Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berchet, Giovanni, ital. Digter (1783-1851) - Berchtesgaden - Berchtold, Leopold, Greve, østerr.-ung. Diplomat, f. 1863 - Berckheyde, Gerrit, holl. Maler, (1638-1698) - Berckheyde, Job Adriaansz, holl. maler, (1630-1693)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvilke særlig maa fremhæves hans første
episk-lyriske Digt I profughi di Parga og hans
Romanzi, er udpræget romantiske med et stærkt
patriotisk Præg og var i sin Tid overordentlig
populære. B. har ogsaa overs. tyske Poesier.
(Litt.: Passanisi, G. B. [Torino 1888];
G. Mazzoni, La poesia patriottica e G. B. [La
vita it. nel Risorgimento, Serie II, Firenze 1899]).
(E. G.). E. M-r.
Berchtesgaden [bærкtə∫↱ga.dən]
(Berchtosgaden), Distrikt (400 km2) i den bayerske
Prov. Oberbayern, er en Del af Salzburger-Alperne,
mellem Floderne Saalach og Salzach,
omgivet af vældige Bjergvægge, og besøges p.
Gr. a. sin Naturskønhed meget af Turister. Mod
S. ligger det øde Plateau Steinernes Meer,
hvorfra Schönfeldspitz (2651 m) og fl. a. stejle
Tinder rager op. Herfra strækker sig to
Bjergrygge mod N., af hvilke den østlige i
Watzmann hæver sig til 2714 m, medens den
vestlige i Hochkalter naar 2607 m. B. har 3
Hoveddale: Seetal med den skønne Fjeldsø
Königsee, Ø. f. Watzmann, den øde
Wimbachtal mellem Watzmann og Hochkalter og
Hinterseetal V. f. Hochkalter; de forenes
alle 3 mod N. ved Ramsau i en større Dal, der
indeholder Flækken B. og udmunder i Salzach-Dalen.
Klimaet er ret mildt (aarlig Middeltemp.
7,7°, Sommer-Middeltemp. 15,9°). Befolkningen
taler en særlig Dialekt, bærer endnu til Dels
Nationaldragt og ernærer sig ved Arbejde i de
rige Saltbjergværker og Saliner samt af
Kvægavl, Skovhugst, Træskæreri og af
Turisttrafikken. — I B. oprettedes c. 1100 et
Augustinerkloster, som 1122 blev et Provsti og 1156 blev
rigsumiddelbart. 1495 fik Provsten Titel af
Rigsfyrste. Ved Sekularisationen 1803 blev B.
indlemmet i Salzburg og kom 1810 under Bayern.
Flækken B., ved Königsees Afløb Achen og
ved Jernbanen Reichenhall—B., 551 m o. H.,
har (1910) 2928 Indb., en protestantisk og tre
kat. Kirker, deriblandt en gotisk Klosterkirke
fra 12. Aarh., et kgl. Slot (tidligere Provste-Residens),
en Træskærerskole og en betydelig
Træskærerindustri og er et meget besøgt
Luftkursted. Ø. f. Byen ligger et stort
Saltbjergværk, der allerede var i Brug 1174.
G. Ht.
Berchtold [↱bærкtåld], Leopold, Greve,
østerr.-ung. Diplomat, f. 18. Apr. 1863, rig
Godsejer i Mähren, indtraadte 1893 i den diplomatiske
Tjeneste og var efterhaanden ansat i Paris,
London og Petrograd. Han blev netop
Legationsraad her 1903, medens Aehrenthal var
Sendemand, og knyttede sig nøje til denne. Det
var ogsaa paa hans Gods Buchlau i Mähren, at
Aehrenthal Sommeren 1908 havde en Sammenkomst
med den russ. Udenrigsminister Isvolski
og gjorde Rede for sin Plan om formelt at
tilknytte Bosnien til det østerrig-ungarske
Monarki. Selv var han Jan. 1907 blevet
Aehrenthal’s Efterfølger som Sendemand i Petrograd,
og det lykkedes ham ogsaa at dæmpe den
Misstemning, som fremkaldtes hos den russ.
Regering ved dette Skridt. Febr 1911 trak B. sig
tilbage fra Statstjenesten for at styre sine store
Godser, men Febr 1912 overtog han efter den
døende Aehrenthal’s Anvisning Udenrigsministeriet.
Under den flg. Balkankrig modsatte han
sig bestemt, at Serbien fik nogen Adgang til
det Adriatiske Hav, og søgte af al Magt at
indskrænke dets Landudvidelse, særlig ved at
støtte Planen om et uafhængigt Rige Albanien.
At han derved yderligere ophidsede Serbernes
Forbitrelse imod Østerrig-Ungarn, agtede
han lidet paa. Allerede Sommeren 1913
nærede han Ønsket om at paaføre Serbien
Krig, men standsedes heri ved Italiens
bestemte Nægtelse af at gaa med dertil.
Men da Tronfølgeren Frants Ferdinand,
14. Juni 1914 var blevet myrdet i Serajevo
af en Serber, greb den østerrigske Regering
Lejligheden til at yppe Kiv med Serbien,
og det faldt i B.’s Lod at affatte de
ydmygende Vilkaar, som i den Anledning stilledes
Regeringen i Belgrad, og hvis Afvisning
fremkaldte Verdenskrigen. 13. Jan. 1915 krævede B.
imidlertid sin Afsked og fik den med Kejserens
fulde Naade, hvorefter han trak sig tilbage til
sine Godsers Styrelse.
E. E.
 |
| L. Berchtold. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
