Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder / 439 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Alderdomsforsikring

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Staten ydet Pension, hvis Størrelse i nogen Grad
retter sig efter de Ubemidledes egne Indtægter,
idet den fastsættes efter følgende Skala:

Ugebeløb
for	Aarsindtægter	af ikke over			21	£	5	sh.
—	—	fra	21	til	23 5/8	-	4	—
—	—	—	23 5/8	—	26 1/4	-	3	—
—	—	—	26 1/4	—	28 7/8	-	2	—
—	—	—	28 7/8	—	31 1/2	-	1	—
—	—	over	31 1/2 £ ingen Pension.

Til Opnaaelse af Alderdomshjælp kræves bl. a.,
at Vedk. i 20 Aar før Pensionens Opnaaelse har
været britisk Undersaat og haft Bopæl i de
forenede Kongeriger, og at han ikke modtager
Fattighjælp (derunder dog ikke medregnet
medicinsk ell. kirurgisk Bistand). Udelukkede er
endvidere Personer, der vanemæssigt undlader at
skaffe sig og sine Underhold ved et Arbejde, der
svarer til deres Evner. For at opmuntre til
Selvhjælp skal den, der uafbrudt i 10 Aar før
Opnaaelsen af det 60. Aar har sikret sig mod
Følgerne af Alderdom, Sygdom, Invaliditet ell.
Arbejdsløshed ved at yde Bidrag til Hjælpekasser,
Fagforeninger ell. ved lgn. Foranstaltninger,
have Krav paa en særlig begunstiget Stilling
derved, at han ikke kan udelukkes fra
Alderdomspension. Desuden kræves opfyldt visse
Værdighedsbetingelser.

Forsørgelsen gennemføres af Embedsmænd i
Forbindelse med Pensionsraad, der udnævnes af
Kommunalbestyrelsen.

Den engelske Alderdomsunderstøttelse adskiller
sig bl. a. fra den danske Lovgivning derved,
at Understøttelsens Størrelse mindre beror paa
et Skøn, men udregnes efter bestemte Regler.

Antallet af Alderdomspensioner 1910 udgjorde
i England 414108, i Wales 27381, i Skotland 76889,
i Irland 180974, tilsammen for hele Riget 699352.
Af disse Understøttelser medførte ikke mindre
end 638147 den højeste Ugepension af 5 sh.
Udgifterne beløb sig til c. 160 Mill. £.

Denne Alderdomsforsørgelse har faaet et
meget værdifuldt Supplement i den saakaldte
national Insurance act af 1911, der for Personer i
andres Tjeneste indfører en tvungen Syge- og
Invalideforsikring.

1898 gennemførtes der i Ny Zeeland en L.,
der giver Mænd og Kvinder, som er fyldt 65
Aar og opfylder visse Betingelser, en af Statsmidler
udredet Pension, der som Maksimum udgjorde
18 £, der ved en Tillægsakt af 1. Septbr
1905 blev forhøjet til 26 £, svarende til en
Ugeudbetaling af 10 sh. (omtr. 9 Kr.). Der fradrages
dog 1 £ for hvert fulde £, hvormed Vedk.’s egne
Aarsindtægter overstiger 34 £, og 1 £ for hver
fulde 10 £ i Formue. Personer, hvis Aarsindtægt
ell. Formue udgør henholdsvis 60 £ ell. 260 £, har
altsaa ingen Ret til Pension. Begge Ægtefæller
har Ret til Pension, men deres samlede
Aarsindtægt maa ikke udgøre mere end 90 £.
Udelukkede er Udlændinge, Kinesere ell. andre
Asiater, selv om de er naturaliserede (et Led i
Kampen mod Indvandring af billig Arbejdskraft
fra Asien), samt Landets Urindbyggere
(Maorierne), der understøttes af et særligt Fond.
Der kræves bl. a. 25 Aars uafbrudt Ophold i
Landet, og Opfyldelsen af forskellige, ret kraftige
Værdighedsbetingelser. Antallet af Pensionærer
udgjorde 1907 13257, hvoraf det store Flertal
oppebar Maksimumspensionen. Udgifterne steg
i Aaret efter Loven af 1905, der forhøjede
Pensionens Størrelse, til godt 1/4 Mill. £.

Ogsaa Ny-Syd-Wales og Victoria
vedtog Alderdomsforsørgelseslove, der imidlertid
blev ophævede, efter at disse Stater var
indgaaede i det australske Statsforbund, og dette
vedtog en L. af 10. Juni 1908, der meget ligner
den ny-zealandske, men dog bl. a. adskiller sig
fra den derved, at Alderspensionen allerede
indtræder ved det fyldte 60. Aar, naar der er
Invaliditet til Stede, ellers ved det fyldte 65.
Aar. Endelig stilles i Udsigt en alm. Invalidepension,
der kan indtræde allerede ved det 16.
Aar, men som dog først sættes i Kraft ved
en Beslutning af Generalguvernøren. Pensionen
fastsættes til et Beløb, som efter de foreliggende
Omstændigheder maa anses for tilstrækkeligt
til Underholdet, dog ikke ud over 26 £ om
Aaret, hvorhos den samlede Aarsindtægt
(indbefattet private Indtægter) ikke maa overstige
52 £. Har Pensionæren Formue, fragaar 1 £ for
hver 10 £, hvormed Formuen overstiger 50 £
ell., for saa vidt Pensionæren ejer det Hus,
hvori han bor, 100 £.

Som man ser, tillader saavel den engelske som
den australske Lovgivning Bibeholdelsen af ikke
helt ubetydelige private Indtægter, uden at
dette nedsætter den offentlige Understøttelses
Størrelse, hvorved de adskiller sig fra den
danske Lovgivning.

Det tyske Riges Socialforsikring i 1880’erne
finder sin foreløbige Afslutning ved Alderdoms-
og Invalideforsikringsloven af 22. Juni 1889, der
i det væsentlige omfatter Arbejderstanden og
bygger paa tvungne Bidrag fra Arbejdsgivere
og Arbejdere. Loven er blevet ændret og
udvidet ved tvende senere Love af 13. Juli 1889
og 19. Juli 1911. Den sidste L. betyder desuden
en Kodifikation af den gældende Lovgivning om
Syge-, Ulykkes- og Invalideforsikring. Der har i
Tyskland været Planer oppe om en Sammensmeltning
af Tvangsforsikringens tre ovennævnte
Afdelinger, der dog ikke er bragt til Udførelse
ved Loven af 1911; dog er Forsikringsmyndighederne
blevne fælles for de tre Grupper:

Af Loven af 1911 fremhæves nogle Hovedtræk:
Forsikringen omfatter i det væsentlige flg.
Erhvervsgrupper: 1) Arbejderstanden i videste
Forstand, derunder faglærte og ikke faglærte
Arbejdere, Lærlinge og Tjenestefolk, 2) Arbejdsledere
som Arbejderformænd, Værkmestre m. fl.,
3) Handelsmedhjælpere og Personale i Apoteker,
4) Musikere, 5) Lærerstanden og 6) Søfolk paa
tyske Fartøjer. Forsikringspligten er dog, naar
bortses fra Arbejderne, betinget af, at
Aarsfortjenesten ikke overstiger 2000 Mark.
Forbundsraadet kan udvide Forsikringen til Arbejdsgivere,
som ikke regelmæssigt beskæftiger
mere end 1 Arbejder, og til Udøvere af
Hjemmeindustrien uden Hensyn til deres Arbejdertal.

Forsikringen medfører Understøttelse i flg.
Tilfælde:

1) Invaliditet, hvortil der kræves, at
Vedkommende er ude af Stand til ved et
Arbejde, der svarer til hans Kræfter og
Uddannelse, at fortjene 1/3 af, hvad aandelig og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>