Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1) Johannes B., Jurist, (1837-1906) - 2) (Haakon) Ludvig B., Teaterchef, (1865- ) - 3) Johannes B., Jurist, (1868- ) - Bergh, Christopher Anker, norsk Jurist og Politiker (1764-1825) - Bergh, Johan Edvard, sv. Landskabsmaler, (1828-1880) - Bergh, Ludvig Sophus Rudolph, dansk Læge og Zoolog, (1824-1909)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af Umyndige« (1894) og »Om Tilegnelse af
andres Familienavn« (1901). Til det 4. nordiske
Juristmøde (Kbhvn 1881) fremlagde han en Afh.
»Om Myndighedsreglerne og Afændring deri«.
1885 holdt han efter Opfordring Forelæsninger
i Obligationsret ved Kria Univ. B.’s Navn er
knyttet til fl. af de største Sager, der i hans
Tid kom frem for Højesterets Skranke, og en
fremtrædende Stilling i Landets hele offentlige
Liv kom han til at indtage som Defensor for
de for Rigsretten 1883—84 anklagede Medlemmer
af det Selmer’ske Ministerium. Som
Politiker optraadte B. kun lejlighedsvis og da paa
konservativ Side, væsentlig som Foredragsholder
og Polemiker i Dagspressen. 1879—86 var
han Medlem af Kria Kommunestyre. Ved
Udgangen af 1904 udtraadte han af sit
Advokatfirma, B. & Lous og afløstes heri af sin nedenn.
Søn J. B. — B. blev af Kbhvn’s Univ. ved Reformationsfesten
1894 udnævnt til Æresdoktor.
2) (Haakon) Ludvig B., Teaterchef,
foreg.’s Søn, f. i Kria 9. Jan. 1865. Student
1883, værnepligtig Officer 1884, studerede nogle
Aar Jura, men afbrød disse Studier for at blive
Sanger og debuterede som saadan i Kbhvn 1890.
Efter et Par Aars Virksomhed ved Carl
Johan-Teatret var han 1894—99 som Sanger og
Skuespiller knyttet til Kria Teater, derefter til
Nationalteatret, indtil han 1908 blev Instruktør,
1909 tillige Chef for den nationale Scene i
Bergen. Foruden som Koncertsanger optraadte B.
i yngre Aar med Held i en Række Operaroller,
men gik efterhaanden over til Skuespillet, hvor
Verdensmanden, Salonherren, Causøren er hans
Hovedfag, og hvori han endnu lejlighedsvis
optræder (Henning i »Geografi og Kærlighed«,
Bomann i »Storken«, Arthur i »En Skandale«,
Løjtnant Hamar i »En Fallit«, Des Prunelles i
»Lad os skilles« m. fl.). B. har udg. fl. Samlinger
Humoresker og til Teaterbrug oversat og
bearbejdet adskillige fremmede sceniske Værker.
3) Johannes B., Jurist, foreg.’s Broder, f.
25. Jan. 1868 i Kria, blev cand. jur. 1892,
Højesteretsadvokat 1899, hvorefter han indtraadte i
Faderens Advokatforretning, i hvilken han siden
1905 har været Kompagnon sammen med nuv.
Regeringsadvokat Lous under Firma Lous & B.
B. har navnlig arbejdet med den i Norge i de
senere Aar stærkt udviklede Vasdragsret, var
1908 med at oprette en egen »Vasdragsgruppe«
for herhenhørende Spørgsmaal inden for
»Polyteknisk Forening«, er Medlem af denne
Gruppes Styrelse og Formand i fl. af den nedsatte
Komiteer til Behandling af Vandrettighedsspørgsmaal,
ligesom han gennem Foredrag og Indlæg i Pressen
har virket for Vandkraftindustriens Udvikling.
K. V. H.
Bergh, Christopher Anker, norsk
Jurist og Politiker (1764—1825), blev Officer
1783, deltog i Felttoget i Sverige 1788, forlod
Krigstjenesten og blev 1790 Auditør, 1810
Generalauditør for den norske Hær, fra 1814 tillige
for Søetaten. B. nød stor Anseelse og stod i
særlig høj Gunst hos Christian Frederik, efter
hvis Indbydelse han deltog i »Notabelmødet«
paa Eidsvold 16. Febr 1814, hvor det besluttedes
at erklære Norges Selvstændighed og at indkalde
en grundlovgivende Rigsforsamling. Det
blev overdraget B. i Forening med Prof. Georg
Sverdrup at udarbejde et Udkast til den
vordende Grundlov. Udkastet, der nærmest er B.’s
Værk, foreligger trykt i Y. Nielsen’s »Bidrag til
Norges Historie 1814« (Bd I, 1882). B. var ikke
Medlem af Rigsforsamlingen, men valgtes
desuagtet ind i den af denne nedsatte faste
Lovkomité. Derimod valgtes han som Repræsentant
for Akershus Amt til Medlem af det første
ordentlige Storting 1815—16, hvor han sad i en
Mængde Komitéer og en Tid var Lagtingspræsident.
K. V. H.
Bergh [bærj], Johan Edvard, sv. Landskabsmaler,
f. i Sthlm 1828, d. 1880 smst. B. forlod
den jur. Embedsvej til Fordel for Kunsten, lærte
at male i Düsseldorf og Sthlm, fik 1853 den kgl.
Medaille for »Motiv fra Götaelven« og fortsatte
atter sin Uddannelse i Udlandet. Hans tidligere
Arbejder gaar i Lærernes Spor; han opsøger
de storladne Motiver: Vandfald, stormpiskede
Fyrreskove, vilde Bjergegne, og maler i
Düsseldorf’eren A. Achenbach og Gude’s ell.
Schweizeren Calame’s Lignelse. Han vender ret ofte
tilbage til denne Emnekreds, men nu med
kunstnerisk Selvstændighed. B. er overhovedet en
udpræget Kunstnerpersonlighed, der som faa
har tolket sv. Natur, særlig dens Idyl:
Birkeskove, stille Indsøer og spillende Lys ind over
Løvet, som B. gengiver yndefuldt, let og luftigt.
Efter Hjemkomsten til Sthlm 1857 blev han med
sin sikre Teknik og sin fine og kærlige
Naturiagttagelse en Tid lang en Førerskikkelse i sv.
Kunst, stiftede en Landskabsklasse ved
Akademiet og blev 1867 ordinær Prof. B.’s let
tilgængelige og stemningsrige Kunst vandt stor
Yndest. Han er bl. a. repræsenteret i Mus. i
Sthlm og Göteborg, Kbhvn (»Under Birkene,
Motiv fra Mälaren« [1870]) og Kria.
A. Hk.
Bergh, Ludvig Sophus Rudolph,
dansk Læge og Zoolog, f. 15. Oktbr 1824, d. 20.
Juni 1909, tog med. Eksamen 1849, var 1859—62
Reservelæge paa Afdelingen for Syfilis og
Hudsygdomme paa Almindeligt Hospital og blev 1863
Overlæge paa samme Afdeling, hvorfra han gik
som Overlæge til Vestre Hospital, da Afdelingen
flyttedes herud 1886. I denne Stilling, i hvilken
han blev til 1903, udgav han talrige fortrinlige
Arbejder ang. de Sygdomme, han her fik særlig
Lejlighed til at studere, og af ikke mindst Bet.
er hans aarlige Hospitalsberetninger, der
behandler Sygdommene hos prostituerede Kvinder
i en Form, der gør Benyttelsen af Beretningerne
meget let, idet der er et fast Skelet i dem
alle. Foruden sin Doktordisputats og de nævnte
Aarsberetninger har han skrevet talrige Afh. i
inden- og udenlandske Tidsskr og navnlig i
Hospitalstidende, hvoraf han i længere Tid var
Medredaktør. Han var Æresmedlem af en
Mængde læge- og naturvidenskabelige Selskaber,
bl. a. af Institut de France.
G. N.
Ogsaa som Zoolog har B. ydet vigtige Bidrag
til Videnskaben. Hans Virksomhed paa dette
Omraade er dog væsentlig indskrænket til en
enkelt Dyregruppe, de nøgne, gælleaandende
Snegle; men ved sine med pinlig Nøjagtighed
udførte og paa et meget rigt Materiale grundede
anatomiske Undersøgelser over disse Dyr
har han, som ingen anden, bidraget til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
