Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berggreen, Andreas Peter, dansk Komponist og Musikforfatter, (1801-1880) - Berggren, Sven, sv. Botaniker, (1837- ) - Berggylte, se Læbefisk - Bergh, norsk Familie, der nedstammer fra Biskop i Oslo, Frans Berg (d. 1591) - 1) Johannes B., Jurist, (1837-1906)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Faktotum, dirigerede Studenternes flerstemmige
Sang og levede i det hele et virksomt Liv
i Tonernes Verden. Han tog da hurtig sin
Beslutning, brød overtvært og gav sig til for Alvor
at studere Musik for at blive Musiker. Men
uden nogen afgørende Støtte udefra maatte han
arbejde saa temmelig paa bar Bund og gennemgik
derfor Autodidaktens hele strenge Skole.
Sine to Idealer fandt han i Weyse og
Oehlenschläger, to Idealer, han blev tro til sin
Dødsdag. Nogen egl. Lærer fik han dog ikke i Weyse,
hvis Stilling til B. mere var Vennens, der af og
til i musiktekniske Spørgsmaal kunde meddele
ham vejledende Vink. Efter sin Regensianertid
vedblev B. at være knyttet til Studenterverdenen,
komponerede Regenskantaten til 200-Aarsfesten
(1823), udgav Studentersange (1833), saa
man kan betragte B.’s Virksomhed som en
Forløber for Studenter-Sangforeningen. Endnu højt
i sin Alderdom vedblev han at dirigere
Kantaterne ved Univ.’s to aarlige Højtider.
Sin første Optræden i stor Stil havde B. 1832
med en Opera i 3 Akter, »Billedet og Busten«,
Tekst af Oehlenschläger. Den blev opført paa
det kgl. Teater og vandt Anerkendelse ved
Stilens ædruelige Naturlighed, i Slægt med Weyse
og Schulz. Men noget større Publikum vandt
den ikke og blev ikke længe paa Repertoiret.
Desuden skrev B. Musik til tre af Oehlenschläger’s
Tragedier: »Tordenskjold«, »Dronning
Margrethe« og »Sokrates«, endvidere Sange
af »Aladdin« og af »Aly og Gulhyndy«. Fremdeles
komponerede han fl. Kantater (deriblandt
til Prins Ferdinand’s Formæling 1829), forsk.
Romancer, danske, sv. og tyske, fl. populære
Sange o. a. Endelig greb han Pennen som
Litterat og grundlagde 1836 i »Musikalsk
Tidende« det første danske Musik-Tidsskrift, hvor
han med fyndig Polemik traadte i Skranken
for sine æstetiske Maksimer, der hverken taalte
Flitter ell. Bærme. Bl. hans Elever mærkes
Niels W. Gade og P. Heise.
I de senere Aar, efter c. 1840, komponerede
B. kun sjældent større Ting. Mere og mere blev
han optaget af sit Arbejde for Folke- og Kirkesangen.
1838 ansattes han som Organist ved Trinitatis
Kirke, 1843 stiftede han Haandværker-Sangforeningen,
og s. A. blev han Lærer i Sang
ved Metropolitanskolen. Disse 3 Stillinger
danner Udgangspunktet for hans fortjenstfulde
Virken for Musikken i folkelig og kirkelig
Henseende. Fra 1834 udgav han lidt efter lidt i alt 14
Hæfter af meget benyttede Sange til
Skolebrug i 2-, 3- og 4-stemmig Udsættelse.
Fremdeles kodificerede han vore Kirkemelodier ved
sit store Værk »Melodier til Salmebog
til Kirke- og Husandagt og til Evangelisk-kristelig
Salmebog« (1. Udg. 1852—53), forsynet med
en Afh. »Om Menighedssangen« og med hist.
Oplysninger om Melodierne. Fl. af vore mest
benyttede Salmemelodier har desuden B.
komponeret. Endelig har han i sit monumentale, i
alt 11 Bd omfattende, Værk »Folkesange
og Melodier, fædrelandske og fremmede,
samlede og udsatte for Pianoforte« (1. Udg.
1842—47, 2. meget forøgede Udg. 1861—70) givet
et med utrættelig Samlerflid sammenbragt rigt
Materiale til Kendskab af vor egen Stammes og
fremmede Folkeslags Melodier. I Forbindelse
med hans Virksomhed paa Skolesangens
Omraade staar hans Udnævnelse 1859 til
Sanginspektør for Skolerne. Ikke længe før sin Død
satte han ved en varmtskrevet Biografi sin
Lærer Weyse et litterært Mindesmærke (1876).
(Litt.: Biografi af Ch. Kjerulf i »Nord.
Musik-Tidende 1880« Nr 12; »Illustr. Tidende 1878«
Nr 980).
A. H.
Berggren [↱bærjgre.n], Sven, sv. Botaniker,
f. 12. Aug. 1837, 1866 Docent, 1883 Prof. ved
Univ. i Lund. Han deltog i Nordenskjöld’s
Ekspeditioner til Spitsbergen 1868 (hvor han med
Damperen »Sofia« naaede 81° 42′ n. Br.) og til
Grønland 1870; de bot. Samlinger fra disse to
bot. Ekspeditioner, bestaaende af Mosser og
Havalger fra Spitsbergen og Beeren Island, samt
Fanerogamer, Mosser og Havalger fra Grønland,
overgaves, efter at være bearbejdede og
bestemte, til Rigsmuseet i Sthlm. Samtidig fik
B. overdraget det Hverv for Kbhvn’s Univ.’s bot.
Museum at bearbejde de af den danske
Botaniker, Dr. Vahl, under et fleraarigt Ophold i
Grønland samlede Mosser. 1873—75 foretog B.
en Rejse til Ny Zeeland, Australiens Fastland
og Sandwich-Øerne samt videre Jorden rundt,
hvorved han fik Lejlighed til i rigt Maal at
forøge Samlingerne i Rigsmuseet i Sthlm samt
de bot. Samlinger i Upsala, Lund og Göteborg.
Bl. B.’s mange fortjenstfulde Skr skal her
nævnes: »Bidrag till Skandinaviens bryologi« (1865),
»Studier öfver mossornas byggnad och
utveckling«, 1—2 (1867—70), »Alger från Grönlands
inlandsis« (1871), »Bidrag til kännedomen om
fanerogamfloran kring Diskobugten och
Auleitsivikfjorden i Grönland« (1871) samt
Arbejder om Ny Zeelands Flora.
(A. B. B.). C. J.
Berggylte, se Læbefisk.
Bergh, norsk Familie, der nedstammer fra
Biskop i Oslo, Frans Berg (d. 1591), Søn af
Claus Berg, som i Slutn. af 15. Aarh. var
indkaldt fra Lübeck for at male en Altertavle i
Graabrødrenes Kirke i Odense. Først omkring
1800 begyndte Familien at skrive Navnet som
ovf. Til den hører:
1) Johannes B., Jurist, f. 18. Febr 1837 i
Aasnes, Solør, d. 8. Marts 1906 i Kria. B. blev
Højesteretsadvokat 1862 og oparbejdede hurtig
en betydelig Praksis navnlig i Procedure for
Højesterets Skranke, hvor han ofte med
skarpsindig juridisk-logisk Konstruktionsevne og
dialektisk sleben Veltalenhed traadte i
Opposition mod de ved Dommerbordet hævdvundne
Anskuelser. 1869—91 var B. de norske Statsbaners
jur. Konsulent og indvalgtes 1874 i en
kgl. Kommission til Planlæggelse af Landets
fremtidige Jernbanebygning; 1893—1904 var han
Regeringsadvokat. Da den norske Sagførerforening
stiftedes 1861, indvalgtes B. i Redaktionen
af det af denne grundlagte »Ugeblad for
Lovkyndighed« (1861—71) og skrev heri bl. a. »Om
den saakaldte Hjemmelspligt i Kontraktsforhold«
(1867). B. gik ogsaa ind i Redaktionen af
det 1888 grundlagte, for de tre skandinaviske
Lande fælles »Tidsskr. for Retsvidenskab«; i
dette offentliggjorde han bl. a. Afh. »Om
Betingelserne for Gæsteretsbehandling efter norsk
(dansk) Civilproces« (1889), »Om Gældsstiftelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
