Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arbejde adler - Arbejder, se Arbejderspørgsmaalet - Arbejderakademier - Arbejderassociation, se Fagforeninger - Arbejderbanken, se Dansk Arbejderbank - Arbejderbeskyttelseslovgivning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til at fremme Flid, Nøjsomhed og Selvhjælp i
hele det danske Folk.
N. Dalhoff.
Arbejder, se Arbejderspørgsmaalet.
Arbejderakademier (i Norge
Folkeakademier, i Sverige og Finland
arbetareinstituter), er for disse Lande
ejendommelige Undervisningsanstalter, hvis Formaal er
at give voksne Mænd og Kvinder uden højere
Skoledannelse og tilhørende navnlig den egl.
Arbejderstand en for deres Modenhedstrin
afpasset højere Undervisning. Da denne tager Sigte
paa at meddele virkelig Indsigt i »Naturens,
Menneskelivets og Samfundslivets Love«, som
det hed i det opr. af den Comte’ske Positivisme
farvede Program, formidles den gerne gennem
systematisk ordnede Forelæsningsrækker i de
vigtigste almendannende Fag. For saa vidt har
A. enkelte Træk tilfælles med den som
university extension organiserede
populærvidenskabelige Undervisning i den engelsktalende
Verden. Kun har A. et endnu mere demokratisk
Præg. Det første A. blev grundlagt efter
Initiativ af den sv. Læge og Kulturhistoriker, Dr.
Anton Nyström, en varm Tilhænger af den
positivistiske Verdensanskuelse, som et Led i hans
Propaganda for denne. Det af Nyström
oprettede A., der aabnedes i Sthlm 3. Oktbr 1880, fik
straks stor Tilslutning og virkede forbilledligt
for lgn. Undervisningsanstalter i andre Byer i
Sverige og tillige i Finland og Norge, om end
hans Metode og Tendens ogsaa vakte Strid.
(Smlg. herom N.’s Brochure »Rätt och Orätt ell.
striden om arbetareinstitutet«, 1882).
Efterhaanden er A. blevet oprettet i de fleste sv. Byer
og paa endnu fl. St. paa Landet. Som Regel
drives et A. af dertil organiserede Foreninger,
som tilvejebringer de nødvendige Midler under
Statens økonomiske Medvirkning, i de senere
Aar i Sverige med tilsammen omkr. 200000 Kr
aarlig. I Norge har A. gennemgaaet en hermed
ganske parallel Udvikling. Ogsaa her gav Dr.
Nyström ved et Par Foredrag om Sagen i »Kria
arbeidersamfund« Foraaret 1884 umiddelbart
Stødet til Oprettelsen af en A.-Forening, der
skabte det økonomiske Grundlag for det allerede
22. Marts 1885 indviede »Kria A.«. Ved dette er
der (til 1912—13) blevet afholdt i alt 6459 Foredrag.
Trondhjems A. traadte i Virksomhed 1886,
Bergens og Drammens 1887. Snart begyndte
ogsaa de mindre Byer og Landdistrikterne at følge
Eksemplet, og fra 1893 blev der hvert Aar
oprettet ny A. I de senere Aar, og navnlig efter
1905 er A. oftest blevet kaldt »Folkeakademier«.
Af saadanne har Norge 1914 i alt 129. Ved
Udvidelse og Omorganisation af en siden 1898
bestaaende Sammenslutning af A. paa Østlandet
stiftedes paa et Møde i Kria 1. Juni 1905
»Folkeakademiernes forbund«, hvori senere omtr.
samtlige Landets A. og Folkeakademier er optaget.
Disse staar for øvrigt under Kirke- og
Undervisningsdepartementets Tilsyn.
Centraladministrationen fordeler de af Staten bevilgede
Midler (1913—14: 41500 Kr), saaledes at der i
Statsbidrag i Alm. ydes indtil Halvdelen af
Akademiets øvrige Indtægter, dog i intet Tilfælde mere
end 20 Kr for hvert Foredrag, hvis Foredragsholderen
bor udenfor, 15 Kr. hvis han bor indenfor
Kommunen (Herredet). Dept besørger hvert
Aar udarbejdet Lister over Foredragsholderne
og deres Emner. For Læseaaret 1913—14
omfattede denne Liste 140 Foredragsholdere med
i alt 1163 Emner, behandlet i et Omfang, der
omfattede fra 1 indtil 14 Foredrag. For
Budgetaaret 1914—15 er der til Folkeakademierne
bevilget 46000 Kr i Statsbidrag. (Litt.: O. A.
Hoffstad, »Folkeakademiernes utvikling og
nuv. standpunkt« [Kria 1914]).
K. V. H.
Arbejderassociation, se Fagforeninger.
Arbejderbanken, se Dansk Arbejderbank.
Arbejderbeskyttelseslovgivning. Ved A.
forstod man opr. den Lovgivning, der var fremkaldt
for at hemme de Misbrug af Arbejdskraft,
som den moderne industrielle Udvikling
erfaringsmæssigt i alle Lande førte med sig (jfr
Arbejderspørgsmaalet). I Beg. indskrænkede
A. sig hovedsagelig til at give Regler for Børns og
Kvinders Arbejde, fordi det var paa dette
Omraade, at de groveste Misbrug fandt Sted,
idet disse Klasser af Arbejdere ikke var i
Stand til gennem Fagforeninger at skabe et
Værn for deres Interesser. Men i Tidens Løb
udvidedes A. til ogsaa at omfatte voksne Mænd,
ligesom Hovedformaalet for A. nu ikke længere
kan siges at være blot at hindre Misbrug, men
snarere i al Alm. at søge gennemført gunstigere
Arbejdsbetingelser. For saa vidt virker A.
altsaa for det samme Formaal som Fagforeningerne.
Hvor Grænsen bør trækkes for A.’s
Omraade, lader sig ikke een Gang for alle fastslaa,
men maa bero paa, i hvor høj Grad man mener,
at Fagforeningerne er i Stand til at skabe
saadanne Arbejdsbetingelser, som man efter den
til enhver Tid raadende Opfattelse maa anse
for passende i Forhold til det økonomiske
Udviklingstrin, hvorpaa Samfundet befinder sig. Som
alm. Princip kan kun fastslaas, at saa længe
Arbejderne enkeltvis ell. gennem Fagforeninger
er i Stand til at skabe tilfredsstillende
Arbejdsvilkaar, bør man undgaa at gribe ind
gennem en Lovgivning, der selvfølgelig altid
i nogen Grad maa virke hemmende paa den
fri, industrielle Udvikling.
I de fleste Lande har Udviklingen været den,
at A. i Beg. særlig beskæftigede sig med
Begrænsning af Arbejdstiden for mindreaarige (til
Dels ogsaa for Kvinder). Derefter henvendte
man Opmærksomheden paa at forsyne Maskinerne
med Beskyttelsesmidler for at formindske
Faren for Ulykkestilfælde, samt paa at
forbedre de hygiejniske Forhold paa Værkstederne;
i flere Lande (f. Eks. Danmark) blev disse
Forhold ganske vist til at begynde med kun
regulerede af Hensyn til Mindreaarige, men man
kom snart til den Erkendelse, at A. paa dette
Omraade ogsaa maatte tage sig af de voksne
Arbejderes Interesser, fordi det i Praksis viste
sig, at Fagforeningerne her stod magtesløse.
Derimod har A. i de fleste Lande kun i ringe
Grad beskæftiget sig med den vigtigste af alle
Arbejdsbetingelser: Arbejdslønnen. Dette
skyldes for de Mindreaariges Vedkommende, at
Lønnen for Fabrikarbejde af sig selv har Tendens
til at blive højere end ønskeligt, saaledes at det
bliver vanskeligt at skaffe Lærlinge til Haandværket,
medens det om voksne Arbejdere gælder,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
