Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arneth, Alfred, Ridder af, tysk Historieskriver (1810-1897) - Arnetvedt, Nils, norsk Missionær, f. 1846 - Arnfast - Arngrim - Arngrímur Jónsson, se Jónsson, A. - Arnhem - Arni, se Okser - Arnica - Arnicaolie - Arnicatinktur - Arnicin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Maria Theresia’s« (1863—79, 10 Bd). Ligesom disse
Arbejder helt igennem støtter sig paa
Arkivstudier af den mest omfattende Natur, har A.
ogsaa indlagt sig stor Fortjeneste ved at
offentliggøre en Række vigtige Brevsamlinger, især
Marie Antoinette’s og Josef II’s.
Kr. E.
Arnetvedt, Nils, norsk Missionær, f. 1846,
var Lærer i Norge og Amerika, før han blev
ordineret til Præst inden for den norske Synode
og 1893 udsendt i det norsk-luth.
Kina-Missionsforbunds Tjeneste til Prov. Hu-peh, hvor han
virkede 7 Aar. 1902 gik han over til Norsk
Missionsselskab som Bestyrer af Stationen I-jang i
Hunan og Tilsynsmand for den norske Mission i
denne Prov. og for øvrigt i Kina, hvor han er
den norske Missions ledende Mand.
K. V. H.
Arnfast, Abbed i Ry Kloster, blev nogen Tid
efter Kristoffer I’s Død i Ribe (1259) mistænkt
for at have forgivet Kongen. Sikkert er det, at
han sluttede sig til det kongefjendtlige Parti bl.
Prælaterne. Da Halvdelen af Aarhus Domkapitel
valgte A. til Biskop (1260), skyndte Ærkebiskop
Jakob Erlandssøn sig med at indvi ham; men
han kom aldrig i Besiddelse af sit Bispesæde
og maatte vende tilbage til Ry, hvor han
vistnok er død faa Aar efter.
H. O.
Arngrim, nordisk Sagnhelt af Jættebyrd,
vandt Sværdet Tyrfing og havde 12 Sønner, der
faldt i Holmgangen paa Samsø (jfr
Angantyr).
A. O.
Arngrímur Jónsson [↱adngri.mør-↱jownsån],
se Jónsson, A.
Arnhem [↱arnhæm], Hovedstad i den holl.
Prov. Geldern, ligger ved højre Bred af Rhinen
(hvorover der fører en Pontonbro), to km ndf.
det Sted, hvor Yssel skiller sig fra Rhinen. A.
har regelmæssig Dampskibsforbindelse med
Köln, Amsterdam, Nymwegen og Rotterdam m.
fl. og er desuden et vigtigt Jernbaneknudepunkt.
A. har (1911) 64634 Indb. og en blomstrende
Industri (Uld- og Bomuldsvæverier,
Papirmøller, Lervarefabrikker, Tobaksspinderier,
Møbelsnedkerier, Spejl- og Instrumentfabrikker,
Skibsbyggeri m. m.) og en betydelig Handel, der
begunstiges af Byens udmærkede Beliggenhed ved
Rhinen og i Nærheden af det frugtbare
Betuwe-Distrikt. A., der kaldes Hollands »muntreste«
By, har en ualmindelig smuk og skovrig
Omegn, idet den ligger ved Sydskrænterne af
Veluwe-Højderne; Byen og Omegnen tæller
derfor bl. sine Indbyggere mange rige Hollændere,
der har tjent Formuer ved den ostindiske
Handel. Af A.’s Bygninger er den mærkeligste den
gotiske Groote Kerk fra 15. Aarh.; endnu ældre
er den rom.-kat. Skt Walburgiskirke.
Raadhuset, fra 15. Aarh., kaldes Duivelshuis p. Gr. a.
sin ydre Udsmykning. A. har et Gymnasium, et
Lærerindeseminarium, en Kunstskole, et
Museum, et Provinsarkiv og et Hospital. — A., der
i Middelalderen kaldtes Arnoldi Villa, skal have
været Romernes Arenacum. Byen omtales
allerede 893. Otto II, Greve af Geldern, gjorde A.
til sin Residens (1233), gav den Stadrettigheder
og befæstede den. Senere indtraadte A. i
Hanseforbundet. A. tillige med Geldern tilfaldt Karl V
1443. 1579 tiltraadte A. Utrechter-Unionen, og
fra 1585 kom den definitivt under Holland.
Franskmændene stormede Byen 1672, men forlod
den 1674. 1795 blev den atter taget af
Franskmændene, men 1813 erobret fra disse af
Preusserne. Fæstningsværkerne er nu sløjfede og
erstattede med Haver og Spadseregange.
G. Ht.
Arni [↱ar-], se Okser.
Arnica [↱ar´-] >L. (Guldblomme), Slægt
af Kurvblomstrede (Asters-Gruppen), fleraarige
Urter med
modsatte Blade, af
hvilke de fleste
er grundstillede.
Kurvene er faa,
store,
langstilkede og har 1 ell.
2 Rækker
grønne Svøbblade
samt gule
Blomster. Frugternes
stive
Fnugbørster sidder i en
enkelt Kreds. 18
Arter. A.
montana L.
(Bjerg-Guldblomme,
Volverlej, norsk
Solblomst) har en
opret, 25—60
cm høj, ugrenet
og kirtelhaaret
Stængel,
omvendt ægdannede Grundblade
og
lancetdannede Stængelblade.
Kronerne er
orange. Alm. i
Jylland paa
Bakker, Heder, høje
Enge o. l. St.;
sjælden paa
Øerne; i Norges sydlige Egne er den ligeledes
almindelig. Den blomstrer i Juni-Juli. Af
Blomsterne faas Arnica-Tinktur og
Arnica-Olie (s. d.). A. alpina Olin er lavere og hvidt
behaaret; dens Blomster er rent gule. Den vokser
til Fjelds i Norges nordligste Egne, men er
sjælden.
A. M.
A. montana L. kan anvendes som
Stenhøjsplante; den fordrer en stærk, sandblandet, porøs
Jord. Formeres ved Deling.
L. H.
 |
| Volverlej |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
