Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol / 868 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Belgien (fr. Belgique, flamsk Belgie; hermed et Kort) uafhængigt, konstitutionelt Kongerige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Metalindustrien er særlig knyttet til
Sambre-Dalen ved Charleroi og til Maas-Dalen
ved Liège samt den sydlige Del af Luxemburg.
35 Højovne fremstillede 1903 c. 1200000 t
Raajern til en Værdi af 74 Mill. frc.; særlig
bekendte er Cockerill Værkernes Produkter. Af
færdigt Jern og Staal fremstilledes s. A. 1000000
t til Værdi 132 Mill. frc. Af Zink fremstilles
130000 t til Værdi 67 Mill. frc., ell. en Fjerdedel
af Verdensforbruget. Raaproduktet indføres fra
Italien o. a. Lande; Industrien har sit Sæde i
Liège. Hovedbranchen inden for den egl.
Fremstilling af Jern og Metalvarer er den mek.
Industri (Maskinbygning o. l.), der beskæftiger
30000 Arbejdere, og hvis Hovedprodukter bl. a.
er Lokomotiver, Dampkedler, Værktøjsmaskiner
etc.; Galvaniseringsindustri, Fremstilling af
Metaltraad, Søm (Fontaine-l’Évêque, Bryssel m. fl.),
Kortevarer, Knive. Af ganske særlig Bet. er
Cykel- (Herstal-lez-Liège) og
Automobilindustrien (Bryssel, Liège, Marchienne-au-Pont m.
fl.) blevet, og endvidere Vaabenfabrikationen,
der fra gl Tid er knyttet til Liège, og
fremstiller lige fra Kanoner til Revolvere; af Vaaben
udføres for 25 Mill. frc. En fremtrædende
Stilling indtager la Fabrique Nationale d’Armes
de Guerre, oprettet 1889, i Herstal; fornævnte
Firma, John Cockerill, fremstiller bl. m. a. ogsaa
Kanoner. B.’s Glasindustri har et stort
By; den beskæftigede 1898 24000 Arbejdere og
producerede for 66 Mill. frc., dels Vinduesglas,
for hvilket Hovedsædet er Hainaut, dels
Krystal- o. a. Luksusvarer (bl. a. Fabrikken
Val-Saint-Lambert ved Liège). Af andre særlig
betydelige Industrier skal nævnes Papir- og
grafisk Industri, Fajance-, Olie-, Ølindustrien m. fl.
og endelig Sukkerfabrikation i
Hainaut, hvis Interesser formaaede den belgiske
Regering til Indkaldelsen af Bryssel-Kongressen
om Sukkerbeskatningen (s. d.). I Antwerpen
findes en særlig Industri af et betydeligt
Omfang, nemlig Diamantslibning, der
beskæftiger henved 4000 Arbejdere og forarbejder
for 75 Mill. frc. aarlig. Antwerpen er ved Siden
af Amsterdam og Brooklyn Verdenssædet for
denne Industri.

Handel og Transport. B.’s
udenlandske Vareomsætning er
forholdsvis større end noget andet Lands undtagen
Hollands; dette skyldes i første Række, at
Landet ikke selv kan brødføde sin tætte Befolkning
og derfor maa indføre mange Livsfornødenheder,
at det har en stor Industrieksport, og at
Antwerpens Havn og Flodtrafikken skaffer Landet
en stor Mellemhandel. Der indførtes 1912 for
4958 Mill. frc., udførtes for 3951 Mill. frc. og
transiteredes for 2437 Mill. frc. Af Indførselen
var 26 % Fødemidler, 55 % Raastoffer og
Halvfabrikater og 17 % Helfabrikater; for
Udførselen var den tilsvarende Deling 13, 50 og
36 %. De vigtigste Varer er anført
nedenstaaende med deres Omsætningsværdi:

Indførsel (1913) af	Mill. frc.
Uld	410,2
Hvede	393,2
Bomuld	210,4
Raa Huder	189,2
Frø	172,7
Kul	162,0
Gummi	145,2
Kemikalier	141,7
Træ	124,5
Majs	110,4
Maskiner	107,0
Hør	100,7
Udførsel (1913) af
Uld	350,5
Jern og Staal	251,3
Hør	132,8
Linnedgarn	114,4
Raa Huder	112,4
Gummi	109,2
Jernbanemateriel	94,9
Kemikalier	93,6
Zink	93,5
Kul	90,2

De Lande, B. hovedsagelig handler med, er
Tyskland og Frankrig; fra disse Lande
tilsammen indføres 1/3 af hele Specialindførslen, og
dertil udføres henved Halvdelen af hele
Specialudførslen; i Indførslen staar Frankrig
øverst (908 Mill. 1912), i Udførselen Tyskland
(1007 Mill.). Derefter følger i Indførselen
Storbritannien (505), Forenede Stater (414),
Holland (357) og Argentina (306); i Udførselen:
Storbritannien (595) og Holland (368).

Den stærke Udvikling, B.’s Handel er
undergaaet, viser sig deri, at den, beregnet pr
Indbygger, nu er dobbelt saa stor som i 1890. B.
er nærmest Frihandelsland, og bl. a. er de fleste
Landbrugsprodukter, Korn o. l., toldfri.

Medens B. i Antwerpen har en af Europas
vigtigste Havne, der ligger ved Scheldes
Munding, 88 km fra det aabne Hav, og har
andre Havne i Gent, Brügge, Bryssel (Kanal
Willebroek) og Ostende (Badested og
Overfartssted til England), er dets Handelsflaade
kun ubetydelig; 1912 105 Skibe med 181600 Reg.
T. Skibsfarten besørges for største Delen
af eng. og tyske Skibe; der indgik til belgiske
Havne i 1912 11200 Skibe af 16,7 Mill. Reg. T.
Jernbanernes Længde er 4678 km., hvoraf
4330 km Statsbaner; endvidere er der 3854 km
smalsporede Lokalbaner; Jernbanenettet er
saaledes overordentlig tæt, og B. begyndte meget
tidligt at bygge Jernbaner; allerede 1834
anlagdes, som Statsbane, Banen
Malines—Bryssel—Verviers m. fl. Byer. B. har desuden et
fortræffeligt Vejnet paa 9800 km Stats- ell.
Prov.-veje. Til Postvæsenet, der bl. a. har en
stor international Postbesørgelse mellem
Kontinentet, England og oversøiske Lande, er
knyttet Postsparekasser (indestaaende 1911 861 Mill.
frc.). Telefonvæsenet drives af Staten. Af B.’s
mange Banker o. a. Pengeinstitutter
(Kreditforeninger o. s. v.) skal nævnes Banque
nationale (1850), der har Koncession paa
Seddeludstedelse til 1929. Dens Kapital og Reserve
er paa 90 Mill. frc; den er Kasserer for
Statskassen.
J. D.

Havebrug. I B. har Havedyrkningen i
adskillige Aarh. været omfattet med stor
Forkærlighed og levende Interesse. Allerede i den
første Halvdel af 16. Aarh. var saaledes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>