Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder / 665 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Amsterdam (hertil et Kort), Hovedstad i Kongeriget Holland - Amsterdam, 1) By i U.S.A., Stat New York - Amsterdam 2) (Ny-Amsterdam), Ø i det sydlige indiske Ocean - Amstetten, By og Distriktshovedstad i Nedre Østerrig - Amt, er i Danmark den verste verdslige Inddeling af Landet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i A. Desuden findes fl. mindre Kunstmuseer.
A. har 6 Teatre. — Af velgørende
Institutioner findes i A. et forbavsende stort
Antal, over 100: Vajsenhuse, Hjem for Gamle,
Hospitaler, Fattighuse, de fleste forsynede med
rige Midler. Selskabet for det almene Vel
(Maatschappij tot nut van het Algemeen),
grundet 1785, har til Opgave at fremme Dannelse
og Oplysning i alle Klasser.

Amsterdam er Hollands Centralfæstning og
beskyttet af Anlæg saavel mod Sø- som Landsiden.
Af Kystbefæstningen skal nævnes Fort
Ijmuiden ved Nordsøen og Fort Pampus paa
en Opfyldning i Zuider-Søen, der behersker
Indsejlingerne til Nordsø-Kanalen. Landbefæstningen,
der har en Omkreds paa c. 90 km, ligger c.
20 km fra Byen og blev paabegyndt 1883. Den
bestaar af 21 Forter og 11 Batterier og
dækkes af en c. 2 km bred Oversvømmelse, der
kan iværksættes i Løbet af 3 Dage.

Historie. Det nøjagtige Tidspunkt for
Grundlæggelsen af A. kendes ikke. Ved Aar 1200
laa her en Fiskerby. 1204 opførte Giesebrecht II,
Herre af Amstel, Borgen »t’Aemstel«, og senere
anlagde hans Søn en Dæmning, »Dam«, der
sammen med Amstel har givet Byen Navn.
Amstelledamme (det gamle Navn paa A.)
omtales første Gang 1275, da Grev Floris IV af
Holland gav den visse Privilegier. 1296 kom
Byen, som Herren af Amstel havde haft i Len,
direkte under Greven af Holland. Sin første
Forfatning fik den Aar 1300, og i det flg. Aarh.
fik den udstrakte Privilegier og voksede især
ved at blive et Tilflugtssted for de eksilerede
Købmænd fra Brabant.

Byen tog ivrig Del i Handelen paa Østersøen;
paa Skaane-Markedet var Amsterdammerne de
mest fremtrædende blandt de holl. Købmænd.
Som Medlem af Hansaforbundet tog A. Del i
Krigen mod Valdemar Atterdag. 1482 blev
Byen befæstet. I 16. Aarh. fik Byen et nyt
Opsving, ikke mindst ved den stadig stigende
Østersøhandel. Da den nederlandske Frihedskrig
udbrød, holdt A. sig en Tid tilbage; først
1578 sluttede den sig til Oprøret. Da Antwerpen
blev erobret af Spanien og dens Handel ødelagt,
slap A. derved fri for sin farligste Konkurrent,
og nu begynder Byens egentlige Stortid.
Mellem 1585 og 1595 fordobledes næsten Byens
Indbyggerantal. 1602 oprettedes det ostindiske
Handelskompagni, 1621 det vestindiske
Handelskompagni; 1622 havde A. 100000 Indb. og var
en af Europas største Stæder. Mod
Statholdernes Overgreb gjorde A. sejg Modstand; 1650
forsøgte Prins Vilhelm II forgæves at erobre
Byen. Ligeledes mislykkedes Ludvig XIV’s
Erobringstog 1672. Ved Midten af 18. Aarh. var A.
Europas første Handelsstad. 1787 blev A. erobret
af Preusserne, 1795 af Franskmændene, blev
derefter gjort til Hovedstad i den Bataviske
Republik og siden (1808) i Kongeriget Holland;
da dette 1810 forenedes med det franske
Kejserrige, blev A. dettes tredie By. Efter den
betydelige Nedgang i Handel og Folketal, som
Napoleonstiden medførte, kom igen en stærk
Udvikling, og A. blev atter en af Verdens rigeste
Byer. (Litt.: Ter Gouw, »Geschiedenis van
A.« [A. 1180—91, 7 Bd]; Bureau de Statistique
d’Amsterdam, A., sa vie économique
et sociale etc. [A. 1910]).
G. Ht.

Amsterdam [eng. ämst_ə↱däm ell. ↱ämst_ədäm],
1) By i U. S. A., Stat New York, ligger 50 km
NV. f. Albany ved Mohawk River og Erie-Kanalen.
(1910) 31267 Indb. A. har betydelig
Industri og Handel.

2) (Ny-Amsterdam), Ø i det sydlige
indiske Ocean NØ. f. Kerguelenland, 66 km² stor,
er en udslukt Vulkan, indtil 876 m høj,
vanskelig tilgængelig og ubeboet; det indre er
bedækket med uhyre Lavablokke. A. opdagedes
1633 af Hollænderne, men blev først betraadt
1696 (af Vlaming) og blev sammen med den
nærliggende Ø, St Paul, 1893 taget i Besiddelse
af Frankrig.
M. V.

Amstetten [↱am-], By og Distriktshovedstad
i Nedreøsterrig ved Floden Ybbs og Jernbanelinien
Wien—Linz; her blev Russerne under
Bagration 5. Novbr 1805 slaaet af
Franskmændene under Murat. — A. stammer fra
Romertiden.

Amt er i Danmark Betegnelsen for Overøvrighedskredsene
ell. den øverste verdslige Inddeling
af Landet. Medens Udtrykket allerede i
Middelalderen var i Brug i Hertugdømmerne, blev det
først 1662 indført i Kongeriget, idet det dette
Aar bestemtes, at de hidtilværende Len for
Fremtiden skulde benævnes Amter. Antallet af
Amter var opr. meget stort (c. 50), men da hver
Amtmand som Regel havde fl. Amter under sig,
var Tallet paa Amtmandskaberne betydelig
ringere. Den nuv. Amtsinddeling er i Hovedsagen
fastslaaet 1793; dog blev den da bebudede
Ordning først efterhaanden gennemført og ikke altid
i den opr. paatænkte Skikkelse. Senere hen er
der derimod kun sket faa Forandringer med
Amtsinddelingen. Købstæderne var fra først af
ikke indordnede under denne, men hørte
direkte under Stiftamtmanden. Først 1793 skete
en Forandring heri, og de udgør nu altid en
Del af de Amter, inden for hvis Omraade de
ligger. En Undtagelse danner kun Kbhvn, der lige
siden 1660 har været en selvstændig, med
Amterne sidestillet Overøvrighedskreds. Amterne
fremtræder i det hele som en Underinddeling af
Stifterne, men der er dog f. T. fem A., hvis
Omraade ligger i forsk. Stifter. De jyske A. er
gennemgaaende betydelig større end Amterne paa
Øerne.

De nuv. A., hvis Antal, naar Kbhvn medregnes,
er 20. er flg.:

		km2 (1906)	Indb. (1911)
1.	Staden Kbhvn	70,9	462161
2.	Kbhvns Amt	1172,9	218661
3.	Frederiksborg Amt	1359,3	97169
4.	Holbæk Amt	1721,7	107854
5.	Sorø Amt	1480,3	102310
6.	Præstø Amt	1692,9	108742
7.	Bornholms Amt	587,5	42885
8.	Maribo Amt	1775,3	115658
9.	Odense Amt	1809,3	166572
10.	Svendborg Amt	1664,9	136607
11.	Hjørring Amt	2852,6	130238
12.	Tisted Amt	1778,4	76318
13.	Aalborg Amt	2932,5	145017
14.	Viborg Amt	3057,5	120727
15.	Randers Amt	2460,2	130914

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>