Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin (hermed et Kort), Kongeriget Preussens og Kejserdømmet Tysklands Hovedstad - Berlin, - 1) By i U. S. A., Stat New Hampshire - 2) By i U. S. A., Stat Wisconsin - 3) By i Dominion of Canada, Prov. Ontario - Berlin, Knud Kugleberg, dansk Retslærd, (1864- )
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Den pragtelskende Kurfyrst Frederik III, der
1700 antog Kongetitlen, gjorde overordentlig
meget for Byens Udvikling, opførte ny
Pragtbygninger, især Tøjhuset, Akademibygningen,
Observatoriet o. fl. Kirker, anlagde Forstaden
Friedrichsstadt og forenede 1709 de forskellige
Staddele B., Kölln, Friedrichswerder,
Friedrichsstadt og Dorotheenstadt til et Hele under een
Magistrat. Ved hans Død 1713 var Indbyggerantallet
61000. Hans Gemalinde, Sophie Charlotte,
»den filos. Dronning«, indkaldte Leibnitz
og fik Kongen til at oprette Videnskabernes
Akademi. Frederik Vilhelm (1713—40) grundede
Forstæderne Louisenstadt, Stralauer Viertel,
Königstadt og Sophienstadt, og for ikke at hindre
Byens Udvikling nedlagde han Fæstningsværkerne.
1740 var Indbyggerantallet 90000,
inklusive den 12000 Mand stærke Garnison. Under
Frederik II (1740—86) blev Thiergarten omdannet
til en Park, og Nedlæggelsen af Fæstningsværkerne
fortsattes. 1747 fik Staden en ny Forfatning,
hvorved Raadsmedlemmernes Antal sattes
til 20, der supplerede sig selv og lededes af en
af Kongen udnævnt Stadspræsident. Frederik II
fremmede Byens Handel med Kanalanlæg,
oprettede Silkefabrikker, Væverier og en
Porcelænsfabrik og lod bygge en Mængde borgerlige
Huse. I Syvaarskrigen led B. meget; 1757
udskrev Østerrigerne en Krigskontribution paa
200000 Taler, og 1760 blev B. beskudt og erobret
af Russerne under Totleben, der udskrev en
Kontribution paa 1 1/2 Mill. Taler. Indbyggerantallet
sank under Krigen fra 126660 til 103200,
men steg inden 1786 næsten til 150000. Stralauer
Forstaden maatte derfor udvides og Rosenthaler
Forstaden anlægges. Frederik II lod bygge
Operahuset, Skuespilhuset, det kgl. Bibliotek m. m.,
og B. blev paa den Tid et Kulturcentrum af høj
Rang, hvor franske og tyske Litterater samledes.
Under Frederik Vilhelm II, som lod bygge
Brandenburger Tor, voksede B. endnu mere,
ikke mindst p. Gr. a. den fr. Revolution;
Fremgangen fortsattes under Frederik Vilhelm III.
B.’s Industri tog bestandig til, og den franske
Okkupation, 24. Oktbr 1806 til 1. Decbr 1808,
bragte kun midlertidig Standsning. 1809 fik B.
en ny kommunal Forfatning, Grundlaget for
den nu gældende, og 1810 grundlagdes Univ.
I Befrielseskrigen mod Napoleon tog Berlinerne
ivrigt Del, angreb sammen med russiske
Kosakker 20. Febr 1813 den fr. Besætning, som 4. Apr.
trak sig ud af Byen. Efter Krigen tog B.’s
Udvikling endnu stærkere Fart. Byen forskønnedes
med Pragtbygninger og Monumenter, som
mest skyldes Arkitekten Schinkel og Billedhuggeren
Rauch. 1826 indførtes Gasbelysning, og
29. Oktbr 1838 aabnedes Jernbanen B.—Potsdam.
1840 havde B. 329000 Indb. Under Frederik
Vilhelm IV opstod mange ny Pragtbygninger
og Monumenter og de ny Bydele Friedrich-Wilhelmstadt
og Friedrichsvorstadt voksede frem.
1858 var Indbyggerantallet 458000. Martsrevolutionens
Gadekampe, 18.—20. Marts 1848, kostede
c. 200 Menneskeliv og gav Anledning til
Oprettelsen af et nyt Politikorps »Schutzmannschaft«.
Straks efter Vilhelm I’s Tronbestigelse 1861
inddroges en stor Del af Forstæderne i B., og Byens
Mure og Grave sløjfedes. Efter 1871, da B.
blev det tyske Riges Hovedstad, har Udviklingen
været rivende. I Løbet af 1870’erne og de flg.
Aar ændrede Byens Udseende sig fuldstændig
ved en uhyre Byggevirksomhed, hvis Resultater
desværre er præget af daarlig Smag. Industriens
vældige Opgang viste sig paa Udstillingerne i
B. 1879 og 1896. De sanitære Forhold, som 1870
var meget slette, er siden blevne forbedrede,
saa B. nu er en af Verdens sundeste Byer. 1878
afholdtes i B. B.-Kongressen (s. d.). (Litt.:
Silbergleit, »Statistisches Jahrbuch der
Stadt B.« [32. Aarg., Berlin 1913]; Neefe,
»Statistisches Jahrbuch deutscher Städte« [20.
Aarg., Breslau 1914]; Friedel, »Die deutsche
Kaiserstadt B.« [Berlin 1882]; Lampe, »B. und
die Mark Brandenburg« [Bielefeld 1909];
Baedecker, »B. und Umgebungen« [Leipzig 1912];
»Die Stadt B., Festschrift der Stadtgemeinde für
die Teilnehmer am VII. internationalen
Geographen-Kongress« [Berlin 1899]; G. Brandes,
»B. som tysk Rigshovedstad« [Kbhvn 1885];
Ansiedlungsverein Gross-Berlin, »Im Kampfe um
Gross-B.« [Berlin 1911]; Streckfuss, »500
Jahre Berliner Geschichte« [ny Udg. ved
Fernbach, Berlin 1900]; Otto Wiedfeldt,
»Statistische Studien zur Entwickelungsgeschichte der
Berliner Industri in 1720 bis 1890« [Leipzig
1898]; Geiger, »B. 1688—1840, Geschichte des
geistigen Lebens der preussischen Hauptstadt«
[Bd 1—2, Berlin 1893—95]; Goets, »B. als
Binnenschifflahrtsplatz« [Leipzig 1910]).
G. Ht.
Berlin [↱bə.£in ell. bə↱£i.n], 1) By i U. S. A.,
Stat New Hampshire, ligger 145 km NNØ. f.
Concord, 310 m o. H. ved Foden af White
Mountains samt ved Banen fra Portland til Quebec.
(1910) 11800 Indb. B. driver Fabriksvirksomhed.
Ved B. danner Androscoggin River en Række
smukke Vandfald. — 2) By i U. S. A., Stat
Wisconsin, ligger 150 km NV. f. Milwaukee ved Fox
River. (1910) 4600 Indb. B. har stor
Mølleindustri. — 3) By i Dominion of Canada, Prov.
Ontario, ligger 100 km VSV. f. Toronto ved
Grand River. (1901) 9700 Indb. B. er
Jernvejsknudepunkt.
H. P. S.
Berlin, Knud Kugleberg, dansk
Retslærd, f. 7. Juni 1864 i Kbhvn, Student 1883, cand.
jur. 1890, fik 1892 Univ.’s Guldmedaille for en
Afh. om de statsretlige Betingelser for
Traktaters gyldige Afslutning, 1891—93 Assistent i
Finansministeriet, 1895 ansat i Rigsdagen, hvor
han 1898 blev Protokolsekretær i Folketinget,
1906 Dr. jur., 1907 Sekretær i den
dansk-islandske Kommission af 30. Juli s. A., 1910 Docent
ved Univ. i isl. Ret, 1911 Prof. extraord. smst.
i offentlig Ret og isl. Ret. B., der debuterede
som æstetisk Forf. bl. a. med forskellige
Oversættelser fra slaviske Sprog, har som jur.
Skribent udfoldet en frodig Virksomhed. Foruden
talrige Afh. i »Tidsskr. for Retsvidenskab«,
»Ugeskrift for Retsvæsen«, »Statsvetenskaplig
tidskrift«, »Tilskueren«, »Dansk Tidsskr.«, »Gads
danske Magasin« o. a. og Disputatsen
»Opløsningsretten overfor lovgivende Forsamlinger.
En sammenlignende retshistorisk og dogmatisk
Undersøgelse« (1906) har han offentliggjort en
Række værdifulde Skr, hvori han med utrættet
Energi, rolig Saglighed og videnskabelig
Objektivitet og Upartiskhed har udredet det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
