Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Alembert, Jean le Rond d', fr. Matematiker, Naturforsker og Filosof (1717-1783) - Alemdar - Alemquer - Alemtejo - Alen - Alencar, José Martiniano de brasiliansk Romanforfatter (1829-1877)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Præsident, hvad A. dog afslog; han stod Kongen
personligt nær, besøgte ham to Gange og
korresponderede med ham. 1749 skrev han
Recherches sur la précession des équinoxes et sur la
nutation de l’axe de la terre, og i 1750’erne
forfattede han en Række vigtige astronomiske
Arbejder.
Som Filosof er A. mest kendt gennem sin
Indledning til den store franske Encyklopædi,
Discours préliminaire (1750), i hvilken han vil
give en Oversigt over samtlige Videnskabers
Udvikling og indbyrdes Stilling. I selve
Encyklopædien forfattede han de matematiske Art., og
endelig skrev han paa Frederik den Store’s
Opfordring Essai sur les éléments de philosophie
(1759). I sin Filosofi er A. mest paavirket af
Montaigne, Bacon og Locke; han staar i
væsentlige Spørgsmaal paa den engelske Empirismes
Grund. Som Menneske og Filosof minder han i
meget om sin nære personlige Ven, David
Hume. Han var en forsigtig Mand, og af
Angst for Bryderier opgav han 1756 sit
Arbejde ved Encyklopædien; han var en Skeptiker,
men bevarede dog sin Respekt for klar Tanke
og den fulde Forstaaelse for den Sikkerhed, der
gør sig gældende i Matematikken. Han skal have
været en aaben, elskværdig og munter Natur.
I et overordentligt smigrende Brev bad
Katharina II 1762 A. om at være Opdrager for hendes
Søn; men Tilbudet blev afslaaet. 1779 skrev A.
Éléments de musique théorique et practique
suivant les principes de M. Rameau. 1772 var han
blevet det fr. Akademis Sekretær, og efter
Voltaire’s Død betragtedes han som Føreren for
den fr. Oplysningsfilosofi.
Foruden nævnte Arbejder har A. udg. en
Række mat. Afh., Opuscules mathématiques
(1761—80). Hans Værker er udgivne af Belin (1821—22).
A. T-n.
Alemdar (tyrk. ɔ: Fanebærer), Betegnelse
for den Embedsmand, der ved højtidelige Optog
bærer Profetens Fane, som opbevares i
Konstantinopel. Ordet forekommer oftere som
Tilnavn til Personer.
J. Ø.
Alemquer [əlẽŋ†ker], By i Portugal, Prov.
Estremadura, ligger 40 km NØ. f. Lissabon.
(1900) 6541 Indb. A. omgives af gamle mauriske Mure.
Alemtejo [əlẽn↱tæзu] (ell. Alentejo d. v. s.
hinsides Tejo), Portugals største, men fattigste
og sparsomst befolkede Prov., grænser mod Ø.
til Spanien, mod N. til Beira, mod V. til
Estremadura og Atlanterhavet og mod S. til Algarve.
A. er 24400 km2 stor med (1900) 413531 Indb.
ell. 17 pr. km2 og er delt i tre Distrikter
(Portalegre, Evora og Beja). Prov.’s østlige Del er
et gammelt Plateauland med en Del fra SØ.
mod NV. strygende Bjergrygge som Serra de
Sâo Mamede, Serra de Portalegre og Serra de
Ossa. Mod V. sænker Plateauet sig til de
udstrakte tertiære Sletter (Campos), der,
forinden de gaar over i den sandede Kyststrækning,
endnu engang afbrydes af enkelte Bjergdrag;
paa den sydlige Grænse hæver Algarve-Bjergene
sig til c. 650 m. Provinsen vandes mod Ø. af
Guadiana, mod N. af Tejo (dog kun paa en
kort Strækning) og mod SV. af Sado. I S. og
V. er Klimaet varmt og tørt. Her breder der
sig udstrakte, træløse, af Sumpstrækninger
afbrudte og sparsomt dyrkede Heder, medens i
Ø. de dybt indskaarne Dale er yderst frugtbare
og Bjergene bedækkede af smukke Skove.
Foruden Hvede og Byg (hvoraf der kan udføres
en Del p. Gr. a. den ringe Befolkning, saa at
Provinsen er blevet kaldt Portugals
Kornkammer) dyrkes her Majs og Bælgfrugter, og Vin
trives næsten overalt, i de varmere Egne tillige
Oliven og Oranger, Figen, Mandler og andre
Sydfrugter. Skovene bestaar fortrinsvis af
Korkog andre Ege og af Kastanier; Sletterne er
bevoksede med Enebær, Myrter og kort Græs,
der er egnet til Foder for Faar. Kvægavlen er
meget betydelig; navnlig findes i A. gode Svin
og tillige mange Faar og Geder. Handelen og
Industrien staar paa et lavt Trin. Trods den
betydelige Ertsrigdom forsømmes ogsaa
Bjergværksdriften. Banenettet er endnu ringe, og et
Landevejsnet findes ikke. I den mauriske Tid
var A. tættere befolket end nutildags.
Provinsens Hovedstad er Evora.
H. P. S.
Alen, tidligere dansk og norsk Længdemaal,
som inddeltes i 2 Fod ell. 4 Kvarter à 6
Tommer. Ogsaa i andre Lande er A. blevet anvendt
(tysk: »Elle«; fr.: aune; eng.: Ell ell. Yard; sv.
»Aln«), men er dog næsten alle Vegne blevet
fortrængt af Meteren, 1 dansk Alen = 0,6277 m.
Paa Island anvendtes A. (»alin«, ældre:
»öln«) dels som Maal, dels som Værdibetegnelse.
Den ældste islandske A. svarede til
Længden fra Albuen til Langfingerspidsen og
var omtr. 47 cm (c. 18 danske Tommer). Tidlig
blev dog til denne A. tilføjet en islandsk Tomme,
og den blev da omtr. 49,143 cm (omtr. 18,79
danske Tommer). Denne A. kaldes Lovalen.
Vistnok med Tillæg af en Tomme kaldtes den
Tommelalen (»þumalalin«), omtr. 51,208 cm
(c. 19,58 danske Tommer). Omkr. 1200 blev
Lovalenen afløst af »stika«, som var 2 A. lang,
omtr. 98,286 cm (c. 37,58 danske Tommer). I 16.
Aarh. trængte Hamborgeralen (57,279 cm)
ind paa Island; senere blev den formindsket til
57,064 cm ell. til 10/11 af en dansk A. (21 9/11
Tomme). Ved Frd. af 30. Maj 1776 blev det
danske Alenmaal efter Frd. af 10. Jan. 1698
indført. (Litt.: Björn M. Ólsen, i Árbók
Fornleifafjelagsins 1910).
Da Vadmel var et Hovedbetalingsmiddel i den
islandske Fristat, lagde man 1 A. Vadmel til
Grund som Værdienhed; 1 A. Vadmel = 1/6 af
en Øre (eyrir, lögeyrir). Som Regningsenhed
for A. Vadmel brugte man Hundreder, men
et »hundrað« ell. »hundrað álna vaðmála«
betyder altid 120 A. Vadmel. Man beregnede
Formuen, baade Løsøre og Jordegods, til
Hundreder og A. Nu er alt Jordegods i Island
vurderet til Hundreder og A. I Kapitelstaksten opføres
Produkternes Værdi i Hundreder og A. ved Siden
af Pengeværdien, da man ved fl. Lejligheder
endnu benytter den gamle Beregningsmaade,
men det gaar dog stadig mere og mere af Brug.
Jfr. i øvrigt Fiskur.
B. Th. M.
Alencar [əlẽŋ↱kar], José Martiniano de
brasiliansk Romanforfatter, f. 1. Maj 1829 i
Fortaleza i Brasilien, d. 12. Decbr 1877 i Rio
de Janeiro. Han levede fra 1851 som Sagfører
i Rio, var for øvrigt konservativ Politiker og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
