII’s Tilskyndelse. Værkets to Dele udkom
1523 og 1525. Oversættelsen er et vigtigt Sprogmonument
og udmærker sig ved en kraftig, frisk
og anskuelig Stil.
(Ad. H.). I. O.
Bernhard, Hertug af Sachsen-Weimar,
navnkundig Hærfører under Trediveaarskrigen, f. i
Weimar 6. Aug. 1604, d. 8. Juli 1639, yngste Søn
af Hertug Johan III, der døde allerede Aaret
efter hans Fødsel. Efter at have nydt en udmærket
Opdragelse deltog B. i den store tyske Krig næsten
fra dens Beg. af; som Oberst traadte han 1625 i
Christian IV’s Tjeneste, men efter at have lidt et
Nederlag i Holsten forlod han Danmark med
et ærefuldt Afskedspatent
(1627). Da Gustaf Adolf landede i Tyskland,
var B. en af de første tyske Fyrster, der sluttede
sig til ham; han udmærkede sig i fl. Træfninger
og blev udnævnt til Oberst for Kongens
Livregiment. Siden fulgte han Gustaf Adolf paa
hans Sejrstog gennem Tyskland, deltog med
Hæder i Stormen paa Wallenstein’s Lejr ved
Nürnberg og havde endelig i Slaget ved Lützen
(6. Novbr 1632) Kommandoen over venstre Fløj;
da Kongen faldt, var det ham, der førte Slaget
til dets heldige Udgang, og endnu s. A. fordrev
 |
| Bernhard. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
