Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Beotuk,Beothuk, uddød Indianerstamme - Béovulf (Bjovulf), Navnet paa en oldengelsk Sagnhelt og paa det oldengelske Digt - Beplantning, se Plantning - Béppo, Pseudonym for den sv. Digter G. L. Sommelius - Bepur [eng.], se Baipur - Berabra, arab. Folk, der bor S. f. Ægypten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Newfoundland og senere holdt sig i den nordlige
Del af Øen. De omtales som middelstore,
usædvanlig lyse Mennesker med regelmæssige
Ansigtstræk. Deres gængse Tilnavn »røde
Indianere« skylder de deres Bemaling med rød
Farve. Kulturelt set stod B.-Indianerne de
nordlige Fastlandsstammer nær; de havde
Barkbaade og Barkhytter, men kendte hverken
Plantedyrkning ell. Pottemagerkunst. Deres
sproglige Stilling er uklar. Man har paavist
nogle Algonkinord og enkelte Eskimoord i
deres Sprog; men det er muligt, at dette skyldes
Laan, og at B.-Sproget har staaet fuldstændig
isoleret.
H. P. S.
Beovulf (Bjovulf), Navnet paa en
oldengelsk Sagnhelt og paa det oldengelske Digt
om ham. Dette Digt (c. 4000 Verslinier stort)
er det eneste Epos i Oldtidsform, som haves fra
den gotiske Folkestamme. Det er bevaret i
Haandskrift fra 10. Aarh.; dets Affattelse sættes
til c. Aar 700. 1) Digtets Indhold. Efter
en kort Fortælling om Danernes tidligere Konger
(Skjold, Halfdan) skildrer Sangeren, hvorledes
Kong Hrodgar (lig nordisk Hroar) bygger sig
Hallen Hjort, men Trolden Grendel kommer ved
Nat op af sin Indsø og fortærer 30 af Kongens
Kæmper; saaledes bliver han ved, indtil man
lader Hallen staa helt øde hver Nat. Dette
hører Kæmpen B. i Geaternes Land ved Kong
Hygelak’s (nord. Hugleik’s) Hof. Han kommer
sejlende til Hjort, hviler om Natten i Kongehallen
og sejrer i Brydekamp over Trolden, der
river sig løs med Tabet af sin Arm. Grendel’s
Moder kommer ved Nat at hævne sin Søn; hun
slæber en af Kæmperne bort med sig. B. dukker
nu ned i hendes Indsø, naar hendes Bolig og
fælder hende med det Jættesværd, der hænger
paa Væggen, og vender saa tilbage med hendes
afhugne Hoved. Med rige Gaver vender han
hjem til Geaternes Land. Nu flytter Handlingen
sig mange Aar frem i Tiden; Hygelak og hans
Søn er døde, B. har som fjernere Kongeætling
arvet Riget og styret det i 50 Vintre. Da
begynder en skatterugende Ilddrage at hærge
Landet. Den gamle Konge gaar imod den, og
en eneste ung Kæmpe vover at følge ham;
Dragen hugges sønder, men Kongen føler
Drageedderen svie i sine Saar; døende beder han at
faa sin Gravhøj rejst paa det bølgeslagne Næs,
hvor Sejleren kan se det fra Søen.
2) Historisk Stof. De mange hist. Begivenheder, der
berøres i Beovulfkvadet som samtidige med dets
Helts Livsløb og i enkelte Tilfælde vævet ind i
det, har deres Forudsætning i Danmarks og
Sveriges Historie i 1. Halvdel af 6. Aarh.
Holdepunktet for Tidsregningen er, at »Geatekongen«,
Hygelak, falder paa Vikingetog mod den frisiske
Stamme Hetvarerne; ifølge frankiske Aarbøger
faldt Danernes Konge, Hugleik, omkr. Aar 516
ved Vikingetog til AttuariernesLand. Vi finder i
Digtet Danerne boende paa Øerne (og i Skaane);
deres Konger hedder Skjoldunger efter Stamfaderen
Skjold; der nævnes Halfdan’s Sønner,
Helge og Hrodgar (Hroar), og dennes Brodersøn
Hrodulf (Rolf Krake); Digteren kaster Blik
frem i Tiden til Ufred i Ætten og den herlige
Hals Ødelæggelse (Rolf Krake’s Fald og Lejres
Brand). Danerne lever i nedarvet Fejde med
Hadbarderne (ell. Barderne?), som de endelig
tilintetgør. Nu er dette Folkenavn ukendt; men
deres Konger Frode og Ingjald er optagne i
Sagndigtningen som en Gren af Skjoldungætten
(s. d.). Som Sveernes Konger forekommer
de fra Ynglingesagnene kendte Ottar og
Adils (Eadgils); den sidste faar Hjælp hos
»Geaterne« mod sin Farbroder, Ale (Onela), jfr Rolf
Krake’s Hjælp til Adils imod Kong Åle. Geaterne
er en Folkestamme, der gør stadige Søtog mod
Sveerne. Efter Navnets Oprindelse er det de nord.
Gøter; men Forskerne har været meget uenige,
om der med de Begivenheder og Personer, der
nævnes, sigtes til Gøter ell. til Jyder (se Geater).
3) Mytisk-poetiske Bestanddele.
Digtets fantastiske Hovedhandling (ell.
Handlinger) staar i mærkelig Modsætning til
den virkelighedsbundne historiske Baggrund, og
Forskerne har gjort forskellige Synspunkter
gældende til deres Forklaring. Det staar fast, at
der har været en Stamfader-Skikkelse Beov(a),
af Angelsachserne henført til Skjoldung-Ætten;
og det er sandsynligst, at denne i B.-Digtningen
er blevet blandet sammen med Digtets Helt;
med mest Rimelighed kan Fald i Dragekampen
henføres til ham. Grendel-Kampen bærer i den
foreliggende Form stærke Spor af Indvirkning
fra de irske Helteeventyr (og af nordengelsk
Sceneri) og maa skyldes en friere poetisk
Tildannelse, uden at vi kender dens opr. Grundlag.
4) Udgaver m. m. B.-Kvadet blev tidligst
fremdraget af en dansk Mand, Thorkelin
(1786; udg. Kbhvn 1815) og tidligst overs. i
Danmark (Bjowulfs Drape, paa danske Rim ved
N. F. S. Grundtvig 1820); mere ordret er
Adolf Hansen, »Bjovulf« (1910), ligesaa
Oversættelser paa Tysk, Engelsk og Svensk
(deriblandt Clark Hall, B. into modern english
prose [1901 og oftere]). (Litt.:
Fahlbeck, »Beovulfsqvädet såsom källa för nordisk
fornhistoria« [»Antiquar. Tidsskr. för Sverige«,
VIII]; S. Bugge, »Iagttagelser vedk. B.« [i
»Tidsskr. f. Phil.« VII, og i »Zeitschr. f. d. Phil.«
IV] og »Studien über das B.-Epos« [i »Paul u.
Braune’s Beiträge« XII]; H. Møller, »Das
altenglische Volksepos« [Kiel 1883]; G. Sarrazin,
»B.-Studien« [Berlin 1888]; Müllenhoff,
»B.« [Berlin 1889]; B. ten Brink, »B.«
[»Quellen und Forschungen«, LXII, Strassburg
1888]; ifølge disse tyske Forf. er Digtet blevet
til ved Sammenarbejdning af fl. mindre Digte;
imod denne »Lieder«-teori: Rønning,
»Beovulfskvadet« [Kbhvn 1883]. B.-digtets
Overensstemmelse med nordiske Oldsagsfund fra
Folkevandringstiden [6. Aarh.] og dets nordiske
Udspring er blevet stærkt hævdet af Knut
Stjerna, Essays on Beowulf [1912];
A. Olrik, »Danmarks Heltedigtning« [1. Del, Kap. 1,
2. Del, S. 254 ff.]; Schück, »Studier i
Beowulfsagan« [»Upsala Univ.’s Årsskrift 1909«]).
A. O.
Beplantning, se Plantning.
Beppo, Pseudonym for den sv. Digter G. L.
Sommelius.
Bepur [eng. bei↱pu.ə], se Baipur.
Berabra, Barâbra, arab. Berabira,
Plur. af Berberi ell. Barbari, Folk, der
bor S. f. Ægypten paa begge Sider af Nilen fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
