Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Angeli, Henrik August, norsk Officer og Forf., f. 1861 - Angell, Thomas, norsk Købmand og Legatstifter, (1692-1767) - Angelmus, d.s.s. Spidsmus - Angelologi, (gr.), i Dogmatikken »Læren om Englene« - Angelsachser, de Folk, der erobrede det romerske Britannien i Tiden 450-600 - angelsachsisk Sprog og Litteratur, se England (Afsn. »Sprog« og »Litteratur«) - Angeltaske, d.s.s. Havlit, se Ænder - Angelus, (lat.), Budbringer, Engel - Angelus Domini, se Angelus - Angelus Silesius, Mystiker og, Salmedigter (1624-77) - Angely, Louis, tysk Skuespiller (1787-1835) - Anger, se Bod - Anger, Edvard Julius, dansk Præst, (1813-1895)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fra 1912—13. Sine Rejseindtryk har han nedlagt
foruden i en Mængde Aviskorrespondancer, i en
Række livlige Skildringer i Bogform, (bl. a.
»Gennem Montenegro paa Ski« [1895], »De sorte
Fjeldes Sønner« [1896], »Et stærkt Folk« [1902]).
En bred Plads i hans Forfatterskab indtager
hans Bidrag til Norges Krigshistorie, som
»Kaptein Jürgensen og Leirdølerne hans« (1901),
»Skottetoget« (»Skotteferdi«, 1912), og et større
populærhistorisk Arbejde, han har under
Udgivelse 1914, om »Syvaarskrigen for 17. Mai
1807—14«. Begivenhederne i 1905 fremkaldte fra hans
Haand de patriotisk inspirerede Skildringer
»Fortællinger fra Grænsevagten« (1905—06 i 11
Oplag), »Stene, som taler« (1905) og »Forbrydere«
(1906). Som ivrig Forsvarsven har A. holdt
Foredrag — ofte paa Landsmaal — i de fleste
af Norges Ungdomslag og Folkeakademier om
Forsvars- og Idrætsspørgsmaal.
K. V. H.
Angell [↱aŋ.əl], Thomas, norsk Købmand
og Legatstifter, f. i Trondhjem 29. Decbr 1692,
d. 19. Septbr 1767. I Forbindelse med en ældre
Broder, Lorents, drev han omfattende Forretninger,
hvorved han i betydelig Grad forøgede
arvede Midler. Efter Broderens Død (1751) blev
dennes Datter, Karen, gift med Historikeren
P. F. Suhm, som herved kom i Besiddelse af
hendes Fædrenearv. Men den Maade, hvorpaa
Suhm forvaltede Formuen, huede ikke A., der
levede ugift og yderst sparsomt. Skønt det
vistnok opr. havde været hans Mening, at ogsaa
hans Midler skulde tilfalde Broderdatteren, kom
han paa andre Tanker, og bestemte senere, at
alt, hvad han efterlod sig — i alt »3 Tønder
Guld« — skulde anvendes til Oprettelsen af
velgørende Stiftelser i Trondhjem. Disse
grunder sig paa Testament af 28. Septbr 1762 og
senere tilføjede Kodiciller. Iflg. denne hans
sidste Villie tilfalder af det aarlige Overskud af
Kapitalformuen 1/6 Trondhjems »Vajsenhus«, 1/6
Fattighuset, og 2/6 uddeles som »Thomas A.’s
Gave« til Byens Husarme, medens de resterende
2/6 tillægges Kapitalen, som altsaa stadig
forøges. Stiftelsens Formue udgjorde ved
Udgangen af 1912 2796745 Kr i udestaaende
Kapitaler, foruden 18 Parter i Röros Kobberværk
samt en Del usolgt Jordegods nordenfjelds. Den
samlede rene Indtægt udgjorde 1912 158132 Kr.
Stiftelserne bestyres af en Forstander og en
Godsforvalter under Overtilsyn af en af
Regeringen udnævnt Inspektion, bestaaende af et
Medlem af Stiftsoverretten og 2 handelskyndige
Medlemmer. Trondhjems Kommune rejste paa
200-Aarsdagen for A.’s Fødsel et Mindesmærke
over sin Velgører. (Litt.: »Norske Stiftelser«
III; Karl Dons, »De Angellske Stiftelsers
første Forstander« [Trondhjem 1892]).
K. V. H.
Angelmus [↱aŋ´əl-], d. s. s. Spidsmus.
Angelologi [↱aŋgelo-] (gr.), i Dogmatikken
»Læren om Englene«, undertiden ogsaa blot
Læren om de gode Engle og da som en Modsætning
til Dæmonologien, se Engel.
Angelsachser kaldes, med et senere opkommet
Fællesnavn, de Folk, der erobrede det romerske
Britannien i Tiden 450—600; de to Hovedfolk
var Anglerne og Sachserne, hvortil kom en
Skare Jyder, men Indbyggerne kaldte sig efter
Erobringen selv Angler, og herfra stammer
ogsaa Navnet England. I Nutiden bruges Navnet
A. særlig, naar Nordamerikas og det britiske
Riges Indbyggere skal sammenfattes. Se i øvrigt
England (Historie).
G. S-e.
angelsachsisk Sprog og Litteratur, se
England (Afsn. »Sprog« og »Litteratur«).
Angeltaske, d. s. s. Havlit, se Ænder.
Angelus [↱aŋ´gelus] (lat.), Budbringer, Engel.
A. Dei ell. Domini kaldes den Bøn, som
begynder med Ordene: Angelus Domini nuntiavit
Mariae (Herrens Engel bragte Maria det Budskab),
og den bedes af Katolikkerne Morgen, Middag
og Aften, naar Bedeslagene giver Tegn dertil.
Angelus Domini [↱aŋ´gelus], se Angelus.
Angelus Silesius [↱aŋ´gelus], Mystiker og
Salmedigter (1624—77). Han hed egl. Johann
Scheffler, var af polsk Familie, men født i
Breslau, hvor han blev opdraget i den lutherske
Tro. Han studerede Medicin, blev Dr. med., 1649
Livlæge hos den württembergske Hertug. Under
sit Ophold i Holland havde han gjort Bekendtskab
med Jakob Böhme’s Skrifter, som gjorde
et mægtigt Indtryk paa ham, og ved Omgang
med de hollandske Separatister havde han faaet
Foragt for den offentlige Gudstjeneste og brød
sig kun om den »indvendige Kristendom«. De
lutherske Præster advarede derfor imod ham
og forbød ham at udgive sine Digte og
Opbyggelsesbøger. Da Hertugen stod paa deres Side,
forlod han sin Tjeneste, og 1653 gik han over
til Romerkirken og tog Navnet Angelus.
Derefter levede han i Breslau; udnævnt til
kejserlig Hoflæge, men uden at praktisere, gav han
sig af med poetiske Arbejder. Han gik ind i
Minoritter-Ordenen og lod sig præstevi 1661,
fra hvilket Tidspunkt hans Liv er optaget af en
heftig Kamp mod Protestanterne. Det er dog
ikke denne Kamp, der har bevaret hans Navn
til Efterverdenen, men hans Digte. De
betydeligste af dem findes i »Der cherubinische
Wandersmann«, et Udvalg ved Varnhagen v. Ense
(Berlin 1820) og »Die heilige Seelenlust oder
geistliche Hirtenlieder«. Han synger om
Menneskets Forening med Gud, om Selvfornægtelse og
Verdensforsagelse, om Given sig hen i Guds
Villie og om Brudens (den Troendes) Længsel
efter og Kærlighed til sin Brudgom (Jesus).
Som Salmedigter minder han om H. A. Brorson,
der har oversat fl. af hans Salmer. (Litt.:
Lindemann, »A. S.« [Freiburg i Br. 1876];
Treblin, »A. S.« [Breslau 1877]).
L. M.
Angely [aŋ∫ə↱li,], Louis, tysk Skuespiller
(1787—1835), har skrevet nogle Lystspil og
Vaudeviller og navnlig med Held bearbejdet en
Del franske Komedier og Farcer, som er gaaet
over Scenen med Succes, nogle ogsaa i
Danmark, f. Eks. »Syv militære Piger«.
Anger, se Bod.
Anger, Edvard Julius, dansk Præst, f.
6. Oktbr 1813 i Kbhvn, d. 17. Marts 1895 i
Roskilde. Han blev Student 1830, cand. theol.
1835 og levede som Lærer indtil 1845, da han
blev Sognepræst for Svaneke og Ibsker paa
Bornholm, hvorfra han forflyttedes 1855 til
Gyrstinge og Flinterup ved Sorø og 1868 til
Horslunde og Nordlunde paa Lolland. Som teologisk
Forfatter er han bedst kendt ved sin »Udtog af
den bibelske Historie« (1864), hvis større og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
