Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder / 658 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ampère, André Marie, fransk Fysiker og Matematiker, (1775-1836) - Ampère, Jean-Jacques, fransk Litteraturhistoriker, (1800-1864) - Ampère, se elektriske Maalenheder - Ampèremeter, se Galvanometer. - Ampères Regel - Ampèretime, større tekn. Enhed for Strømmængden

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Elektromagnetismen (offentliggjort 21. Juli 1820) gav Anledning
til, at han, som saa mange andre, kastede sig
over Studiet af dette ny Omraade, som han
snart gav en betydelig Udvidelse, idet han
opdagede elektriske Strømmes mekaniske
Virkning paa hinanden og bragte Læren derom
(Elektrodynamikken) til en vis Grad
af Fuldendthed. Allerede 18. Septbr 1820 kunde
han meddele Akademiet i Paris, hvorledes
parallelle elektriske Strømme virker paa hinanden,
og 1823 fremsatte han sin berømte Lov om to
elektriske Strømelementers indbyrdes Virkning,
en Lov, der gør det muligt at beregne de
Kræfter, der virker mellem hvilke som helst
to Strømkredse. Om disse Arbejder siger
Maxwell, at de hører til de ypperste Bedrifter,
som nogen Sinde er udførte af Videnskaben;
Teori og Eksperiment synes fuldt færdige at
være sprungne ud af »Elektricitetens Newton’s«
Hjerne. Hans Skr. er fuldendt i Formen,
uopnaaeligt i Udtrykkets Præcision, og dets
Resultat er en Formel, der til alle Tider vil være
Hovedformlen for Elektrodynamikken. A.’s
Hovedværk er Théorie des phénomènes
électrodynamiques (1826), hvori han giver en samlet
Fremstilling af en Rk. til forskellige Tider
offentliggjorte Undersøgelser. Bekendt er hans
Magnetteori, hvorved han forklarer en
Magnets Virkninger som frembragte ved
elektriske Strømkredse i Magnetens mindste Dele.
Af hans andre Arbejder maa nævnes Essay
sur la Philosophie des sciences. (Litt.: D. F.
Arago, »Samlede Værker« II).
K. S. K.

Saxifraga sarmentosa. (Artiklen: Ampelplanter.)

Ampère [ã↱pæ.r], Jean-Jacques, fransk
Litteraturhistoriker, f. i Lyon 12. Aug. 1800, d.
i Pau 27. Marts 1864; Søn af ovenn. A. M. A.
Han opdroges i Paris og kom meget i Huset
hos Madame Récamier. Allerede som ung
foretog han vidtstrakte Rejser i Tyskland,
Skandinavien og Italien; senere besøgte han bl. a.
Orienten og Ægypten. Paa sine Rejser lagde
han sig ivrig efter de forskellige Nationers Sprog
og Litt.; gennem Forelæsninger, han holdt ved
Faculté des lettres i Paris, gjorde han sine
Landsmænd bekendt med den nordiske Litt.
(Littératures et voyages [Paris 1833]); 1833
ansattes han ved Collège de France som Prof. i
fr. Litt. Her holdt han en Rk. betydningsfulde
Forelæsninger, til hvilke hans Hovedværk hører:
Histoire littéraire de la France avant le XIIe
siècle (3 Bd, 1839—40); (senere udkom særskilt
Histoire etc. avant Charlemagne [2 Bd, 3. Opl.
1870] og Histoire etc. sous Charlemagne [3. Opl.
1871]); hertil sluttede sig Histoire de la
littérature française au moyen âge, comparée aux
littératures étrangères (1841) med en Indledning,
Histoire de la formation de la langue française,
der ogsaa udkom særskilt (3. Opl. 1871). Disse
Bøger, der ved deres sunde, historiske Kritik og
grundige Forskning var epokegørende for deres
Tid, er nu saa godt som forældede. 1847 blev
A. Medlem af Académie française, men ved
Kejserdømmets Indførelse forlod han som
idealistisk Republikaner sit Fædreland og opholdt sig
siden mest i Rom. Her skrev han Histoire
romaine à Rome (4 Dele, 1861—64; 4. Opl. 1870)
og L’empire romain à Rome (2 Bd, 1867). Af
hans øvrige Værker kan endnu nævnes: La
Grèce, Rome et Dante (1848) og La science et
les lettres en Orient (1865). A. har ogsaa ydet
fortjenstfulde Bidrag til Studiet af de keltiske
og oldskandinaviske Sprog og deres Litteratur.
(Litt.: Potton, Étude sur la vie et les
travaux de J.-J. A. [1867]).
S. Ms.

Ampère [aŋ↱pæ.r_ə, fransk ã↱pæ.r-], se
elektriske Maalenheder.

Ampèremeter [aŋ↱pæ.r_ə-, fransk ã↱pæ.r-], se
Galvanometer.

Ampères Regel [aŋ↱pæ.r_ə-, fransk ã↱pæ.r-], Regel
til Bestemmelsen af den Retning, i hvilken en
Magnetnaal, der er under Indflydelse af en
elektrisk Strøm, afviger; den affattes bedst
saaledes: Tænker man sig svømmende med
den elektriske Strøm med Ansigtet vendt mod
Naalen, vil dennes Nordpol afvige til venstre.

Ampèretime [aŋ↱pæ.r_ə-, fransk ã↱pæ.r-], større
tekn. Enhed for Strømmængden = den Mængde
Elektricitet, som i en Time passerer igennem
en Ledning, naar Strømmen er 1 Ampère. En
A. er lig 3600 Coulomb (se elektriske
Maalenheder).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>