Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Alderdomssvaghed - Alderdomsunderstøttelse, se Alderdomsforsikring - Alderman - Alderney - Alderney-Kvæg, se Kvægracer - Aldersbestemmelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
for en Svækkelse af Muskelkraften.
Muskelvævet svinder nemlig betydelig, og det
tilbageværende er ofte mere ell. mindre
fedtomdannet. Som Følge heraf bliver ogsaa
Bevægelserne langsommere og mere
ubehjælpsomme. Hvad Fordøjelsesorganerne
angaar, falder Tænderne ud. En Følge af
Tandmanglen er paa den ene Side Svind af Kæberne;
Munden falder ind, Kæberanden bliver skarp,
Hagen fremstaaende, og dette i Forbindelse med
den af Magerheden bevirkede Fremstaaenhed
af Kindbenene og Øjenhulernes for store
Rummelighed danner tilsammen det mest
karakteristiske for Oldingeansigtet.
Tandmanglen med den deraf flg. mangelfulde Tygning
bidrager endvidere til at nedsætte
Fordøjelsesevnen, der yderligere lider ved Svind af
Fordøjelseskanalens Slimhinde, af de Kirtler, der
afsondrer Fordøjelsesvædskerne, samt af
Tarmkanalens Muskler. En Følge heraf er ogsaa
ofte træg Aabning. — Ved Aandedrætsorganerne
mærkes særlig, at Lungerne
skrumper og bliver mindre elastiske.
Vitalkapaciteten (se Aandedræt) aftager,
hvorved Ilttilførslen formindskes. — Ligeledes
findes Svind af Nyrerne. Urinblærens
Muskulatur svækkes, hvorved
Urinladningen vanskeliggøres, et Forhold, der hos Manden
yderligere forværres ved en Tiltagen af den
omkring Blærehalsen liggende Prostata (s. d.);
Urinrøret sammentrykkes herved, og p. Gr. a.
den ufuldstændige Udtømmelse opstaar let
Blærebetændelser. — Hvad Kønsorganerne
angaar, indtræder Tilbagegang med Svind og
Ophør af Virksomheden hos Kvinden langt
tidligere end hos Manden, nemlig i Reglen i
Fyrrerne ved det saakaldte Klimakterium (s. d.). Hos
Manden indfinder der sig med Alderen et Svind
af Kønskirtlerne (Testiklerne), saa at til sidst
Sædafsondringen ganske ophører (i Reglen er
Kønsdriften udslukket paa et tidligere
Tidspunkt). — Hvad Nervesystemet angaar,
maa særlig mærkes Svind af Hjernen, især
Storhjernen, og den hermed som Regel flg.
Aftagen af de aandelige Evner. I denne
Henseende hersker der jo imidlertid de
allerstørste individuelle Forskelligheder, og vi finder
Overgange lige fra en kun svag Formindskelse
af den aandelige Spændstighed, gennem
Gammelmands Stivsind, Hukommelsessvækkelse o. s.
v. til den rene »Gaaen i Barndom« med
fuldstændig Udslukkelse af de aandelige Evner (se
Aandssvækkelse). Af Sanseorganerne
er Øjet det, hvor de af Alderen
afhængige Forandringer tidligst optræder;
allerede i 30’erne begynder saaledes Linsen at
blive mindre elastisk, saa at den vanskeligere
kan tilpasses til Syn af nære Genstande (se
nærmere Øje). Endvidere mærkes Opstaaen af
Stær ved Forkalkning af Linsen og den
saakaldte Aldersring. — En vis Grad af
Tunghørighed, stigende til Døvhed, er
hyppig i den højere Alder; den beror dels paa
Stivhed af Trommehinden og Ørebenenes
Ledforbindelser, dels og navnlig paa Svaghed i
Hørenerven. Smag og Lugt paavirkes ofte
meget lidt ved A., mere Følelsen, hvilket
beror paa Forandringer i Huden. Denne bliver
tør, skællende, faar en smudsiggul Farve
hos de hvide Racer, en blegere Farve hos de
Farvede. Svedafsondringer taber sig i Regelen,
og Huden bliver rynket og foldet ved Tab af
sin Elasticitet og ved Svind af det underliggende
Fedtvæv. Haarene bliver graa, tynde,
glansløse, og særlig Hovedhaarene falder af. Ofte
bliver den tidligere behaarede Hud, men ikke
sjælden ogsaa andre Steder af Huden, Sæde for
stærk Kløe (pruritus senilis) med ell. uden
tilstedeværende Hududslet.
Lp. M.
Alderdomssvaghed (jur.) kan give
Anledning til Umyndiggørelse, ligesom der ofte rejser
sig det Spørgsmaal, om ikke en gl. Testamentopretters
A. er saa stor, at han har savnet sin
Fornufts fulde Brug ved Oprettelsen.
V. B.
Alderdomsunderstøttelse, se Alderdomsforsikring.
Alderman [↱å.£dəmän] (angelsachs.
ealdorman) d. e. ældste, kaldtes hos Angelsachserne de
Høvdinge, der stod i Spidsen for hvert Shire;
de valgtes opr. af Folket, senere af Kongen, og
var tillige Kronens vigtigste Raadgivere, der
havde Sæde i Rigsforsamlingen (witena-gemot).
Under Paavirkning af de Danske afløstes
Navnet A. af Jarl (Earl). Nu udgør A. den øverste
Fjerdedel af Byraadet i England og til Dels
ogsaa i de nordamerikanske Fristater; Raadets
Formand, Mayor (i London, York og Dublin:
Lord-Mayor) vælges for eet Aar blandt A.,
medens disse selv som Regel vælges af
Byraaderne (councillors), der danner de andre tre
Fjerdedele af Byraadet.
K. B.
Alderney [↱å.£dəni] (fr. Aurigny ell. Auregny,
det gamle Arica ell. Riduna), den
nordligste af de normanniske Øer (engelske) i den
engelske Kanal, ligger ved den franske Kyst V.
f. Cap de la Hague og er 8 km2 stor med (1901)
2062 Indb., der taler en blandet Dialekt af
Engelsk og Fransk. Den er omgivet af Klipper, af
hvilke navnlig de mod V. liggende The Caskets
(fr. Les Casquets), der bærer tre Fyrtaarne, er
farlige for de Søfarende. Ogsaa Kanalen mellem
A. og Cap de la Hague, le Raz d’Aurigny ell.
Raz Blanchard (the Race of A.) er berygtet for
sin rivende Strøm ved Tidevandets Skiften.
Jordbunden er frugtbar, og paa de gode
Græsgange trives Alderney-Kvæget, der dog ikke
mere er nogen ren Race. Foruden Kvægavl
udgør Agerdyrkning, Fiskeri og Strømpevæveri de
vigtigere Erhvervsgrene. Den lille By Saint
Anne med en Krigshavn, der aldrig er blevet
fuldendt, huser den største Del af Befolkningen.
Øen staar under Guvernøren paa Guernsey.
G. Ht.
Alderney-Kvæg [↱å.£dəni-], se Kvægracer.
Aldersbestemmelse. 1) Saavel for et enkelt
Træ som for en hel Bevoksning har det
ofte stor Bet. at kunne bestemme Alderen, da
det i økonomisk Henseende er meget vigtigt, om
Træerne skal bruge kort ell. lang Tid til at
naa en given Udvikling.
For det enkelte Træ bestemmes Alderen
i Regelen ved Tælling af Aarringene paa et
Tværsnit, som lægges saa nær nede ved Jorden
som muligt. Ved nogle Træarter er Grænsen
mellem Aarringene tydelig, ved andre vanskelig
at se; det hjælper ofte at glatte Tværsnittet med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
