Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ampèrevinding - Ampezzo, Cortina d' A., stor Landsby i det sydlige Tyrol - Ampfing, Landsby i Øvrebayern - Amph- (Ord, der savnes herunder, maa søges under Amf-) - Amphibiotica, se Hjælmkæber - Amphicyon, en fossil Rovdyrslægt - Amphinomidæ, se Børsteorme - Amphiéxus lanceolatus, se Lancetfisk - Amphipoda, d.s.s. Amfipoder - Amphirhini, fælles Betegnelse for alle frigællede Fisk - Amphisbænidæ, se Ormeøgler - Amphiscii, se Ascii - Amphisile, se Snæppefisk - Amphistomum, se Ikter - Amphiuma, se Aalepadde - Amphiura, se Slangestjerner - Amplepuis, Flække i det fr. Dept. Rhone - Amplifikation (lat.), udførlig Fremstilling af en Tanke - atnplissimus (lat.), »høj fornem«, i Rom - Amplitude, Størrelse, Vidde, Omfang - Ampthill, By i Bedfordshire, England - Ampulla (lat.), Ampulla chrismatis - Ampullaria, Slægt af tropiske Ferskvandssnegle - Ampurdán, et Kystlavland i det nordøstlige Spanien - Amputation (lat. amputatio, Bortskæring)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ampèrevinding [aŋ↱pæ.rə-, fr. ã↱pæ.r-],
Produktet af Vindingerne om en Elektromagnet og
Strømstyrken i Vindingerne.
Ampezzo [am↱petso], Cortina d’ A., stor
Landsby i det sydlige Tyrol med (1900) 3088
italienske Indb., ligger i Boite-Dalen ved
Ampezzaner-Vejen, der gennem A.-Dalen
fører ind i Piaves Dal. A. besøges meget af
Turister om Sommeren, da det ligger midt i de
berømte Ampezzaner-Dolomitalper. Byen har
en Fagskole for Træskæreri og driver
Træindustri og Træhandel.
G. Ht.
Ampfing [↱amp-], Landsby i Øvrebayern, c.
60 km Ø. f. München, bekendt ved Slaget mellem
Kejser Ludvig af Bayern og Frederik den
Smukke af Østerrig (1322; ogsaa kaldet Slaget
ved Mühldorf) samt ved Træfningen 1. Decbr
1800 mellem Franskmændene og Østerrigerne.
Amph- [amf-] (Ord, der savnes herunder,
maa søges under Amf-).
Amphibiotica [amfi-], se Hjælmkæber.
Amphicyon [-↱fi-], en fossil Rovdyrslægt,
staaende paa Overgangen mellem Hunde- og
Bjørnegruppen; de staar i alm. Bygning maaske Hundene
nærmest, men slutter sig i Lemmernes Bygning
nær til Bjørnene, idet de er Saalegængere med
5 veludviklede Tæer paa For- og Bagfødder; fl.
Arter var paa Størrelse med Nutidsbjørne.
Levninger er fundne i øvre eocæne og nedre
miocæne Lag i Europa.
R. Hg.
Amphinomidæ [amfi-], se Børsteorme.
Amphioxus lanceolatus [amfi-], se
Lancetfisk.
Amphipoda [am↱fi-], d. s. s. Amfipoder.
Amphirhini [amfid. s. s. <sp>Amfipoderri.ni], en af Haeckel
dannet fælles Betegnelse for alle frigællede Fisk
og Tværmunde; i Modsætning til Monorhini ɔ:
Rundmundene, der kun har en enkelt uparret
Næseaabning, findes hos A. et (dobbelt)
Næsebor paa hver Side.
(H. J. P.). Ad. J.
Amphisbænidæ [amfis-], se Ormeøgler.
Amphiscii [am↱fi-l, se Ascii.
Amphisile [am↱fi-], se Snæppefisk.
Amphistomum [am↱fi-], se Ikter.
Amphiuma [amfi-], se Aalepadde.
Amphiura [amfi-], se Slangestjerner.
Amplepuis [ãplö↱pyi], Flække i det fr. Dept.
Rhône, Arrondissement Villefranche, ved
Lyon-Banen, har (1901) 4833 Indb. og driver
Fabrikation af Tæpper og Bomuldstøjer.
G. Ht.
Amplifikation (lat.), udførlig Fremstilling
af en Tanke; amplificere, at udvikle
videre.
amplissimus (lat.), »højfornem«, i Rom alm.
Tillægsord i officiel Omtale af højtstaaende
Personer.
Amplitude [-↱tyðə, fr. ãpli↱tyd], Størrelse,
Vidde, Omfang. I Astronomien Komplementet til
Azimuth regnet fra Syd gennem Øst. — Ved en
Bølgebevægelse saa vel som ved Pendulet
betyder A. den største Afvigelse fra Midtstillingen.
Ampthill [↱ämthi£], By i Bedfordshire,
England, ved Jernbanen London—Liverpool, har
(1911) 2270 Indb. I Nærheden ligger A.-Park
og A.-House, Hertugen af Bedford’s Landsæde.
Et Kors er rejst i Parken paa Tomten af
A.-Castle, hvor Katharina af Aragonien opholdt sig
under Skilsmissesagen med Henrik VIII.
G. Ht.
Ampulla (lat.), Ampulla chrismatis, den
Krukke, hvori den indviede Salveolie samt
Vinen og Vandet til Nadveren gemmes. A.
Remensis (la sainte ampoule), efter Sagnet bragt
af en Due fra Himlen ved Frankerkongen
Chlodovech’s Salvning i Rheims 496, indeholder den
Olie, hvormed de franske Konger siden 1179
salvedes; den sloges i Stykker 1794 under
Revolutionen, men nogle Draaber af Olien skal
være blevne reddede, og med dem salvedes
Karl X. Ampullae sangvinolentae (Blodglas)
kaldes de i Katakomberne fundne skaal- ell.
flaskeformede Glas, der indeholder Spor af en
hentørret Vædske. Man mente, at saadanne Glas var
det sikreste Kendetegn paa en Martyrgrav, og
en pavelig Kommission af Kemikere erklærede
1872, at de havde indeholdt Blod, hvad Paven
saa slog fast; men en Femtedel af dem er
fundne i Smaabørns Grave og de fleste af dem
i Grave efter Martyriets Ophør, og protestantiske
Kemikere hævder, at de har indeholdt
Vin ell. Balsam.
L. M.
Ampullaria, anselig Slægt af store,
skalbærende, tropiske Ferskvandssnegle med
kalk- ell. hornagtigt Laag, veludviklet falsk
Aanderør, men uden »Tud« i Skalranden, med en
enkelt Gælle og tillige udstyret med en
Lungehule. Skalformen er meget variabel, snart
toppet, snart ganske flad som hos vore
Skivesnegle. — De spises fl. St. i Troperne af de
Indfødte. I den senere Tid er enkelte Arter førte
til Europa som Akvariedyr; de trives godt og
er nemme at holde.
(H. J. P.). C. M. S.
Ampurdan, el A., et frugtbart Kystlavland
i det nordøstlige Spanien, Prov. Gerona, ligger
inden for Golfo de Rosas mellem Floderne
Fluvia og Llobregat og er hen imod Havet
stedvis sumpagtigt. A. er rigt paa Vin og
Frugttræer.
Amputatiōn (lat. amputatio, Bortskæring) er
en Operation, hvorved et Lem ell. en Del af
samme fjernes fra Legemet. Dog tales i nyere
Tid ogsaa om A. af Brystkirtlen, A. af Tungen,
af Livmoderen, af Endetarmen, syn. Ablatio,
et Ord, der ofte bruges, naar Læger taler
indbyrdes og ikke ønsker at bruge Ordet A., der
er mere alm. kendt af Patient ell. Omgivelser.
A. i Ordets opr. Bet. i Kirurgien kendtes
allerede i Oldtiden, men ansaas baade dengang og
ned i Middelalderen for en meget farlig
Operation — i hvert Fald naar der fjernedes et helt
Lem ell. et stort Stykke. Vanskelighederne og
Farerne kom fra Blødningen og de paafølgende
Saarsygdomme. Før Ambroise Paré (Slutn. af
16. Aarh.) søgte man at standse Blødningen
ved glødende Jern, kogende Olie og Harpiks.
Denne barbariske Fremgangsmaade forkastede
Paré, som lærte, at man kunde beherske
Blødningen ved at binde for Pulsaarerne
(Underbinding), en Metode, der dog først langt om
længe trængte igennem. Ved Aarepressens
(Tournikettens) Opfindelse et Aarhundrede efter
Paré (Morel, Petit) blev man yderligere i
Stand til at bekæmpe Blødningen ved
fuldkommen at forhindre dennes Optræden, indtil man
var færdig med Operationen og kunde finde
Aarerne, i hvert Fald de større af dem, og binde
for dem, før man løsnede Tourniketten. Med de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
