Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Belgien (fr. Belgique, flamsk Belgie; hermed et Kort) uafhængigt, konstitutionelt Kongerige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Antwerpen rig paa Haver, i hvilke der blev dyrket
mange sjældne Planter. Ved Midten af Aarh.
sendte Busbeck, der var belgisk Gesandt i
det ottomanniske Rige, Syrenen (Syringa
vulgaris) til sit Hjemland. Ved samme Tid
samlede en Købmand i Bryssel, Gerard van
Veltwyck, paa sine Rejser mange Planter, som
han dyrkede i sin Have. Opmuntret af hans
Eksempel optraadte Maria, Dronning af Ungarn
og Statholderinde i Nederlandene, som
Beskytterinde af Plantekultur. For at kunne
overvintre de fra Nordafrika, Kaplandet o. l. St.
indførte Planter begyndte man i den sidste
Halvdel af Aarh. at bygge Orangerier ell.
Koldhuse. Fra den bot. Have i Antwerpen
eksisterer en interessant Fortegnelse over de Planter,
som fandtes i Haven 1579, hvoraf ses, at man
allerede paa den Tid havde adskillige Varieteter
af Hyacinter og Tulipaner, foruden mange
andre, nutildags alm. dyrkede Arter. 10. Oktbr
1808 blev der af nogle Gartnere i Gent
foranstaltet den første Blomsterudstilling — i alt
bestaaende af 46 Planter —, hvilket gav
Anledning til Dannelsen af det endnu bestaaende
Société d’agriculture et de botanique. Dette
Selskab afholdt herefter aarlig fl. Udstillinger,
og hvert 5. Aar en stor international
Blomsterudstilling. Disse sidste har spillet en meget
betydelig Rolle i Havebrugets Historie dels p.
Gr. a. Righoldigheden og det omsigtsfulde
Udvalg, som fandt Sted af de Planteskatte, der
blev stillede til Skue, dels fordi de snart blev et
Samlingssted for de dygtigste Gartnere fra alle
Lande. Ansporet af dette Selskabs Eksempel
oprettede man i 1820’erne en Mængde
Havebrugsselskaber. Dels af disse Selskaber, dels
af Private blev der udg. forskellige Tidsskr,
bl. hvilke kan nævnes Flore des serres et des
Jardins de l’Europe og L’illustration horticole,
hvis kunstnerisk udførte, kolorerede Afb. gør
dem til Pragtværker af første Rang. 1820 blev
den første Handelsgartner-Katalog over Planter
udg. af van Geert i Gent. Hvad der nutildags
karakteriserer Havebruget i B., er Kulturen af
Væksthusplanter, som her har naaet et
overordentlig stort Omfang, og især har Gartnerne
van Geert, Louis van Houtte og I. I. Linden
indlagt sig store Fortjenester, saavel ved
Indførelse af ny Planter fra andre Verdensdele
som ved Tiltrækning af ny og værdifulde
Varieteter. Af Læreanstalter er de bekendteste
Statshavebrugsskolen i Gent og Vilvorde i
Nærheden af Bryssel; paa den første er
Blomsterkultur Hovedfaget, paa den sidste Frugtavl.
L. H.
Kultur.
Religion. Skønt der er fuld
Religionsfrihed, er den rom.-kat. Religion absolut
dominerende; der findes i B. kun c. 10000
Protestanter og 5000 Jøder. Moderne Irreligiøsitet
har nogen Bet. bl. Vallonerne og gaar Haand i
Haand med Liberalismen og Socialismen, men
er saa godt som uden Indflydelse bl.
Flamlænderne. Ifølge Konstitutionen skal Kongen
tilhøre den kat. Religion (Leopold I, som var
Protestant, maatte lade sine Børn kat. opdrage).
Som Udtryk for Katolikkernes absolutte
numeriske Overlegenhed kan tjene, at Statens
Bidrag, der fordeles mellem Denominationerne
efter Menighedernes Størrelse, 1907 beløb sig til
over 7150000 frc. til den kat. Kirke og kun
147000 frc. til Protestanter og Jøder. I 18. Aarh.
ejede den kat. Kirke 2/3 af alt dyrket Land i
B., og skønt den led meget under den fr.
Revolution og det holl. Regime, har den dog
siden atter i høj Grad forbedret sine Forhold,
saa dens Formue i B. nu beløber sig til over
1 Milliard frc. Klostrenes Antal og Indflydelse er
stadig stigende; der fandtes (1846) 779 Klostre
med 11989 Beboere, men 1910 var disse Tal
steget til 3607 Klostre med 58351 Beboere, deraf
20211 fødte uden for B. Nonneklostrene er i
betydeligt Overtal (3112 med 47975 Nonner).
De fleste Klostre driver praktisk Virksomhed;
navnlig er den meste Sygepleje, mange
velgørende Institutioner og en stor Del af
Undervisningen i de religiøse Ordeners Hænder. Kirkens
belg. Overhoved er Ærkebispen af Malines,
under hvem er stillet Biskopperne af Liège, Gent,
Brügge, Tournai og Namur og (1912) 5744
Sognepræster og Kapellaner, der faar en Del
af deres Løn af Staten. — Den kat. Kirkes
Indflydelse paa Befolkningen er enorm, og med
stort diplomatisk Snille tager den Del i det
politiske Liv; det kat. Parti har haft Magten i
Parlamentet og Regeringen siden 1884.
Undervisning m. m. Folkeskolevæsenet
staar direkte under de kommunale
Myndigheder. Undervisningen, som er tvungen, er
gratis for alle, der betaler mindre end 10 frc. i
Statsskat (i de større Byer mindre end 30 frc.
i Statsskat). Der findes (1912) 7662
Primærskoler (1878 fandtes kun 4839) med 22324 Lærere
og Lærerinder og 935377 Elever (deraf 885988
ikke betalende). Udgifterne til
Folkeskolevæsenet beløb sig 1911 til 58755472 frc., hvoraf
Kommunerne betalte 28173670 frc., Staten 24771075
frc. og Provinserne 3124241 frc. Bl.
Lærerkræfterne findes 934 Mænd og 5972 Kvinder, som
hører til religiøse Ordener; dette forklarer til
Dels Kirkens stærke Indflydelse paa den
kvindelige Befolkning. Som Udtryk for den alm.
Oplysnings Fremskridt kan tjene, at ved
Folketællingen 1910 kunde 94,03 % af Indb. mellem
16 og 20 Aar læse og skrive, medens af Indb.
mellem 46 og 50 Aar 85,43 %, og af Indb.
mellem 76 og 80 Aar kun 56,83 % kunde læse og
skrive. Folkeskolens Lærere faar kun en
middelmaadig Uddannelse og en ringe Løn; dette i
Forbindelse med, at Skoletiden i Reglen kun
gaar til 12 Aars Alderen, skønt den efter Loven
skulde vedvare til 14 Aars Alder, bevirker, at
Folkeskolen ikke opnaar saa gode Resultater,
som det skulde ventes efter den officielle
Skoleplan, der omfatter Undervisning i alm. Skolefag
og Religion samt Historie, Geografi og Tegning,
for Pigerne desuden Haandarbejde og for
Drengene paa Landet Undervisning i Havebrug, i
Byerne i et ell. andet Haandværk. Mindst god
er den alm. Oplysning i Flandern og
Hennegau. — Bedre er den sekundære Undervisning
(enseignement moyen), som deles i to Grader
(degré inférieur og degré supérieur), og som
for største Delen staar under Kultusministeriet,
der udnævner Lærere og autoriserer
Skolebøger. Af Mellemskoler af lavere Grad findes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
