Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Appiani, Andrea, ital. Maler (1754-1817) - Appianos - Appingedam - Appiske Vej, se Via Appia - Appius Claudius, se Claudius - applanere (fr.), jævne - applaudere (fr.), tilklappe Bifald - Applaus (lat.), Bifald ved Haandklap - Appleby, Hovedstad i det eng. Grevskab Westmoreland - Applecross, Halvø paa Vestkysten af Skotland - Appleton, By i U. S. A. - Appleton & Co., verdenskendt Forlæggerfirma i New York - applicatio, se Applikation - applicere - applikabel, anvendelig, brugbar - Applikation, Anvendelse, Anbringelse - Applikationsfarve, se Farveri - Applikationskniplinger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kuppelfresker i S. Maria sopra S. Celso (Milano)
fra 1792 til 1795 viste tilfulde hans Evner for
den store Stil, for det højtidsfulde og linierene.
Senere blev han stærkt sysselsat af Napoleon,
der gjorde ham til Hofmaler og tildelte ham
andre Æresbevisninger. Han malede saaledes
1808 en Del Fresker i Tronsalen i Milanos
Pal. Reale til Napoleon’s Forherligelse; 1810
»Hymen og Pax«; endvidere en Frise med
Slag- og Ceremonibilleder fra Napoleonstiden i
samme Slot. I Villa Reale malede han sit skønne
og yndefulde Freskoarbejde »Apollon og
Muserne« (1811). A.’s Styrke var Freskoteknikken,
men han har ogsaa malet mange Staffelibilleder
i Olie, Portrætter og historiske Arbejder;
adskillige af disse ses i Brera-Galeriet i Milano,
hvor der er indrettet en særlig A.-Sal. A.’s
kunstneriske Fortjeneste var vel særlig
Genindførelsen af en renere og strengere klassisk Stil i en
malerisk Forfaldsperiode, men hans Kunst har
ikke det David’ske Historiemaleris Alvorskulde,
men besidder som en af sine bedste Egenskaber
en fin og legende Ynde, der har givet ham
Tilnavnet Pittor delle Grazie (Gratiernes Maler).
Æresmindet for A. i Milanos Brera er udført af
Thorvaldsen: Kunstnerens Buste i Medaillon og,
med Hentydning til A.’s Tilnavn, det skønne
Basrelief »De tre Gratier«. (Litt.: G. Beretta,
Le Opere di A. A. [1848] og ældre Monografier).
A. Hk.
Appianos, rom. Historieskriver fra
Alexandria, levede i 2. Aarh. e. Kr. og var ansat i
den kejserlige Finansstyrelse. Hans Værk,
skrevet paa Græsk, omfattede 24 Bøger og skildrede
Roms hele Historie efter en etnografisk Metode,
saaledes at hvert Folks ell. Lands Historie
fremstilledes fra dets første Berøring med Romerne
til dets fulde Underkastelse. Bevaret er
Skildringen af Roms Forhold til Karthagerne i tre
Bøger, Roms Krige i Syrien og med Mithridat,
endelig fem Bøger om de romerske Borgerkrige;
af fl. a. Bøger findes en Del Brudstykker. A. har
nyttet mange tabte Kilder, dog af meget ulige
Værd, og han er selv flygtig og unøjagtig;
Sproget er simpelt og klart, men ofte tørt. Værket
blev først udgivet af Stephanus 1551; den bedste
Udgave med Kommentar er af Schweighäuser
(Leipzig 1785, 3 Bd); nyere Tekstudgaver af I.
Bekker (Leipzig 1852—53, 2 Bd), Mendelssohn
(smst. 1879—81, 2 Bd, og II i 2. Udg. 1905) og
Roos (I, smst. 1907).
Kr. E.
Appingedam (Apingadam), By i den
hollandske Prov. Groningen, har berømte
Hestemarkeder og (1909) 5275 Indb.
Appiske Vej [↱a-], se Via Appia.
Appius Claudius [↱a-], se Claudius.
applanere (fr.), jævne.
applaudere [-pla^u-] (fr.), tilklappe Bifald.
Applaus [a↱pla^u´s] (lat.), Bifald ved
Haandklap. Denne Form for Bifaldsytring var ogsaa
alm. hos Grækerne og Romerne; hos disse sidste
fremtraadte A. til Tider under andre, beslægtede
Former, Svingen med Tøjstrimler (indført af
Kejser Aurelian), Viften med Togaen o. l. Ogsaa
Bifald paa Bestilling forekom hyppig i Rom.
Smlg. Klake. — I den ældre, kristne Kirke
benyttedes ligeledes ofte Bifaldsklap i Kirken
under Prækenen.
Appleby [↱äp£bi], Hovedstad i det eng.
Grevskab Westmoreland, 46 km SØ. f. Carlisle, paa
højre Bred af Eden, har (1911) 1736 Indb., en
Latinskole og en endnu vel vedligeholdt Borg,
der allerede omtales 1088 og restaureredes 1686.
Applecross [↱äp£krås], Halvø paa Vestkysten
af Skotland, ligger mellem Loch Torridon mod
N., Inner Sound mod V. og Loch Carron mod S.
og opfyldes af Bjerge, der hæver sig indtil 895
m o. H. og indeholder Kobbermalm. Paa
Vestkysten ligger Fiskerlejet A., som har c.
2500 Indb., der er gælisktalende og væsentligst
lever af Fiskeri.
H. P. S.
Appleton [↱äp£tən], By i U. S. A., Stat
Wisconsin, ligger 135 km NØ. f. Madison ved Fox
River, der løber ud i Green Bai, en Bugt af
Michigan-Søen. (1910) 16773 Indb. A. har flere
Fabrikker, der drives ved Flodens Vandkraft.
I A. findes det metodistiske Lawrence
University.
Appleton & Co. [↱äp£tən-et-↱kou],
verdenskendt Forlæggerfirma i New York.
Grundlæggeren, Daniel A., f. 1785 i Haverhill
(Massachusetts), d. 27. Marts 1849 i New York, var opr.
Manufakturhandler, først i Boston, senere i New
York; 1825 begyndte han at indføre engelske
Bøger og grundlagde s. A. i New York en
Forlagsforretning, som senere hans Sønner, særlig
William Henry A. (f. 28.. Juni 1814, d. 19.
Oktbr 1899) og John Adams A. (f. 9. Jan.
1817, d. 13. Juli 1881) betydeligt udvidede.
Sidstnævnte oprettede 1853 tillige et stort Bogtrykkeri,
som 1868 blev flyttet til Brooklyn; 1900 blev
Forretningen under Firma D. Appleton & Co.
omdannet til et Aktieselskab. Det omfangsrige
Forlags Hovedværk er den 1857—63. under
Ledelse af Ripley og Ch. A. Dana, udgivne
American Cyclopaedia i 16 Bd (2. Udg. 1873—76),
hvortil der siden 1861 udkommer aarlige Supplementbind
(Appleton’s Annual Cyclopaedia), og
Cyclopaedia of American Biography, udg. af Wilson
og Fiske 1887—89 i 6 Bd (et 7. Bd udkom 1900).
J. L. L.
applicatio, se Applikation.
applicere (lat. applicare, ad, til og plicare,
folde), anvende, bibringe, tilpasse; anbringe paa.
applikabel, anvendelig, brugbar.
Applikation, Anvendelse, Anbringelse,
Hentydning; fiat applicàtio: man anvende det.
Applikationsfarve, se Farveri.
Applikationskniplinger (points appliqués)
kaldes under eet alle de Kniplinger, til hvilke
Mønsteret i Kniplingen enten er haandsyet ell.
kniplet særskilt og derefter syet over paa en
Bund. Omtr. 1810 begyndte man i Nottingham
at fremstille Bobinet ell. Tyll paa Maskine, og
dette blev Aarsag til, at de fleste Kniplingsarbejdersker
mere og mere gik over til kun at sy
ell. kniple Mønstret og derefter sy det over
paa vævet Bund. A. kan skelnes fra de finere
Kniplinger, med baade Mønster og Bund syede
ell. kniplede sammenhængende, dels ved
Vævningen af Tyllet, og dels ved, at dette som Regel
kan ses paa Vrangen af Kniplingen under det
paasyede Mønster; dog kan der af og til findes
A., hvor Tyllet er bortklippet under Mønsteret,
men det er kun Undtagelser.
R. H.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
