- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
480

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bachtegan - Bachtijarer - Bachur - Bacil, se Bakterier - Bacilbærere

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Bachtegan, lang, smal Saltsø i den pers.
Prov. Farsistan, 75 km Ø. f. Schiras, strækker
sig fra NV. til SØ. efter Vandmængden i en
Længde af 120 km ell. derover. Om Sommeren
tørrer den for en stor Del ud, saa at det meget
fine og i hele Farsistan anvendte Salt kan samles.

Bachtijarer, Bachtiari, et halvnomadisk
Folk i Luristan i det vestlige Persien,
lever navnlig i Bjergegnene omkr. Karun-Flodens
øvre Løb, hvor de bor i Landsbyer,
som de om Sommeren forlader for at drage op
paa Bjerghøjderne med deres Hjorde. De
krigerske B. er kendte baade som Røvere og som
Handelsmænd. De betaler Skat og stiller
Tropper til den persiske Regering, men regeres i
øvrigt af egne Høvdinger. B., hvis Antal udgør
c. 1/4 Mill., taler et Kurdisk nær staaende Sprog.
H. P. S.

Bachur (hebr.), Yngling, vulgær-hebr. ogsaa
Bocher, en Yngling, som beskæftiger sig med
Talmudstudier, Student i Modsætning til Dardeki,
Skoledreng.

Bacil (bacillus), se Bakterier.

Bacilbærere. Efterhaanden som den
bakteriologiske Forskning har udviklet sig, er det
blevet klart, at mange Personer uden at være syge
kan huse smittefarlige Bakterier og udskille
disse, saaledes at de bliver Kilde til ny Spredning
af Infektioner. Undertiden skelnes mellem
Baciludskillere og B. i snævrere Forstand.
De første er Personer, der har overstaaet
en bestemt Infektionssygdom, men bestandig
huser de paagældende Bakterier, de sidste
er Mennesker, der uden nogen Sinde selv at
have frembudt Tegn paa Sygdom dog er
inficerede med pathogene Bakterier, der kan
fremkalde Sygdom hos andre. Grænsen er dog ikke
skarp, idet det har vist sig, at de allerfleste
Infektionssygdomme foruden i det for hver
enkelt karakteristiske kliniske Billede kan optræde
med ganske svage Symptomer, der let overses
ell. i alt Fald ikke tydes paa rigtig Maade,
saakaldte abortive Sygdomstilfælde. Det lader sig
derfor vanskeligt bevise, at en Person ikke har
været angrebet af en given Infektionssygdom.
Hos de egl. B. holder Bakterierne sig oftest kun
i kort Tid, sjældent længere end faa Uger.
Baciludskillerne derimod kan ofte Aar igennem, ja et
helt langt Liv vedblive at udskille smittende
Bakterier.

Bedst kendt er B.’s (Ordet taget i videste
Betydning) Rolle ved den tyfoide Feber. Her
i Landet holdes Sygdommen antagelig for
største Delen i Live af B. Man har ment, at c. 5 %
af alle Tyfuspatienter senere bliver B.; dette
er dog ret usikkert. Bacillerne stammer som
Regel fra en tyføs Betændelse i Galdeblæren og
Galdevejene, hvorfra Bacillerne udskilles i
Tarmen og med Afføringen kommer ud i
Omverdenen. Denne Galdevejslidelse forløber oftest
fuldstændig symptomløst. Hvorvidt Galdevejslidelsen
opstaar meget tidligt i Sygdommen ell. først i
Rekonvalescensen, er Genstand for Uenighed.
Rimeligst er det dog at antage; at Bacillerne i
Sygdommens Begyndelse fra Blodet udskilles i
Galden og derfra angriber Tarmen. Langt det
overvejende Antal (c. 4—5) af B. ved Tyfus er
Kvinder. De saakaldte »Tyfushuse«, ɔ: Huse,
hvori der bestandig forefalder Tilfælde af Tyfus,
har deres farlige Ejendommelighed ikke fra
Jorden, Brøndvandet etc., som man tidligere alm.
mente, men fra en af Husets Beboere, der er
kronisk B. Særligt farligt er det selvfølgelig,
hvis en B. er anbragt ved Madlavning,
Malkning etc.

Foruden ved Tyfus kendes sunde B. ved
Kolera. Medens Kolerapatienter, der har
overstaaet deres Sygdom, næppe nogen Sinde
bliver kroniske Baciludskillere som ved Tyfus
(senere end c. 100 Dage efter Sygdommens Ophør
har man hidtil ikke konstateret Baciller i
Tarmindholdet, som oftest er de forsvundne ganske
faa Dage efter Helbredelsen), har man fundet,
at en stor Del sunde Personer under en
Koleraepidemi huser Kolerabaciller i Tarmen. Dette
paavistes først under Epidemien i Hamburg
1892—93 og er genfundet i alle senere Epidemier.
Saadanne Personer kan være meget farlige som
Smittespredere.

Ved Dysenteri og Paratyfus ligner
Forholdet noget det ved Tyfus fundne, ogsaa her
kan Folk Aar igennem udskille smiltefarlige
Baciller.

Foruden ved de nævnte Tarmsygdomme
kendes B. ved Difteri, epidemisk
Cerebrospinal-Meningitis, Børnelammelse
og Byldepest.

Ved Difteri findes Bacillerne i Svælgslimen.
Herhjemme fra er meddelt Eksempler paa, at
Rekonvalescenter efter Difteri endnu 9 Maaneder
efter Helbredelse (Fibiger), ja i et Tilfælde
endog 22 Maaneder efter (Prip) stadig havde
Difteribaciller i Svælget. Ikke sjældent findes
sunde B. i Patienternes Omgivelser (Forældre,
Søskende); hos disse plejer Bacillerne dog kun
at findes i kort Tid.

Ved Cerebrospinal-Meningitis
findes Bakterierne hos Patienter og B. i
Næse-Svælgslim. Der er saaledes let Adgang for
Smittens videre Udbredelse. Fra Svælget og Næsen
trænger Mikroberne op gennem Lymfekarrene
langs Lugtenerverne og naar derved op i
Hjernen. Paa dette Tidspunkt plejer Bacillerne at
forsvinde fra de Syges Næse-Svælgrum. Hos
sunde B. kan de derimod holde sig i ret lang Tid.
Efter Th. Madsen’s Artikel »Om
Infektionsbærere« i »Ugeskrift for Læger« Nr 47, 1909,
anføres, at man ved Undersøgelse af Mandskabet
fra en Bataillon, hvor der var forefaldet 1
Meningitistilfælde, bl. 485 Undersøgte fandt 42
sunde B. og bl. den angrebne Mands 16
Stuekammerater ikke mindre end 10 B. — B. er
saaledes ganske overordentlig alm. ved denne
Sygdom.

Ved Børnelammelse vil navnlig svenske
Undersøgere (A. Petterson, Kling,
Wernstedt) i et forholdsvis stort Antal Tilfælde have
fundet sunde B. i de syge Børns Omgivelser.
Ogsaa i Amerika (Flexner) har man i et Tilfælde
med Sikkerhed eksperimentelt paavist, at de
sunde Forældre til et af Sygdommen angrebet Barn
var B. Ved Byldepest spiller sunde B. ingen
Rolle, derimod kan Rekonvalescenter efter Pest
med Lungekomplikationer endnu fl. Uger efter
Helbredelsen have Baciller i det opspyttede
Slim.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:47:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/2/0518.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free