Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bacilbærere - Back, Sir George, eng. Admiral og arktisk Søfarer (1796-1878) - Backer, Adriaen, holl. Maler (1636[?]-84) - Backer, Harriet, norsk Malerinde (1845- ) - Backer, Jakob, holl. Maler (1608/9-1651)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Det maa antages, at ogsaa ved adskillige
Infektionssygdomme, hvis Mikrob endnu ikke er
kendt (Skarlagensfeber, Mæslinger, Kopper,
Skoldkopper etc.), spiller B. en ikke uvigtig Rolle
i Sygdommens Epidemiologi.
At træffe effektive Forholdsregler mod B.
hører til Epidemiologiens allervanskeligste
Opgaver. At isolere de paagældende Personer
lader sig i de allerfleste Tilfælde ikke gøre i
Betragtning af det overmaade lange Tidsrum, en
Person kan være B. Særligt klart er dette for
Tyfus-B.’s Vedk. Man har Eksempler paa, at
Folk har udskilt smittefarlige Tyfusbaciller i
30—40 Aar. Th. Madsen anfører i den ovf.
anførte Artikel et Tilfælde, hvor en Kokkepige,
der var Tyfus-B., i Løbet af 8 Aar bragte Smitte
rundt i 8 Familier og i alt inficerede 24
Mennesker. Desværre kendes ingen effektiv
Behandling af Tyfus- ell. Dysenteri-B. Indgift af Yoghurt
(bulgarske Mælkesyrebaciller), som man havde
troet kunde fortrænge de farlige Bakterier, har
vist sig uden Virkning, hvad der let forstaas,
naar det erindres, at Tyfusbacillerne holder til
i Galdevejene og først derfra udskilles i Tarmen.
B. bør have Oplysning om deres Tilstand og
den Fare, de ved Forsømmelighed udsætter
deres Medmennesker for. B. med Tarmbaciller maa
have Paalæg om at vise den yderste Forsigtighed
med deres Afføring, der omhyggeligt maa
desinficeres med Karbolsyre ell. et andet virksomt
Desinficiens. De maa iagttage stor Renlighed med
sig selv, ikke mindst med deres Hænder, der
omhyggeligt maa vaskes efter hver Udtømmelse.
Under ingen Omstændigheder bør saadanne
Personer have Beskæftigelse med Fødevarer
(Køkken, Malkning, Mejeri etc.). Ligesom man som
anført har Eksempler paa Tyfus-B., der har
spredt Smitte viden om, er det konstateret, at
man ved Paapasselighed kan udskille Baciller
Aar igennem uden nogen Sinde at blive
Anledning til Infektion.
B., der huser Bacillerne i Næse og Svælg, maa
jævnlig skylle og gurgle de paagældende Hulrum
med desinficerende Vædsker f. Eks. 1—2 %
Brintoverilte, opløst i Vand. Heldigvis holder
Bacillerne sig her ikke nær saa haardnakket.
I enkelte Tilfælde kan Tvangsforholdsregler
blive nødvendige over for B. Dette maa det i
hvert enkelt Tilfælde blive de stedlige sanitære
Myndigheders Sag at afgøre. I Tyskland har man
drøftet den Tanke at oprette særlige Kolonier
for Tyfus-B., hvor de paagældende Personer
skulde leve hver beskæftiget med sin
Haandtering, men i øvrigt isoleret fra Omverdenen.
Noget saadant er dog hidtil intet Steds blevet
realiseret.
O. T.
Back [bäk], Sir George, eng. Admiral og
arktisk Søfarer (1796—1878), traadte 1808 ind i
Marinen, i hvis Tjeneste han deltog i Krigene
med Frankrig de flg. Aar. Størst Berømthed
erhvervede han sig dog som Polarfarer. 1819
deltog han som Midshipman i Franklin’s
Ekspedition til Coppermine-Floden, og atter 1825
ledsagede han Franklin paa hans Togt for at
undersøge Ishavskysten fra Mackenziefloden V.
paa. Da John Ross’ Udeblivelse vakte Bekymring
i England, tilbød B. at lede efter ham, og 1833
drog han, ledsaget af Lægen King gennem
Hudsonbailandene til Fort Reliance, hvor han
overvintrede. Skønt han her fik Underretning
om Ross’ Tilbagekomst, drog han dog videre og
besejlede under utrolige Farer og Besværligheder
den store Fiskeflod, der senere blev
opkaldt efter ham under Navn af Backriver, til
dens Udløb i Ishavet. Aug. 1835 naaede han
tilbage til Hudson-Bugten efter at have tilbagelagt
7500 eng. Mil, hvoraf 1200 gennem hidtil
ukendte Egne. I de flg. Aar førte han en
Ekspedition til Undersøgelse af Kyststrækningen
mellem Regents Inlet og Cape Turnagain, men
Udbyttet var kun ringe p. Gr. a. Isforhindringer.
1839 blev han adlet og 1863 Admiral.
C. A.
Backer, Adriaen, holl. Maler (1636[?]—84),
en Nevø og Elev af nedenn. Jakob B., virkede
ligesom denne som Portrætmaler og har desuden
udført en Del hist. Billeder — »Sabinerindernes
Rov« i Braunschweigs Galeri, »Dommedag« i
Residensslottet i Amsterdam — der ganske har
det dengang saa feterede italieniserende Snit. I
Amsterdam Rijks Museum en Anatomiscene.
A. Hk.
Backer, Harriet, norsk Malerinde,
f. 21. Jan. 1845 i Holmestrand, Søster til
Pianistinden Agathe Backer-Grøndahl. Hun
studerede først c. 5 Aar i München under
Eilif Peterssen, senere (fra 1878) i Paris under
Bonnat og Gerôme. 1880 fik hun Mention
honorable paa Paris-Salonen for sit Genrebillede
»Solitude«. Paa Verdensudstillingen 1889 smst.
tildeltes hun Médaille d’argent for et Interiør:
»Hjemme hos mig« (Kunstmuseet i Kria). Efter
at være vendt tilbage fra Paris i Slutn. af
80’erne, har hun været bosat i Kria, og har der
ledet en meget besøgt Malerskole, først
sammen med Chr. Krohg, senere med Eilif
Peterssen og G. Wentzel, i de sidste Aar alene. —
H. B. er først og fremmest Interiørmaler, men
paa dette begrænsede Omraade er hun en Mester.
Hendes Kunst er maaske mere udpræget
malerisk end nogen anden norsk Kunstners Arbejder;
den ejer en sjælden farvemættet og harmonisk
Skønhed. Hendes Malerier er Resultatet af et
overordentlig omhyggeligt Arbejde, men virker
alligevel med hele Førsteindtrykkets Friskhed.
Af hendes Værker kan nævnes: »Andante« (1881,
Stavanger Galeri), »Bondeinteriør fra Bretagne«
(1884, Rasmus Meyer, Bergen), »Daabshandling i
Tanum Kirke« (1892. St Louis Galeri, U. S. A.). Fra
1894—95 er »Kortspillere« (Kunstmuseet i Kria),
»Bondeinteriør« (Trondhjems Galeri),
»Kolbotnstua med Garborg og Frue« (Redaktør O.
Thommesen, Kria). Fra de senere Aar er fl. af
hendes betydeligste Arbejder: »Altergang i Stange
Kirke« (1903, Kunstmuseet i Kria), to Interiører
fra den farverige Stavkirke i Opdal og et Interiør
fra Maria-Kirken i Bergen (1913); de tre sidste
tilhører Rasmus Meyer, Bergen. Retrospektive
Udstillinger af hendes Arbejder har været holdte
i Kria 1907 og 1914. H. B. har ogsaa været
Medlem af Nationalgaleriets Direktion.
E. L-w.
Backer, Jakob, holl. Maler, f. 1608 (ell.
1609) i Harlingen, d. 1651 i Amsterdam, var Elev
af Lambert Jakobsz i Leuwarden og senere af
Rembrandt. I hans Kunst brydes Indflydelsen
fra de to saa forskelligartede Lærere; hans
maniererede farveflove Billeder af religiøst og
mytologisk Indhold (som »Venus, Adonis og Cupido«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
