Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arentzen, Kristian August Emil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Præstesøn studerede han Teologi og fik 1756 i
Kbhvn sin teologiske Embedseksamen, men
opgav snart at blive Præst for i Stedet at vie sig
Studiet af Matematik og Filosofi. Efter et Ophold
i Leyden vendte han 1760 hjem til Bergen som
Lektor i disse Fag ved det netop oprettede
Seminarium Fredericianum, blev 1769 tillige
Konrektor ved Byens Katedralskole, og var fra 1781
indtil sin Død dennes Rektor, fra 1806 som
titulær Prof. A. var en Lærd af Rang og
samtidig et pædagogisk Talent, en udmærket Lærer,
der vandt sine Elevers Hengivenhed og den
hele Bys Beundring. Han levede i og for sin
Skolegerning, fik derfor kun i mindre
Udstrækning frugtbargjort sin grundige Lærdom i
Produktion; foruden nogle Skoleskrifter skrev han
en Del Afh. over Filosofi, Matematik og
Meteorologi, der viser, at han var fuldt paa Højde
med sin Samtid. (Litt.: H. S. Arentz, »F. C.
H. A.’s Biografi« [Trondhjem 1827]).
K. V. H.
Arentzen, Kristian August Emil,
dansk Litteraturhistoriker og Digter, f. i Kbhvn
10. Novbr 1823, d. smst. 30. Decbr 1899. A.
studerede først Teologi; men under Indflydelse af
Oehlenschläger’s nordiske Digtning forsøgte han
sig med et Par Tragedier i nordisk Stil
(»Gunløg Ormstunge« og »Knud den Hellige« 1852 og
53), ligesom han i de nærmest flg. Aar udsendte
tre Digtsamlinger. Dette skaffede ogsaa A. det
Ancker’ske Rejselegat, men det blev dog ikke
som Digter, A. indskrev sit Navn i den danske
Litt.’s Annaler. 1856 havde han taget
Magistergraden i Æstetik, og kastede sig nu over
litteraturhistorisk Forskning, samtidig med, at han
en Aarrække virkede som Adjunkt ved
Metropolitanskolen. A.’s Hovedværk er det store
Bidrag til Danmarks Litteraturhistorie i Beg. af
19. Aarh., som han 1870—78 udsendte i 8 Bd
under Fællestitlen »Baggesen og
Oehlenschläger«. Stilistisk og systematisk er dette Værk
klodset og ubehjælpsomt, men som Samlings- og
Kildeværk er det af høj Rang og vil altid hævde
sit Værd. Desuden har A. skrevet et
Jubilæumsskrift om Oehlenschläger (1879), foruden nogle
mindre litteraturhistoriske Arbejder (»Fra det
18. Aarh.«, »Tre Tidsaldre«). Personlig var A.
en højst ejendommelig Mand, der — saa lidet
han selv evnede at skabe originalt — i høj Grad
forstod at virke befrugtende og inspirerende paa
andre. I 1870’erne havde en Kreds af yngre
Mænd, der senere næsten alle indskrev deres
Navne i Danmarks Aandshistorie, et jævnligt
Mødested i A.’s beskedne Hjem. Man kan læse
herom i hans »Fra yngre og ældre Dage« (1886).
J. Cl.
Arenys de Mar [a↱rænys-dæ-Mar ell. -↱nys(?)],
By i det nordøstlige Spanien, Prov. Barcelona,
ligger 40 km NØ. f. Barcelona ved Middelhavet,
ved Banelinien Barcelona-Tarragona. (1900) 4618
Indb. A. har en kgl. Marineskole og driver en
Del Industri. I Nærheden findes Badestederne
Baños de Titus og Caldetas d’Estrach.
H. P. S.
Arenzano, By i Norditalien, Prov. Genova,
ligger 23 km V. f. Genua ved Middelhavet og
ved Banen fra Genua til Marseille. (1901) 3983
Indb. A. har smukke Villakvarterer og driver
Tilvirkning af Bomulds- og Silkevarer samt
Papir.
Areola (lat.: lille Flade) benyttes i
Lægevidenskaben som Betegnelse for en ved Farve ell. paa
anden Maade fremtrædende Ring, der findes
uden om en naturlig ell. sygelig Del af
Legemets Overflade. Mest benyttes Betegnelsen om
den rødlige ell. brunlige Ring uden om
Brystvorten (A. mammae; se
Brystvorte). Men man taler ogsaa om en A. uden
om Kopper, Vaccinepustler o. s. v. (smlg. Halo).
En Ring om Maanen kaldes ogsaa A.
Lp. M.
Areopagos (Ἄρειος πάγος;), en Høj (højeste
Punkt 115 m) i Athen, NV. f. Akropolis; sit
Navn skylder den sandsynligvis den dertil
knyttede, ældgamle Dyrkelse af Forbandelsens og
Hævnens Gudinder. Eumeniderne (Ἀραί), hvis
Helligdom var et Tilflugtssted for Drabsmænd,
som derfra i Sikkerhed kunde forhandle med
den Dræbtes Familie om Mandebod, og da den
private Blodhævn gav Plads for statslig
Retsforfølgning, blev A. Domsstedet for Drabssager.
Men A. var tillige Sædet for en adelig
Raadsforsamling, der havde bestaaet fra de ældste
Tider og vistnok tillige haft den dømmende
Myndighed i de nævnte Sager; dette Raad kaldes
ofte ogsaa A. Senere besattes det med de
afgaaede Archonter; Værdigheden var livsvarig.
Raadet spillede en vigtig Rolle i Athens
politiske Udvikling og havde til de forsk. Tider en
højst forsk. Indflydelse; men Efterretningerne
herom er ufuldstændige. Under A. har altid hørt
Omsorg for Religionsvæsenet og Tilsyn med
Borgernes Vandel og Ungdommens Opdragelse;
men Grænserne for dette Tilsyn var ikke skarpt
trukne, og dets Bet. rettede sig efter
Tidsforholdene. Raadets politiske Indflydelse bestod
væsentlig deri, at det havde at vaage over
Lovenes Opretholdelse og paa egen Haand kunde
drage Lovbrydere til Ansvar. En Stigen i A.’s
Magt fandt Sted, da det under den fortvivlede
Situation 480 viste Fædrelandskærlighed og
Aandsnærværelse, og det synes i den flg. Tid at
have været den ledende Faktor i Statslivet,
indtil Demokratiets Fører Efialtes sammen med
Perikles 462/61 fik ophævet hele dets politiske
Kontrolmyndighed; senere optræder det kun
enkeltvis som særlig bemyndiget af
Folkeforsamlingen til at foretage en Undersøgelse i vigtige
Sager. Det bestod helt ned i den romerske
Kejsertid (smlg. Apostl. Gern. XVII, 19 ff.). (Litt.:
P. W. Forchhammer, de Areopago etc.
[Kiel 1828]).
K. H.
Areoteknik (gr.), Krigsbygningskunst.
Arequipa [aræ↱kipa], 1) Dept i den sydamer.
Republik Peru, 56857 Indb. med (1896) 229007
Indb. 2) Hovedstad i Dept A. ved Foden af den
6100 m høje Vulkan A. ell. Misti i en skøn
Floddal, 2400 m o. H. (under 16° 24′ s. Br.). Den
har et sundt, tempereret Klima og er berømt for
sine Kvinders Skønhed. Den talte (1911) c. 35000
Indb. og er et Hovedoplagssted for europæiske
og amerikanske Varer. Den største Del af det
i Peru vundne Guld og Sølv føres ad en
Jernbane fra A. til Søhavnen Mollendo, medens
en anden Jernbane i en Højde af 4170 m fører
over Åndes-Bjergene til Puno ved
Titicaca-Søen. A. grundedes 1538; men den smukt
byggede Stad er meget ofte blevet hjemsøgt af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
