Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides / 53 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin (hermed et Kort), Kongeriget Preussens og Kejserdømmet Tysklands Hovedstad

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

af Fyrreskove, Jungfern-Heide, Spandauer Forst
og Grunewald, som tidligere var Yndlingsopholdssted
for Vagabonder, men i senere Tid for en
stor Del, navnlig Grunewald, er omdannede til
Villakvarterer. Samtidig er B.’s Forstæder
voksede saa stærkt, at de med B. danner en
sammenhængende By. Mod V. ligger Charlottenburg
med Villakolonien Westend, og hertil
slutter sig mod SV. Wilmersdorf, Friedenau
og Schmargendorf. B.-Potsdam-Jernbanen
fører forbi Schöneberg, Friedenau, Steglitz,
Grosslichterfelde og Zehlendorf, og B.’s Forstæder
naar saa godt som til Potsdam (s. d.). S. f.
B. ligger Garnisonens store Eksercerplads ved
Tempelhof, og Hasenheide med mange
Fornøjelsesetablissementer. SØ. f. B. ligger den
store Forstad Neukölln (tidligere Rixdorf). Ved
øvre Spree ligger Treptow, Stralau, Rummelsburg
(ved Rummelsburger-Søen) og længere mod
SØ. Köpenick. Ø. f. B. ligger Friedrichsfelde,
med et Slot og en Park, og Lichtenberg. Mod
NØ. ligger Weissensee og Neu Weissensee, mod
N. Pankow og Niederschönhausen med kgl.
Lystslot og Park. NV. f. B. ved Havel ligger
Spandau (s. d.), og ovenfor denne By ligger
Saatwinkel og Tegel ved Tegel-Søen (i sin Tid
W. v. Humboldt’s Ejendom). — Fra 1. Apr. 1912
er B.’s nærmeste Omegn forenet med B. til et
Slags Kommune-Forbund ell. metropolitant
Distrikt, »Gross-B.«, hovedsagelig for at
regulere Sporvejsforholdene. Gross-B. bestaar af
flg. 7 Stadkredse og 2 Landkredse:

		Areal i km2	Befolkn., 1913
Stadkreds	Berlin	63,41	2073053
—	Charlottenburg	23,43	311238
—	Neukölln	11,88	262128
—	B.-Schöneberg	9,47	178055
—	B.-Wilmersdorf	8,36	128928
—	Spandau	92,31	88281
—	B.-Lichtenberg	10,23	145984
Landkreds	Niederbarnim	1733,56	431430
—	Teltow	1612,00	498890
Stor-Berlin		3564,65	4117987

Dette metropolitane Distrikt styres af en
Forsamling paa 100 Medlemmer, der vælges af de
lokale Raad, og af et Raad, 17 Medlemmer, der
vælges af Forsamlingen og skal anerkendes af
Kongen. Distriktets Myndigheder planlægger ny
Gadeanlæg, Parker, Jernbaner og Sporveje; men
deres Bestemmelser maa approberes af den
preussiske Minister for offentlige Arbejder.

Historie. Paa Spreeøen laa i 12. Aarh. en
vendisk By, hvis Indb. ernærede sig af Agerbrug,
Kvægavl og Fiskeri. Efter at den sidste slaviske
Opstand i denne Egn var undertrykt ved
Albrecht der Bär’s Erobring af Brandenburg (1156),
blev Byen paa Spreeøen tysk ligesom den lige
overfor paa højre Bred af Spree liggende
Søsterby; og p. Gr. a. deres Beliggenhed ved
vigtige Handelsveje voksede deres Bet. Navnet B.
(antagelig af »Wehr«, Dæmning) forekommer
første Gang 1244 som Betegnelse for Byen paa
højre Spreebred, der allerede dengang var Stad.
Byen paa Spreeøen nævnes første Gang i et
Dokument fra 1237 som Kölln (antagelig af det
vendiske »Gollen«, Høj). 1247 skal B. være
blevet omgivet med Mure. B.’s ældste Vaaben
var den røde brandenburgske Ørn under en
Byport med Taarne; senere fik B. en Bjørn i
sit Vaaben, antagelig for symbolsk at bringe
B. i Forbindelse med »Bär« og specielt med
Albrecht der Bär, der (fejlagtigt) formodedes
at være Grundlægger af Byen. Under de
askaniske Markgrever voksede B. hurtigt. 1298
stadfæstede Markgreve Otto IV de Friheder og
Rettigheder, som »de gamle Fyrster af Mark« havde
givet Byen, deriblandt den meget vigtige Ret,
at alle Varer, som passerede B., skulde
fortoldes her og en Tid udbydes til Salg, før de
førtes videre. Kornhandelen var allerede
dengang blomstrende, og B.’s Klædeindustri havde
Bet. 1307 blev Stæderne B. og Kölln forenede
og fik et fælles Raadhus; dette var, som de fleste
af Byens Huse, af Træ, og gentagne frygtelige
Ildebrande, saaledes 1348 og 1380, lagde det
meste af B. i Aske. Allerede 1311 skiltes de to
Byer igen og forenedes først atter 1432. De
urolige politiske Forhold under Markgreverne
af det bayerske Hus (1324—73) og de lützelburgske
Herskere (1373—1415) fik Stæderne i Mittelmark
til at slutte et Forbund under B.’s Ledelse
og til at indtræde i Hansaforbundet. Som Følge
deraf voksede B.’s Magt og blev næsten til
Uafhængighed derved, at Landsherrerne mod
Pengelaan tilstod B. bestandig fl. Privilegier.
Valdemar Atterdag’s Belejring af B. 1349 og
Tempelridderordenens 1435 var begge resultatløse.
Over for den første Kurfyrste af Huset Hohenzollern
hævdede B. sin Selvstændighed, men
hans Efterfølger, Frederik II, fik Lejlighed til
at blande sig i Byens indre Forhold, byggede en
Borg i Alt-Kölln og undertrykte en blodig
Opstand 1447, hvorved B. mistede alle Friheder
og endog Retten til at disponere over Byens
Grund. Omkr. Midten af 16. Aarh. blev Borgen
ombygget til et storartet Slot. Under Kurfyrst
Joachim II (1535—71) blev Reformationen
indført. Jøderne, der havde ikke ringe Del i B.’s
Handel, blev forjagede under Johan Georg
(1571—98); under samme Hersker oprettedes det
første Bogtrykkeri i B., og det første Gymnasium
blev grundlagt i det tidligere Franciskanerklosters
Bygninger. Under Trediveaarskrigen led
B. meget, skønt Kurfyrst Georg Wilhelm søgte
at holde sig neutral. 1627 havde B. Indkvartering
af kejserlige Tropper, og 1631 tvang Gustav
Adolf Kurfyrsten til Forbund; 1636 og 1639
maatte B. udrede store Krigskontributioner til
Svenskerne. Befolkningsantallet sank fra 12000
i 1619 til c. 6000 i 1640. Dog kom en stærk
Opgangstid under den »store Kurfyrste«, Frederik
Vilhelm (1640—88), som indførte Brolægning,
Gadebelysning og Renovation og gjorde meget
for Industri og Handel; Jøderne fik atter Adgang
til Byen, og en Mængde franske Hugenotter
indvandrede, især efter Ophævelsen af det nantiske
Edikt, hvorved B.’s Indbyggerantal steg med
46,6 %. I Slutn. af 17. Aarh. indvandrede ogsaa
en Mængde Haandværkere fra Pfalz og Schweiz.
1688 havde B. allerede 20000 Indb., o. fl.
Forstæder var anlagte (Friedrichswerder, Neu-Kölln,
Dorotheenstadt); den »store Kurfyrste«’s
Gemalinde Dorothea, anlagde den prægtige Lindeallé,
som nu er B.’s fornemste Gade (Unter den
Linden). En ny Befæstning af B. paabegyndtes 1658.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>