Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berberisfamilien (Berberidaceæ) - Berberis-Græs-Rust, se Puccinia - Bérberløve, se Løve - Berbice, Grevskab i det britiske Guvernement Guyana - Berbir, se Gradisca - Berby, adelig Sædegaard i Norge - berceau (fr.), Vugge; Buegang, m. v. - Berceto, By i det nordlige Italien - berceuse (fr.), Vuggevise, Gyngestol - Berchem, befæstet Forstad til Antwerpen - Berchem, Jacques,nederlandsk Kontrapunktiker fra 16. Aarh. - Berchem, Nicolaes, holl. Maler og Raderer, (1620-1683) - Berchet, Giovanni, ital. Digter (1783-1851)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
der søger Honningen, pludselig ind mod
Støvvejen; derved overpudres Insektet med Støv.
B. tæller over 80 Arter; nogle er løvfældende,
andre har tykke, læderagtige og blivende Blade.
B. vulgaris L. (Alm. B., se Fig.) bliver indtil
4 m høj og har aflange røde Bær, der er
spiselige. Den vokser hist og her vildt baade i
Danmark og Norge og menes at have været
almindeligere i tidligere Tid. Ved L. af 27. Marts 1903
er den, ligesom alle andre tyndbladede og
løvfældende Arter, forbudt plantet andre Steder
end i bot. Haver samt i Haver i Kbhvn og
Frederiksberg, idet dens Blade bærer
Skaalruststadiet af den farlige Sortrust.
A. M.
Alm. B. er, navnlig p. Gr. af de røde Bær,
der sidder samlede i hængende Klaser, en
værdifuld Busketplante. En Varietet, B. vulgaris
atropurpurea, med mørkerøde Blade, er
ligeledes meget effektfuld. Disse plantes imidlertid
nutildags kun sjældent, fordi de ligesom de
fleste andre løvfældende B. er Værtplanter for
Sortrustens Skaalrustform. B. dulcis er en
elegant, stedsegrøn, i Danmark kun lille Busk,
Bladene er omvendt ægformige, læderagtige og
helrandede. Blomsterne sidder enlige paa en
middellang, hængende Stilk. Bærret er rundt,
blaasort og af en behagelig Smag. B.-Arterne
formeres ved Frø, som saas om Efteraaret, men
ligger et Aar over, inden det spirer. Af Varieteten
B. vulgaris atropurpurea bliver saa godt
som alle Frøplanter ægte.
L. H.
Berberisfamilien (Berberidaceæ),
tokimbladede og frikronede Planter af Flerfoldfrugtedes
Orden, fleraarige Urter ell. Buske med
spredte, ofte sammensatte Blade uden
Akselblade. Blomsterne, der hyppig sidder i Klase,
er regelmæssige og undersædige og bestaar af
et Antal tre- ell. totallige Kranse; kun Støvvejen
er dannet af et Blad. Støvknapperne aabner sig
som oftest ved to udadvendte Klapper. Frugten
er gerne et Bær. B., hvis Medlemmer har
hjemme paa den nordlige Halvkugle uden for
tropiske Egne, tæller c. 130 Arter, fordelte paa
8 Slægter.
A. M.
Berberis-Græs-Rust, se Puccinia.
Berberløve, se Løve.
Berbice [eng. bə↱bi.s], det østligste af de 3
Grevskaber i det britiske Guvernement Guyana,
ved Floden B., (1891) 51200 Indb. B. var opr.
en holl. Koloni (grundet 1626), men blev under
Revolutionskrigen erobret af Englænderne.
Hovedstaden B. ell. Ny-Amsterdam ligger
3 km fra Mundingen af Floden B. og driver
betydelig Handel. (1891) 7500 Indb.
M. V.
Berbir, se Gradisca.
Berby, tidligere adelig Sædegaard i Enningdalen.
Id Herred, ved Bunden af Iddefjorden,
Smaalenene, Norge, oprettet 1634 af den
liflandske Adelsmand og Lykkeridder Gerlof
Nettelhorst, der den Gang var forlenet med Idde og
Marker Len. Den har i nyere Tid ofte skiftet
Ejere og tilhører nu den norske Stat, som her
1899 oprettede Smaalenenes Amts Husmoderskole.
Det B. opr. underliggende Jordegods, 11
fulde Gaarde, var tidligere forlængst frasolgt.
Under Grænsekrigen med Sverige 1808—09 fandt
paa B.’s Grund fl. Forpostfægtninger Sted, bl. a.
12. Septbr 1808 en ret haard Kamp mellem
norske Jægerkorps under Major Krebs og langt
stærkere svenske Rekognosceringstropper under
Oberst Posse. (Litt.: D. Schnitler, »Blade
af Norges Krigshistorie« [1895]).
K. V. H.
berceau [bær↱so] (fr.), Vugge; Buegang,
Løvhytte i Haver m. v.
I Kobberstikkunsten et halvcylinderformet,
med tætsiddende Tænder forsynet Staalinstrument,
der i Sortekunsten anvendes til ved sin
frem- og tilbagevuggende Bevægelse at give
Kobberpladen en ensartet ru Overflade og gøre
den modtagelig for »Skraberenes Virksomhed.
A. Hk.
Berceto [ber↱t∫eto], By i det nordlige Italien,
Prov. Parma, ligger 58 km SV. f. Parma, 256 m,
o. H. ved Banen fra Parma til Spezia. (1911)
7700 Indb.
berceuse [bær↱sø.z] (fr.), Vuggevise, Gyngestol.
Berchem [↱bærкæm], befæstet Forstad til
Antwerpen med (1910) 30274 Indb.
Berchem [↱bærкæm] (Berghem), Jacques,
nederlandsk Kontrapunktiker fra 16. Aarh. Hans
Virken falder 1539—61 i Mantova, hvor han
levede i høj Anseelse. Af hans Kompositioner
udkom fl. i Venedig og i Paris 1545—61;
desuden optagne i fl. Samlinger fra 16. Aarh.
A. H.
Berchem [↱bærкæm] (Berghem), Nicolaes
(Claes), holl. Maler og Raderer, f. i Haarlem
1620, d. i Amsterdam 1683. Efter den første
Undervisning under Faderen, Stillelivsmaleren
Pieter Claesz, udførte han en Del Arbejder med
hist. Staffage, der viser Paavirkning af Læreren
Moyaert. 1642 blev han Medlem af Haarlems
Gilde, 1677 flyttede han til Amsterdam. En Tid
lang har han været i Italien (Rom); her fandt
han sit Speciale: skønne Landskaber med
lysmættet Luft og livfuld Hyrdestaffage (en Prøve
findes i Kbhvn’s Kunstmuseum); han udførte
saa mange Billeder af denne Art, at de til sidst
ofte blev ret skabelonmæssige. B. er repræsenteret
i de fleste Kunstmuseer, i Kbhvn’s ved
to udmærkede Høstbilleder (foruden ovenn.)
i Moltke’s Galeri i Kbhvn, i Nivaagaards
Samling m. v. Hans Kunst dannede Skole, mange
Elever sluttede sig til ham, og hans
Arbejder gengaves i talrige Stik. B. var en
aandfuld Raderer (c. 60 Blade, hvoraf gode Prøver
i Kobberstiksaml. i Kbhvn).
A. Hk.
Berchet [fr. bær↱∫æ; ital. ↱bærket], Giovanni,
ital. Digter (1783—1851), hørte hjemme i
Lombardiet, hvor i det hele den ital. Digtekunst tog
et nyt Opsving i 19. Aarh.’s Beg., især ved
Alessandro Manzoni. Selv var han en af de
ivrigste Forkæmpere for Romantikken i Italien,
og hans Lettera semiseria di Grisostomo sul
Cacciatore feroce e sull’Eleonora di G. A. Bürger
betragtes som den ital. Romantiks Program.
Med Silvio Pellico, Sismondi o. fl. var han Medarbejder
ved Il Conciliatore (1818), Romantikernes
og de Liberales Tidsskr., stiftet som Protest
mod Biblioteca italiana, Klassicismens og de
østerrigvenliges Organ. 1821 var B. indviklet
i en Rejsning mod Østerrigerne, maatte flygte
og levede fl. Aar i Udlandet. Men 1848 stillede
han sig paa ny til sit Fædrelands Tjeneste og
havde et Embede, saa længe Østerrigerne var
forjagne; da de kom igen, maatte B. begive
sig til Turin og døde der. Hans Digte, bl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
