Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Belgien (fr. Belgique, flamsk Belgie; hermed et Kort) uafhængigt, konstitutionelt Kongerige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
en fredelig Periode med uforstyrret økonomisk
Udvikling, der fremmedes ved den fornuftige
Administration, som den »gode Guvernør«, Karl
af Lothringen, Maria Theresia’s Svoger,
udøvede; skønt Schelde stadig var lukket, lykkedes
det ham ved Forbedring af Kanalsystemet at
fremme Handelen; han modarbejdede ogsaa den
kat. Kirkes overhaandtagende verdslige
Indflydelse, grundede mange Skoler og oprettede
Videnskabernes Akademi (1772). Maria Theresia’s
Søn, Josef II, tvang Hollænderne til at opgive
deres Garnisoner i Grænsebyerne, men søgte
forgæves at faa Scheldespærringen hævet; og
hans Forsøg paa at afskaffe de gamle lokale
Privilegier og indføre religiøse Reformer
(Religionsfrihed m. m.) fremkaldte en voldsom
Opposition, der endte med Oprør. 1788 nægtede
Stænderne i Hainaut og Brabant at bevilge de
aarlige Skatter til Kronen; Landskabslovene
(les joyeuses entrées) gav dem Ret hertil.
Forbitret herover sendte Kejseren Tropper ind i
Hainaut og Brabant og erklærede alle
Friheder saavel som Stænderforsamlingerne
ophævede. Mange oprørske Borgere flygtede til
Holland, hvor de organiserede sig; og 1789
vendte Oprørerne tilbage, slog en østerrigsk
Hær ved Turnhout og forjog de østerrigske
Tropper fra største Delen af B. 10. Jan. 1790
erklærede de i Bryssel forsamlede Stænder
fra Brabant, Flandern, Hainaut, Namur og
Geldern B. for uafhængig under Navnet de
forenede belgiske Stater. Efterretningen
herom fremskyndede Josef II’s Død (20. Febr
1790). De belgiske Patrioter spaltede sig hurtigt
i to Partier, af hvilke det ene, ledet af van der
Noot, vilde beholde de gamle
Landskabsforfatninger, hvorimod det andet, som lededes af
Vonck, havde Sympati for den fr. Revolution
og vilde afskaffe alle gamle Privilegier og
indføre en ny Grundlov. Det var derfor let for
Kejser Leopold II, Josef II’s Efterfølger,
allerede s. A. at undertvinge B.; Stænderne
flygtede over Grænsen, Revolutionen var endt som
en Drøm.
Krigen mellem Frankrig og Østerrig gjorde
atter B. til en Valplads, og efter Sejren ved
Jemappes (6. Novbr 1792) blev snart hele B.
besat af Franskmændene. Aaret efter drev
Østerrigerne dem atter ud, men 1794
generobrede Franskmændene B. efter Slaget ved
Fleurus (26. Juni 1794). Af Had til Østerrigerne
modtog Belgierne til Dels Franskmændene som
Befriere, skønt disse plyndrede og
brandskattede det ulykkelige Land, hvor der i Vinteren
1794 endog indtraadte Hungersnød. Først under
Konsulatet bedredes Forholdene. Ved Freden
i Campo Formio (1797) og i Luneville (1801)
bekræftede Østerrig Afstaaelsen af B., og Landet
var under Republikken og Kejserdømmet en Del
af Frankrig, blev inddelt i 9 Dept. og fik franske
Love (Code Napoléon). Det fr. Herredømme
bidrog til at fremme Centralisationen i B. og
svække den provinsielle Aand; men Kejserrigets
Fald 1814 blev dog af Belgierne opfattet som
Slutn. paa en stor Uretfærdighed.
Efter Freden i Paris (30. Maj 1814) stod B.
i nogle Maaneder under en østerrigsk Guvernør,
men blev snart efter forenet med Holland til
Kongeriget Nederlandene under Vilhelm I,
Prinsen af Oranien. Det ny Kongeriges Grænser
fastsattes paa Wien-Kongressen (31. Maj 1815); det
kom til at omfatte Holland, B. og
Storhertugdømmet Luxemburg, hvorved Kong Vilhelm blev
Medlem af det tyske Forbund. Liège og nogle
Distrikter ved Meuse forenedes med B., og
Sydgrænsen reguleredes ved Indlemmelse af
nogle tidligere franske Distrikter med
Fæstningerne Philipville, Marienburg og
Hertugdømmet Bouillon. Den ny Konstitution proklameredes
24. Aug. 1815. Denne Forbindelse mellem
Holland og B. blev etableret paa Englands
Foranledning for at skabe en stærk Stat som
Bolværk mod Frankrig; men det viste sig snart,
at de sproglige, religiøse og historiske
Modsætninger var for store til at kunne udjævnes.
Yderligere vanskeliggjordes Forholdet derved,
at Hollænderne i Alm. opfattede B. som en
afhængig Stat, og at Konstitutionen og Regeringen
paa forsk. Maade tilsidesatte B. for Holland. I
Parlamentet (Generalstaterne) havde de to
Lande saaledes lige mange Repræsentanter,
skønt B. havde 3400000 Indb. og Holland kun
2000000 Indb. B. blev haardere beskattet end
Holland, og Pengene gik til holl. Foretagender.
Hoffet var holl. og residerede i Holland, hvor
ogsaa Regeringens Kontorer fandtes. 4/5 af
Embedsmændene var Hollændere. Hæren
kommanderedes næsten udelukkende af holl.
Officerer, holl. Prof. og Lærere ansattes i B.,
Nationalbanken i Bryssel fik holl. Direktør.
Regeringen gjorde endog Hollandsk til det officielle
Sprog i offentlige Kontorer, ved Rettergang og
i Skolerne i de flamske Prov.; Hensigten hermed
var at knytte Flamlænderne, hvis Sprog, ligner
Hollandsk, nærmere til Riget — men Resultatet
blev det modsatte. Under disse Forhold
sluttede Katolikkerne og de Liberale i B. sig
sammen i fælles Had til Hollænderne.
Utilfredsheden voksede stadig, skønt B. i Virkeligheden
i fl. Henseender nød godt af Foreningen med
Holland, navnlig ved at den hollandske Handel
aabnede et stort Marked for den belgiske
Industri, som derfor blomstrede stærkt op,
samtidig med; at Aabningen af Sejladsen paa Schelde
atter gjorde Antwerpen til en betydelig
Handelsby. Den kat.-liberale Union, dannet 1828,
agiterede voldsomt for en særlig Administration
for B.
Junirevolutionen i Paris ophidsede
Gemytterne i Bryssel, der paa den Tid var et Tilflugtssted
for urolige Hoveder fra alle Lande. 25. Aug.
1830 opførtes paa Teatret i Bryssel »Den Stumme
i Portici«, og dette Revolutionsdrama smittede
Tilhørerne, som udbrød i anti-hollandske
Demonstrationer, hvilket igen gav Stødet til, at
de lavere Folkeklasser begyndte en alvorlig
Opstand, ødelagde forsk. upopulære
Embedsmænds Boliger og hejsede Brabants Fane paa
Raadhuset. Næste Dag blev Tropperne
kommanderede ud og forsøgte forgæves at oprette
Ordenen; Borgerne organiserede da selv en
Borgergarde, som bragte Orden til Veje. Lgn.
Begivenheder fandt omtr. samtidig Sted i de fleste
andre store belgiske Byer. De ledende Mænd i
Bryssel forlangte nu af Regeringen Oprettelse
af en særlig Administration for B. og øjeblikkelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
