- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
57

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arensky

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Arensky [a↱rjenski], Anton
Stepanovitsch
, russ. Komponist (1861—1906),
studerede Musik i Petrograd (bl. a. var
Rimsky-Korssakoff hans Lærer) og blev
Kompositionslærer i Moskva; siden (1895) Dirigent ved
Hofsangerkapellet i Petrograd. A. hører til de
betydeligste yngre russ. Komponister, nærmest
af Tschaikofsky’s Retning (ikke de radikale
Ung-Russeres). Hans Kompositioner er ret
talrige: flere Operaer, Symfonier, Klaverkoncert,
adskillig Kammermusik foruden mindre
Arbejder samt nogle musikteoretiske Skr.
W. B.

Arenstorff, von, en ældgammel fra
Uckermark stammende Adelsslægt, der føres tilbage
til Ridderen Ludolf de Arndesdorp,
som nævnes 1306. I Midten af 16. Aarh. kom
Slægten til Mecklenborg, derfra i det flg. Aarh.
til Danmark, hvor Brødrene, General Carl v.
A.
(1625—76) og Geheimeraad, General
Frederik v. A. (1626—89) kom til at spille en
betydelig Rolle. Den sidstnævnte, som 1661 købte
Overgaard, blev 24. Apr. 1670 naturaliseret som
dansk Adel. Her i Landet har Familien ført flg.
Vaaben: tre Guld-Lillier mellem to nedadvendte
Guld-Palissader fra øverste og en opstaaende
Guld-Palissade fra nederste Skjoldrand i blaat,
paa Hjelmen en Guld-Palissade, hvoraf opstaar
en halv, kronet, sort Bjørn. General Frederik
v. A.’s Sønnesøns Sønnesøn, Kammerherre
Frederik v. A. (1777—1844) erigerede 1835 et
Fideikommisgods af Overgaard og Charlottedal,
hvilket efter hans Død, da han havde faaet
Tilladelse til at udvælge Fideikommisgodsets
Besidder blandt sine Sønner, gik over til den
yngste af disse, cand. jur. Johannes
Frederik v. A.
(1816—73), der blev Fader til
Hofjægermester Frederik v. A. (f. 1849), som
1910 fik Bevilling til at substituere
Fideikommisgodset med det A.’ske Fideikommis (c. 370000
Kr). Slægten har bl. a. ejet Svanholm,
Harritslevgaard, Overgaard, Visbygaard, Trudsholm og
Dronningborg.
P. B. G.

Arenstorff, von, 1) Carl, dansk General, f.
Marts 1625 af tyske Forældre. Levede i sin Ungdom
i trange Kaar, gik i sv. Tjeneste og tjente sig
dels under Trediveaarskrigen, dels under
Krigen mod Polen op til Generalmajor; men da
han fandt sig forbigaaet ved Avancement, forlod
han Sverige og søgte 1673 Ansættelse i Danmark,
hvor han blev modtaget med Glæde og straks
udnævnt til Generalløjtnant i Rytteriet og Chef
for et Rytterregiment. Med Christian V’s
Tilladelse gik han snart efter i nederlandsk
Tjeneste; men da Krigen mod Sverige brød ud
1675, vendte han tilbage til Danmark, uagtet
Prinsen af Oranien søgte at bevare ham for
Staterne. Under Felttoget i Mecklenborg og
Holsten fik han ikke Lejlighed til at spille
nogen meget fremragende Rolle; men en større,
desværre ikke heldig Virksomhed kom han til
at udfolde under Felttoget i Skaane efter at
have bidraget til at faa den tidligere
Overgeneral, den dygtige Johan Adolf af Plöen, fjernet.
A. fik Overanførselen over den danske Hær og
førte den i Slaget ved Lund. Han kommer
saaledes til at bære sin Del af Ansvaret for den
Mangel paa Opmærksomhed ved Forposterne,
som tillod den svenske Hær ubemærket at
omgaa de Danske. Hans forhastede Angreb med
Hærens venstre Fløj, da Fejlen blev opdaget,
fik en skæbnesvanger Indflydelse paa Slagets
Gang og var Hovedgrunden til, at de Danske
til sidst maatte rømme Valpladsen. Selv blev han
saaret ved Slagets Beg. og døde 10. Decbr 1676
i Kbhvn.

2) Frederik, dansk General, Broder til
ovenn., f. 1626 i Mecklenborg. Ved Torstenson’s
Indfald stod han som Musketer i dansk
Tjeneste, men nyttede Lejligheden til at gaa over
til den overmægtige Fjende, hvor han snart
steg højt. Han fulgte som Adjutant General
Wrangel ved Overgangen over Lille Bælt og var
senere Generaladjutant hos Karl X Gustaf
under Kbhvn’s Belejring. Da den nærmeste Tid
efter Freden i Kbhvn ikke var heldig for de
mange Fremmede, der tjente i den sv. Hær, tog
han sin Afsked og søgte til Danmark, hvor han
blev vel modtaget, fik en høj Stilling i Hæren
og blev gift med en rig adelig Dame, som i
Medgift bragte ham fl. Godser. Han blev
naturaliseret som dansk Adelsmand 1670, steg faa
Aar efter til Generalmajor og udnævntes ved
den Skaanske Krigs Beg. til Generalløjtnant. A.
hørte til Griffenfeldt’s bitreste Fjender og var
meget virksom ved hans Afsættelse; det blev
ogsaa overdraget ham at fængsle Rigskansleren
og føre ham til Kastellet. Hans Navn staar
under Griffenfeldt’s Dødsdom. I Slaget ved Lund
kæmpede han med stor Tapperhed og overtog,
efter at Broderen var blevet saaret,
Overbefalingen over den danske Hær. Derimod bidrog
han til at bevæge Christian V til at forlade
Valpladsen og ride til Landskrona, netop paa et
Tidspunkt, hvor Slaget tegnede til at tage en
for de danske gunstig Vending, og hans Ledelse
af Tilbagetoget, da Slaget maatte afbrydes, var
saa lidet heldig, at der derved voldtes den
danske Hær et meget betydeligt Tab. Senere blev
han saaret i Slaget ved Landskrona 1677. Det
flg. Aar overtog han, næppe med sin gode
Villie, Befalingen over den danske Hær og førte
den paa det mislykkede og lidet ærefulde Tog
til Kristiansstad. Hans Færd ved dette Tog
gjorde, at han blev dømt fra Ære, Liv og Gods,
en Dom, som dog senere blev formildet til, at
han skulde miste sin Charge, forlade Kbhvn og
betale en større Bøde. Han kom dog senere
igen til Naade, blev 1686 Geheimeraad, General
over Militsen og kommanderende General i
Slesvig og Holsten. 1687 blev han Direktør for
Krigshospitalet og 1688 General over hele
Hæren i Danmark. Han blev begravet i Udbyneder
Kirke ved Randers.
A. L.

Arent, Wilhelm, tysk Forf., f. 7. Maj 1864
i Berlin. Han var opr. Skuespiller, men sluttede
sig som nogle og tyveaarig til den unge lyriske
Digterskole, der vilde grunde en ny Poesi. Han
har bl. a. udgivet Digtsamlingerne »Lieder des
Leids« og »Irrflammen« og i Naturdigte og
Kærlighedssange ydet sit bedste. En nordisk Smag
føler sig dog ikke netop tiltalt af hans ofte
overdrevne Billeder og opstyltede
Følelsesudtryk.
C. B-s.

Arentz, Frederik Christian
Holberg
, norsk Skolemand, Broderdattersøn af
Ludvig Holberg, f. 1736, d. 1825. Som velhavende

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:47:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/2/0065.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free