Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aksakov, 3) Sergéj Timoféjevitsch, russ. Digter (1791-1859) - Akschehr (»den hvide By«), By i det tyrk. Vilajet Konia i Lilleasien - Akse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Indtil 1826 levede A. paa sine Godser i Guv.
Orenbúrg, derefter bosatte han sig i Moskvá. Alt fra
Ungdommen af havde A. syslet med Poesien,
men i den klassiske Skoles Aand. Da Digteren
Gógolj i Trediverne inaugurerede den
realistisk-naturalistiske Retning, der kom i Kamp med
den da herskende idealistisk-romantiske
Retning, blev A. paavirket af Gógolj, og med
Overspringelse af Romantikken debuterede han
i en Alder af 56 Aar med en naturalistisk
Roman »Bemærkninger om Fiskefangst« [Moskvá
1847]. Efter denne fulgte 1852: »En Jægers
Memoirer fra Guv. Orenbúrg«, og 1855 som
Fortsættelse »En Jægers Fortællinger og
Erindringer«. Hans Hovedværk er »Familiekrønike og
Erindringer« [Moskvá 1856] og som
Fortsættelse deraf »Bagróv’s Børneaar« [Moskva 1858].
Desuden skrev han forskellige mindre Arbejder.
Hans maleriske Beskrivelser af de vilde
Naturforhold i hans Hjemstavn, hans ypperlige
Skildringer af det stille Liv paa Herregaardene, af
Godsejernes huslige Forhold, deres Opdragelse,
Familieliv og Forhold til deres livegne giver
disse Bøger, især »Familiekrønike«, en
fremragende Plads i den russiske Litt. 1886 udkom i
Moskvá en Udgave af A.’s samlede Værker i
6 Bd.
(K. V.) H. C-e.
Akschehr (»den hvide By«), By i det tyrk.
Vilajet Konia i Lilleasien, 96 km NV. f. Konia,
ligger ved Foden af Sultan-Dagh. Den driver
Tilvirkning af Tæpper. Sultan Bajasid I døde
her 1403 som Fange i Timur’s Lejr.
Akse (fr. axe, essieu, eng. axis, axle). 1) i
Geometrien en Linie, hvorom en plan
Figurs ell. et Legemes Dele er symmetrisk
beliggende.
2) i Mekanikken forstaar man ved et
omdrejende (roterende) Legemes A. den tænkte,
lige Linie, der ikke flytter sig ved
Omdrejningen, og omkr. hvilken alle Legemets øvrige
Punkter bevæger sig i større ell. mindre
Cirkelbaner. Svinger man et tungt Legeme ved en
Traad omkring i en Cirkel, vil Omdrejningsaksen
være Genstand for et Træk. Man føler
tydelig dette Træk, naar man svinger Traaden
rundt med Haanden. Er imidlertid Legemets
Masse ensartet fordelt omkr. sin Omdrejningsakse,
saaledes som ved et Svinghjul ell. en Top,
saa ophæver Trækkenes Virkninger paa A. sig
selv derved, at de virker lige stærkt til alle
Sider, og man kalder da en saadan A. en fri
A. Et Legeme, der roterer om en fri A., viser
Bestræbelse efter at holde denne i uforandret
Retning. Fri A. er Himmellegemernes Omdrejningsakser.
3) i Optikken er A. den lige Linie, der
forbinder Krumningsmidtpunkterne af de sfæriske,
brydende ell. spejlende Flader i et optisk
Instrument med hverandre (se Linse, Kikkert).
K. S. K.
4) (astron.) se Himmel og Jorden.
5) I Krystallografien anvendes Betegnelsen
A. a) om tre (sjældent fire) Retninger,
der ikke maa ligge i samme Plan, og som er
parallelle med fremherskende Kantretninger i
Krystallen; i Praksis vælger man dem altid paa
en saadan Maade, at de i Forening (det
saakaldte Aksekors) svarer til vedk.
Krystalsystems Symmetri. Ved Hjælp af Aksekorset
kan man med stor Lethed betegne enhver Flade
paa Krystallen, idet man kun angiver Forholdet
mellem de Stykker af Akserne, der afskæres af
Fladen, og, dem, der afskæres af en for hver
Krystal een Gang for alle valgt Flade
(Grundform). Efter Aksekorsets Beskaffenhed kan man
indordne alle eksisterende Krystaller i 6 ell. 7
Grupper, saakaldte Systemer.
b) I Krystaloptikken er en optisk A. en
Retning af den Beskaffenhed, at de Lysstraaler,
der forplanter sig langs samme, alle har samme
Lysbrydning og derfor ikke lider nogen
Dobbeltbrydning ved Udgangen af Krystallen. Hos
de optisk isotrope, regulære Krystaller finder
i alle Retninger ingen Dobbeltbrydning Sted,
hos de tetragonale og heksagonale Krystaller
findes kun een eneste saaledes beskaffen
Retning, den krystallografiske Vertikalakse
(Hovedakse), der altsaa ogsaa er optisk A.;
hos de rombiske, monokline og trikline Krystaller
findes altid to saadanne Retninger, disse Krystaller
er altsaa optisk toaksede. Den Vinkel, disse
optiske A. danner med hinanden, er bestemt for
hver Substans, for hver Temperatur og for Lys
af samme Brydbarhed; Maalingen af denne
Vinkel, Aksevinklen, er derfor et ypperligt
Hjælpemiddel til at bestemme krystalliserede
Substanser; den sker ved Hjælp af et eget
Apparat, et saakaldt Aksevinkelapparat.
De optiske A.’s Plan kaldes for
Akseplanet; i dette er altsaa beliggende to
Halveringslinier for Aksevinklen; disse to
Retninger, den spidse og den stumpe Halveringslinie
ell. Bissektrix, er Symmetriretninger
for Elasticitetens Fordeling i Krystallen, saaledes ogsaa
c) optiske Elasticitetsakser; den
vinkelret paa disse staaende Retning er ogsaa
en Symmetriretning for Elasticiteten, den betegnes
som den optiske Normal.
Beliggenheden af disse tre optiske Elasticitetsakser
i Forhold til de krystallografiske A. benyttes til
at skelne mellem de rombiske, monokline og
trikline Krystaller.
O. B. B.
6) I Bygningskunsten benævner man ved
symmetriske Bygninger med A. den Midtlinie, der
skærer disse i deres Hovedretning, saaledes at
de to Halvdele staar lige over for hinanden som
to Spejlbilleder. I ret Vinkel til A. staar
Tværaksen som den Linie, der parallelt med
Hovedretningen deler den fuldstændig symmetriske
Bygning i to lige Halvdele.
To Vinduesaksers Afstand fra hinanden
(Aksevidde, Vinduesakse) er et
Spørgsmaal af stor Vigtighed i arkitektonisk
Henseende. Som Regel giver en stor Afstand
mellem Vinduerne den monumentaleste Virkning,
f. Eks. Dogepaladset i Venedig, Palazzo Pitti i
Firenze. Dog kan Bygninger med en meget
smal Aksevidde ogsaa virke monumentale, f.
Eks. Maison flamand i Bryssel, Palazzo Strozzi
i Firenze.
C. B-r.
7) A. i Botanikken er den Del af en
Plante ell. af et Skud, hvorfra Sideorganerne
udgaar. Paa vegetative Skud er Stænglen
Aksedelen, Bladene Sideorganer; i Blomsten er
Blomsterbunden A., Bloster- og Forplantningsbladene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
