Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Beringshav-Spørgsmaalet - Beringskjold, Magnus, dansk Godsejer, bekendt politisk Rænkesmed, (1721-1804) - Beringsstrædet, Sund, som skiller Asien fra Amerika og forbinder Beringshavet med Ishavet, - Beringsøen, den vestligste af Kommandorskij Øerne i Beringshavet - Bériot, Charles Auguste de, belgisk Violinvirtuos, (1802-1870)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Beringshav-Spørgsmaalet. Efter at de
forenede Stater 1867 havde erhvervet Alaska, traf
de forskellige Bestemmelser ang. Robbefangsten
i Beringshavet, hvilke de søgte at haandhæve
saavel paa det aabne Hav som paa Søterritoriet
og saavel over for fremmede som over for amer.
Skibe. Dette førte 1886 til en Konflikt med
England, der protesterede imod, at eng. Sælfangere
anholdtes og straffedes for Overtrædelser af
amer. Love, begaaede i en større Afstand end 3
Sømil fra Land. Efter fl. Aars Stridigheder
enedes man om at indbringe Sagen for en
Voldgiftskommission. Denne traadte sammen i Paris
1893 og gav ved sin Kendelse England Medhold,
idet den fastsatte Søterritoriet til 3 Sm. og ikke
anerkendte nogen Jurisdiktionsret over
fremmede Skibe udenfor denne Grænse. I Henhold
til en Bemyndigelse, der netop for denne
Eventualitet var givet Kommissionen, fastsatte den
dog samtidig nogle ny Fredningsbestemmelser
for Robbefangsten i det aabne Hav, hvilke det
paalagdes begge Parter at give Lovskraft. Dette
skete ogsaa 1894, hvorimod det med en enkelt
Undtagelse ikke lykkedes at opnaa andre
Staters Tilslutning til dem. Dog blev der senere
truffet særlige Aftaler om Robbefangsten med
Rusland og Japan, og nu er Spørgsmaalet ved
Konvention 7. Juli 1911 blevet underkastet en
omfattende Nyordning, idet de nævnte fire
Stormagter har enedes om helt at forbyde
Robbefangst i den Del af Stillehavet, som ligger N. f.
den 30. Breddegrad og ikke hører med til de
paagældende Staters Søterritorium. Til Gengæld
har de Stater, paa hvis Søterritorium Sælerne
plejer at søge ind, og som for Fremtiden vil
opnaa et Monopol paa Sælfangsten, maattet love
at afgive en Del af Udbyttet til de af Forholdene
mindre begunstigede Stater.
P. J. J.
Beringskjold, Magnus, dansk Godsejer,
bekendt politisk Rænkesmed, f. 1721, d. 7. Apr.
1804. B., hvis egentlige Navn var Mogens Blach
Ditlevsen Bering (han hørte dog ikke til Slægten
Bering, idet hans Fader havde antaget dette
Tilnavn), blev født i Randers, hvor Faderen var
Købmand, og blev Student fra Horsens Skole
1740. I Kbhvn, hvor han begyndte sin Bane som
Lykkeridder, søgte han at skaffe sig Penge ved
Smugleri og mindre heldige Spekulationer, der
nødte ham til over Hals og Hoved at forlade
Byen, og forfulgt af Politiet rejste han til
Tyskland, hvor han giftede sig og nedsatte sig som
Købmand i Lybeck; her lykkedes det ham ved
Forbindelser, han, uvist hvorledes, havde vidst
at skaffe sig med den holsten-gottorpske
Regering, at blive udnævnt til hertugelig Hofraad
(1. Oktbr 1756), og to Aar efter blev han af den
tyske Kejser, der troede paa hans Historier om
hans adelige og højt fortjente Forfædre, adlet
under Navnet Magnus Bering v. B. (20. Maj
1758). Skuepladsen for hans Virksomhed
henlægges nu til Petrograd, hvor han skaffede sig
mægtige Venner ved det derværende gottorpske
Hof, medens han samtidig stod i den danske
Regerings Sold, da Bernstorff troede at kunne
bruge ham ved Underhandlingerne med Karl
Peter Ulrik (Peter III). 1762 finder vi ham paa
ny i Danmark, hvor han (28. Maj 1763)
udnævntes til Generalkrigskommissær. Han købte nu
forskellige Landejendomme bl. a. Krongodser
paa Møen. I sit Forhold til Bønderne var han
umedgørlig, med Embedsmændene laa han
stadig i Strid, og han indvikledes i endeløse
Processer. Da Regeringen kasserede nogle af hans
Godskøb, faldt B.’s Vrede paa Struensee, som
han muligvis har anset som Ophavsmand
hertil; i alt Fald maa B. siges at have været
Hovedmanden for Sammensværgelsen, der endte
med Omvæltningen 17. Jan. 1772. Kammerherrenøglen
og enkelte mindre Begunstigelser blev
hans Udbytte; men det var ham ikke nok, han
troede sig tilsidesat og gav sin Forbitrelse Luft
i voldsomme Trusler mod Regeringen.
Guldberg, der ansaa ham for at være en meget
farlig Person, lod ham derfor arrestere i
Næstved (1781) og føre til Kastellet i Kbhvn. Her
blev B.’s Sag ikke forfulgt ved Domstolene; men
en Kommission udtalte som sin Mening, at B.
som et ildesindet Menneske burde tages i
Forvaring for Livstid, og denne Kendelse gav
Kongen Domskraft. At B. ansaa dette som en
uretfærdig og partisk Behandlingsmaade, er naturligt
nok; men Guldberg, der viste vel megen Iver
for at faa B. gjort uskadelig, og som selv kalder
den anvendte Fremgangsmaade enestaaende, kan
dog næppe siges at have haft andre Motiver til
sin Indgriben i denne Sag end Statens Interesse.
Guldberg’s Fald medførte heller ingen
Forandring i B.’s Skæbne. 1785 blev han flyttet til
Bergenhus og 1796 til Stavanger, hvor han døde.
Hans to Sønner antog Navnet Wedelsparre, men
Familien er nu uddød. B. synes at have været
en begavet Mand, i Besiddelse af en stor Energi
og Udholdenhed, men hans Upaalidelighed,
utrolige Trættekærhed, hensynsløse Egoisme og
voldsomme Lidenskabelighed gjorde ham ilde
lidt af alle. (B.’s Liv er indgaaende behandlet
af Joh. Grundtvig i »Historisk Tidsskr.«,
5. R., 1. Bd).
(C. F.). L. K.
Beringsstrædet, Sund, som skiller Asien fra
Amerika og forbinder Beringshavet med Ishavet,
paa det smalleste Sted, mellem Kap Deshnev og
Cape Prince of Wales, 96 km bredt. Midt i
Strædet ligger den 541 m høje Diomedes Ø.
Dybden overstiger ikke 50 m, og B., som i
geol. sene Tider skiftevis har været Land og
Hav, danner ingen Grænse for Planternes og
Dyrenes Udbredelse. Om Vinteren er B. opfyldt
af Is. B. gennemsejledes 1648 af Kosakken
Deshnev, senere af Bering (1728), men først
Cook erkendte (1778) B. som Adskillelsen mellem
Asien og Amerika.
M. V.
Beringsøen, den vestligste af Kommandorskij
Øerne i Beringshavet, er opkaldt efter Danskeren
Vitus Bering, som døde her, hører til den russ.
Prov. Kamtschatka, er 1593 km2 stor, skovløs og
ufrugtbar, rig paa Pelsdyr. Det amer.
Alaskakompagni har Jagtrettighed og underholder en
Handelsstation. Indbyggernes Antal er c. 300.
M. V.
Bériot [be↱rio], Charles Auguste de,
belgisk Violinvirtuos, f. 20. Febr 1802, d. 8. Apr.
1870. Sin første Undervisning fik han hos
Violinisten Robrex, en Elev af Viotti, og Tiby, Prof.
i Musik i Louvain. Da han 1821 spillede for
Viotti, var han allerede en fuldt udviklet,
selvstændig Kunstner, men traadte dog en Tid lang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
