Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder / 666 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Amt, er i Danmark den verste verdslige Inddeling af Landet - Amtmand, Embedsmand

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

		km2 (1906)	Indb. (1911)
16.	Aarhus Amt	2510,1	211382
17.	Vejle Amt	2349,9	139968
18.	Ringkøbing Amt	4649,7	130859
19.	Ribe Amt	3058,7	113034
20.	Færø Amt	1398,9	18000

Island var tidligere delt i 4 A., der dog kun
udgjorde 2 Amtmandskaber. Siden 1. Oktbr 1904
er Amtmandsembederne imidlertid ophævede.
P. J. J.

Norge blev 1671 inddelt i 4 Stift- ell.
Hoved-Amter og 8 underliggende A. Fra Akershus
A. udskiltes 1757 Oplands A., som 1781 blev
delt i to: Hedemarkens A. og Kristians A.
1763 deltes Bergenhus A. i et Søndre og et
Nordre Bergenshus A., ligeledes Trondhjems
A. 1804 i et Søndre og et Nordre Trondhjems
A.; Jarlsberg og Larviks A. blev oprettet 1821,
og endelig udskiltes Tromsø A. 1866 fra
Finmarkens A.

Amterne i Norge er siden 1866 flg. 20:

		km2	Indb. (1910)
1.	Kria By	16,6	241834
2.	Smaalenenes A.	4144,1	152306
3.	Akershus A.	5235,3	128042
4.	Hedemarkens A.	27480,5	134555
5.	Kristians A.	25275,4	119236
6.	Buskeruds A.	14816,9	123643
7.	Jarlsberg og Larviks A.	2319,6	109076
8.	Bratsbergs A.	15189,1	108084
9.	Nedenes A.	9348,0	76456
10.	Lister og Mandals A.	7264,2	82067
11.	Stavanger A.	9147,2	141040
12.	Søndre Bergenhus A.	15606,4	146006
13.	Bergen By	13,6	76867
14.	Nordre Bergenhus A.	18481,5	90040
15.	Romsdals A.	14990,1	144622
16.	Søndre Trondhjems A.	18612,4	148344
17.	Nordre Trondhjems A.	22495,1	84910
18.	Nordlands A.	38646,1	164396
19.	Tromsø A.	26246,1	82193
20.	Finmarkens A.	47580,3	38065

K. Ø.

Amtmand kaldes i Danmark den
Embedsmand, som forestaar Styrelsen af et Amt. A.
udnævnes af Kongen og skal være cand. jur. med
1. Karakter. Skønt hans Virksomhed omfatter
Anliggender, henhørende under forsk. Ministerier,
staar han m. H. t. sit alm. tjenstlige
Forhold alene under Indenrigsministeriet, gennem
hvilket han udnævnes og afskediges. A. over
Færøerne sorterer dog under Justitsministeriet.
Amtmændene over Kbhvn’s og Maribo Amter
samt over de jyske og fynske Amter, der har
Navn efter Stiftsbyerne (Odense, Aalborg, Viborg,
Aarhus og Ribe), fører Titelen Stiftamtmænd og
har som saadanne en højere Rang og enkelte
særlige Forretninger, der dog nu kun vedrører
den kirkelige Forvaltning (se Stiftsøvrighed).
I 17. og 18. Aarh. indtog Stiftamtmanden
derimod en mere fremtrædende Stilling, idet
Købstæderne var ham direkte underlagte, og
han derhos, foruden at styre sit eget Amt, førte
et Overtilsyn med de andre Amtmænd inden for
Stiftet. Sin Myndighed over Købstæderne mistede
han, da disse siden 1793 henlagdes under
Amterne (se Amt), og Tilsynet med Amtmændene
bortfaldt i Løbet af 18. Aarh. gennem
Lovgivning og Praksis. Hvad den verdslige Forvaltning
angaar, falder Stiftamtmandens
Myndighedsomraade derfor i Nutiden sammen med
Amtmandens.

A. er i Nutiden en rent adm. Embedsmand,
der danner Melleminstansen mellem Ministerierne
og de stedlige Myndigheder (Underøvrighederne).
Det paahviler ham at føre et alm. Tilsyn
med disse og med Lovenes Overholdelse i det
hele og i Form af Indberetninger og Erklæringer
at forsyne Regeringen med de Oplysninger
om lokale Forhold, som er nødvendige for den.
Desuden tilkommer der ham Ret til selvstændigt
at afgøre en Række Sager, dels umiddelbart,
dels naar der klages over underordnede
Myndigheder. I Lovgivningen kaldes han ofte
Overøvrighed. Opr. strakte hans Myndighed sig til
alle Grene af Forvaltningen med Undtagelse af
den kirkelige og den militære, m. H. t. hvilke
han kun havde enkelte Forretninger. Dette
sidste gælder fremdeles, men desuden har i nyere
Tid adskillige Forvaltningsgrene faaet en helt
selvstændig Organisation, der stiller dem
uafhængigt over for A. Dette er saaledes Tilfældet
med Jernbane-, Post- og Telegrafvæsenet, og i
det hele ogsaa med Skattevæsenet, baade det
direkte og det indirekte. Under A. henhører
derimod Justits- og Politivæsenet. Det er ham, der
udøver Paatalemyndigheden i Straffesager og
tager Beslutning om Straffedommes Fuldbyrdelse
ell. Indankning for højere Ret, og det tilkommer
ham ligeledes at meddele enkelte processuelle
Bevillinger og paa forsk. Maade at føre et vist
Tilsyn med Retsplejen. M. H. t. Borgernes
personlige og Familieforhold har A. dernæst en
Række Beføjelser, idet han dels under visse
Betingelser kan meddele herhenhørende
Bevillinger, f. Eks. Fuldmyndighedsbevillinger,
Kongebreve, Separations- og Skilsmissebevillinger o. l.,
dels fungerer som overordnet Pupilautoritet og
dels endelig fastsætter Underholdsbidrag til
forladte, fraseparerede og fraskilte Hustruer, ægte
og uægte Børn m. v. Fremdeles er det hans Sag
at paase, at Landbolovgivningen og særlig
Fæstelovgivningen overholdes, og at de dertil knyttede
offentlige Interesser behørig varetages, og han
har endvidere en Mangfoldighed af spredte
Forretninger m. H. t. Bygnings- og Brandvæsen,
Sundheds- og Veterinærvæsen, Strandings- og
Bjærgningsvæsen o. s. fr. En særdeles vigtig
Gren af A.’s Virksomhed er endelig hans
Deltagelse i den kommunale Forvaltning. Dels er
han selvskreven Formand for Amtsraadet og
udøver Statens Kontrol med dette Raad og til en
vis Grad med Sogneraadene, dels har han at
erklære sig over de fra Købstæderne til
Indenrigsministeriet indsendte Forslag og Indstillinger,
dels fører han endelig et specielt Tilsyn og
øver en vis Myndighed m. H. t. visse kommunale
Forvaltningsgrene, saaledes navnlig m. H. t.
Vejvæsen og Snekastningsvæsen og m. H. t.
Fattig- og Alderdomsunderstøttelsesvæsen. Her
kan ogsaa nævnes hans Virksomhed for
Skolevæsenet, med hvilket han har at gøre som
Medlem af Skoledirektion, Amtsskoledirektion og
Skoleraad.

I Kbhvn er Amtmandsforretningerne ikke
henlagte under en enkelt Embedsmand, men
besørges dels, navnlig hvad Justits- og Politivæsenet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>