Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anger, Edvard Julius, dansk Præst, (1813-1895) - Angera, By i Norditalien, Prov, Como - Angerapp, Flod i Østpreussen - Angerbode (o: den skadebydende), Jættekvinde - Angermair, Christoph, tysk Kunstner fra Beg. af 17. Aarh. - Angermanus, se Andersson, A. - Angermunde, By i preussisk Prov. Brandenburg - Angerona, rom. Gudinde - Angers, By i det vestlige Frankrig - Anghiera d', Pietro Martire (kaldet Petrus Martyr Anglerius eller de Angieria), sp. Historieskriver (1457-1526) - Anghikatræ, se Ailanttræ - Angilbert, højbyrdig Franker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mindre Udgave begge er udkomne i 4. Oplag.
1869 blev han Medlem af Kommissionen for
Skolelærereksamen. 1885 tog han sin Afsked.
L. M.
Angera [an↱dзæra], By i Norditalien, Prov.
Como, ligger ved den østlige Bred af Lago
Maggiore i en vinrig Egn. (1901) 2683 Indb. Paa
en Kalkklippe N. f. Byen ligger en statelig Borg,
der er opført af Viscontierne. A. var fordum
Centrum for Grevskabet A. ell. Anghiera.
H. P. S.
Angerapp [↱aŋər-], Flod i Østpreussen, kan
betragtes som Pregels Øvreløb; den danner
Afløb for Mauer-Sø, optager Goldapp og
forener sig oven for Insterburg med Pissa,
hvorved Pregel dannes; 144 km lang.
Angerbode (ɔ: den skadebydende),
Jættekvinde, blev ved Loke Moder til Fenrisulven,
Midgaardsormen og Hel.
A. O.
Angermair [↱aŋərma^ir], Christoph, tysk
Kunstner fra Beg. af 17. Aarh., Hofbilledhugger
hos Hertug Maximilian I af Bayern, har udført
meget smukke Elfenbensarbejder, som nu
hovedsagelig opbevares i Nationalmuseet i
München (saaledes det berømte Møntskrin, som A.
arbejdede paa 1618—24).
A. Hk.
Angermanus, se Andersson, A.
Angermünde [↱aŋər-], By i preussisk Prov.
Brandenburg, Regeringsdistrikt Potsdam, 70 km
NØ. f. Berlin, er Knudepunktet for 4
Jernbanelinier og har (1910) 8157 Indb. A. har tre
protestantiske Kirker, en højere Drengeskole og en
Amtsdomstol. Industrien omfatter Jernstøberi og
Emaillering.
G. Ht.
Angerona, rom. Gudinde, hvis egl. Væsen og
Bet. tidlig gik i Glemme, saa at der allerede
paa Varro’s og Cicero’s Tid intet bestemt
vidstes derom. Hendes Billede, med tilbunden og
forseglet Mund, stod ved Volupia’s Alter; 21.
Decbr fejredes hendes Fest (Angeronalia), ved
hvilken Pontifices bragte hende et Offer. A.
synes at have været beslægtet med andre
Guddomme, der ligeledes fortrinsvis dyrkedes ved
Vintersolhverv (Saturnus, Ops, Acca Larentia).
C. B.
Angers [ã↱зe], By i det vestlige Frankrig,
Hovedstad i Dept Maine-et-Loire, ligger 308 km
SV. f. Paris ved Vestbanen til Nantes,
gennemstrømmet af den sejlbare Maine, 8 km ovf.
dennes Udløb i Loire. A. er Sæde for en Biskop
(siden 3. Aarh.), en Overdomstol og en Filial af
Frankrigs Bank, er Garnisonsby og har (1911)
83786 Indb. Den driver en betydelig Industri,
især Jernstøberi, Fabrikation af Reb og Traad,
Fodtøj, Paraplyer og Parasoller, samt Væveri
(især Sejldug). I Omegnen drives et betydeligt
Havebrug, og Fremstilling af Frugt-Vine samt
Præservering af Frugter er en vigtig Del af
Industrien. Desuden findes der i Omegnen store
Skiferbrud. A. ligger amfiteatralsk paa
Skraaningerne ned mod Maine; tre Broer over Floden
forbinder Byens to Halvdele. Skønt Byen nu
for en stor Del har et moderne Udseende med
lige Gader og brede Bulevarder, er der dog
bevaret smukke Bygninger fra næsten alle
Tidsaldere. Katedralen St Maurice er hovedsagelig
fra 12.—13. Aarh.; Skibets og Korets Hvælvinger
er kuppelformede: af Taarnene er de to gotiske,
det tredie stammer fra Renaissancen. Kirken
La Trinité er fra 12. Aarh., St Serge fra 12. og
15. Aarh. Slottet i A., en imponerende
middelalderlig Fæstning med 18 runde Taarne, er fra
13. Aarh.; det bruges nu som Krudtmagasin. Det
gamle Hospital St Jean (12. Aarh.) anvendes nu
som arkæologisk Museum. Fra 15. og 16. Aarh.
findes mange mærkelige Træhuse med rigt
udskaarne Facader. Fra Renaissancen er ogsaa
bevaret mange smukke Stenhuse, deriblandt Logis
Barrault, der indeholder det offentlige Bibliotek
og en rig Malerisamling samt Musée David, en
Samling af den berømte i A. fødte Billedhugger
David d’Angers’ Værker. Et af David’s Arbejder,
en Bronzestatue af Kong René, staar nær ved
Slottet. Byen har endvidere et naturhistorisk
Museum og en botanisk Have. — A. var
Hovedstad for den galliske Nation Andes ell.
Andecaverne, kaldtes under det romerske
Herredømme Juliomagnus og blev senere
Hovedstad i Grevskabet, Hertugdømmet og Provinsen
Anjou. Huguenotterne erobrede Byen 1585. Decbr
1793 blev Royalisterne fra Vendée slaaede uden
for Angers af Republikkens Tropper, der
understøttedes af Byens Borgere. 1789 nedlagdes A.’s
Univ., der var grundlagt 1364.
G. Ht.
Anghiera d’ [d-aŋ↱giæra] (Angera,
Anghera) Pietro Martire (hyppig kaldet
Petrus Martyr Anglerius eller de
Angleria), sp. Historieskriver (1457—1526).
Han var Italiener af Fødsel og drog 22 Aar gl.
til Rom, hvorfra han efter et 10-aarigt Ophold
begav sig med den spanske Afsending til dennes
Fædreland (1487). Der gjorde han Felttoget mod
Granada med; men fra 1492 gik han over i den
gejstlige Stand, idet han tillige underviste de
unge spanske Adelsmænd i boglig Lærdom.
Ferdinand den Katolske og Isabella satte megen Pris
paa ham og tildelte ham forskellige gejstlige og
verdslige Embeder, til sidst som Abbed paa
Jamaica; 1501 hædredes han endda med det Hverv
at være Afsending hos Sultanen af Ægypten,
hvilket han skilte sig meget vel fra. Han har
selv beskrevet denne Sendelse i Legatio
babylonica (Sevilla 1506). Af andre Arbejder kan
nævnes De insulis nuper sub Carolo repertis
(Basel 1521), Opus epistolarum (Alcalá 1530 og
senere Amsterdam 1670), en vigtig Kilde til den
Tids Historie, hvad der ogsaa gælder om De
rebus oceanicis et de orbe novo decades octo
(Paris 1536), en værdifuld, men lidt for hastig
affattet Skildring af Columbus’ store Bedrift og
hans nærmeste Efterfølgeres Rejser. (Litt.:
Schumacher, »Peter Martyr, der
Geschichtschreiber des Weltmeers« [New York 1879) og
J. Bernays, »P. M. Anglerius u. sein Opus
epistolarum« [Strassburg 1891]).
E. G.
Anghikatræ, se Ailanttræ.
Angilbert [↱aŋ-], højbyrdig Franker, blev
opdraget ved Hove og optaget i den præstelige
Stand. Hos Karl den Store nød han høj Gunst
og brugtes til vigtige Hverv. Karl lønnede hans
Tjenester med Abbediet St Riquier i Picardie
(790), og A. gav sit Kloster en smukt udstyret
Kirke og et betydeligt Bibliotek; men for øvrigt
levede han mest ved Hove, hvor Karl’s Datter
Bertha var hans elskede; de havde to Sønner,
hvoraf den ene, Nithard, blev hist. Forf. Af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
