Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arbejderbeskyttelseslovgivning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at Fagforeningerne lettere kan gennemføre
Forbedringer af Lønnen end af de øvrige
Arbejdsbetingelser. Hertil kommer endnu, at
Statsmagten maa nære de største Betænkeligheder
ved at gribe ind i Lønforholdene, fordi en
saadan Indgriben virker mere generende end
Regulering af de andre Arbejdsbetingelser. For
Hjemmearbejdernes Vedk. anerkendes det dog i
stedse højere Grad, at Regulering af Lønnen
er den nødvendige Forudsætning saavel for en
Forkortelse af Arbejdstiden, som for en
Forbedring af de hygiejniske Forhold, hvorunder
der arbejdes.
A. er af eng. Oprindelse, idet den første af
denne Art Love blev givet i England 1802.
Anledningen hertil var, at Fattighusbørn fra
alle Egne af Landet blev anvendt i store Skarer
af den i det nordlige England fremblomstrende
Bomuldsindustri, hvor de blev gjort til Genstand
for den hensynsløseste Udbytning. Loven satte
en Grænse for Arbejdstidens Længde (12 Timer),
hvorhos der blev truffet Bestemmelse om disse
Børns Beklædning, om Arbejdsrummenes
Renholdelse m. v., men den blev daarligt
gennemført og mistede snart Bet., da Dampkraftens
Anvendelse medførte, at Industrien flyttedes fra
Landet ind til Byerne, hvor der var nok at
faa af Børn, som ikke henhørte under Loven af
1802. I 1815 nedsattes den første parlamentariske
Kommission til Undersøgelse af
Fabrikarbejdernes Forhold, og Resultatet blev en L.
af 1819, der bl. a. fastsatte, at Børn under 9
Aar ikke maatte anvendes i Bomuldsspinderierne.
I de flg. Aar udvidedes A. til andre Grene af
Tekstilindustrien, men et væsentligt Fremskridt
skete først 1833, da disse Love samledes i en
enkelt, der omfattede hele Tekstilindustrien og
for første Gang skelnede mellem Børn (9—13
Aar), der maatte arbejde indtil 48 Timer pr.
Uge, og unge Mennesker (13—18 Aar), der
maatte arbejde 69 Timer pr. Uge. Natarbejde
blev forbudt for begge Grupper af Mindreaarige.
Børn skulde mindst 2 Timer dgl. deltage i
Skoleundervisning. Af stor Vigtighed var det, at
Lovens Gennemførelse fremtidig skulde overvaages
af særlige Embedsmænd, Fabrikinspektørerne,
hvem det i den følgende Tid, trods
ringe Forstaaelse fra Arbejdernes Side og stærk
Modstand fra Arbejdsgivernes Side, lykkedes at
skabe Respekt for Loven og samtidig at vække
den offentlige Menings Forstaaelse af A.’s Bet.
1844 udvidedes A. til Kvinder, der underkastedes
de samme Regler, som var gældende for
unge Mennesker. 1847 nedsattes Arbejdstiden
for Kvinder og unge Mennesker til 58 Timer
pr. Uge. Da Mændenes Arbejdstid i de fleste
Grene af Tekstilindustrien var afhængig af
Kvindernes, betød disse Love indirekte en
Nedsættelse af Arbejdstiden ogsaa for voksne Mænd.
I de flg. Aar udvidedes A. efterhaanden til
andre Industrier, og fra 1867 var saa at sige
hele Industrien samt til en vis Grad
Haandværket inddraget under Tilsyn.
Den nugældende Hovedlov er af 1901, der
dog delvis er ændret ved en Lov af 1907 (Kvinders
Natarbejde) og suppleret ved en L. af 1903
om Børnearbejde samt ved de ndf. nævnte Love
om Fastsættelse af Minimallønninger i visse
Industrier. Herefter er de nugældende Regler
følgende:
Børn under 12 Aar maa ikke beskæftiges i
Fabrikker og Værksteder. Skolepligtige Børn
over 12 Aar maa i Tekstilfabrikker ikke
beskæftiges over 56 Timer (i andre Industrier 60
Timer) i Løbet af 2 Uger. Ifølge Børneloven
af 1903 kan Kommunerne udvide disse Bestemmelser
til helt ell. delvis at gælde ogsaa andet
Børnearbejde. Personer under 18 Aar samt
Kvinder maa i Tekstilfabrikker ikke beskæftiges
mere end 56 Timer pr. Uge, idet Arbejdet om
Lørdagen skal slutte senest Kl. 1. I andre
Industrier er Arbejdstiden højst 60 Timer pr.
Uge. Overarbejde er i visse Tilfælde tilladt,
ligesom Natarbejde i nogle Industrier er tilladt
unge, mandlige Arbejdere over 14 Aar i
indskrænket Omfang. Derimod er Kvinders
Natarbejde efter 1907 ganske forbudt.
Loven indeholder endvidere meget udførlige
Forskrifter dels for Beskyttelse af Maskiner, dels
for Arbejdsstedernes hygiejniske Indretning. I
sidstnævnte Henseende indeholdes tilsvarende
Regler for saadanne Bedrifter, som ikke henhører
under Fabrikloven, i særlige Sundhedslove,
hvis Gennemførelse er overladt til de
stedlige Sundhedsmyndigheder, men
Fabrikloven bestemmer, at for saa vidt disse
Myndigheder udviser Efterladenhed, kan Fabriktilsynet
gribe ind. I øvrigt er der for sundhedsfarlige
Bedrifter udfærdiget en Rk. særlige, ofte meget
vidtgaaende Forskrifter.
Alt i alt kan det ikke længere siges, at
England indtager en Førerstilling med Hensyn til
de i det foregaaende omtalte Bestemmelser;
adskillige andre Lande har videregaaende
Forskrifter for Mindreaariges Arbejde, saavel som
for Arbejdsstedernes Indretning. Men herved
maa ikke overses, at Forskellen vistnok for
en stor Del kun findes paa Papiret. Den eng.
Lovgivning indeholder ikke andre Forskrifter
end saadanne, som virkelig gennemføres, ligesom
Fabriktilsynets praktiske Greb paa Gennemførelse
af A. formentlig søger sin Lige. Derimod er
England i de senere Aar optraadt som førende
bl. de europ. Stater m. H. t. Arbejdstiden for
voksne Mænd og ganske særlig m. H. t.
Lønningsbestemmelser. I førstnævnte Retning skal
saaledes nævnes, at L. af 21. Decbr 1908
gennemfører 8 Timers Arbejdsdagen for alle i
Kulgruber beskæftigede Personer. Af
Lønningsbestemmelser fandtes i d. æ. eng. A. kun
Forbud mod Truck, d. v. s. Udbetaling af Arbejdsløn
i Varer ell. Pengetegn, for hvilke der kun
kunde købes i de af Fabrikejeren oprettede
Butikker. Senere kom hertil Regler for at hindre
Misbrug ved Lønningsafdrag, Bøder m. v. I en
L. af 1895 gives der endvidere Forskrifter
gældende for hele Tekstilindustrien med det
Formaal at lette Arbejderne Kontrollen med, at
deres Akkordløn beregnes rigtig, og senere er
disse Forskrifter udstrakt til en Rk. andre
Industrigrene. Ved Fabrikloven af 1901 udvidedes
disse Forskrifter til ogsaa at omfatte
Hjemmeindustrien, idet Akkordlønsatserne skal
bekendtgøres ved Opslag i de Lokaler, hvorfra
Hjemmearbejde udleveres.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
