Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder / 374 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Akroterion - Akrylaldehyd, se Akrolein - Akrylalkohol, se Allylalkohol - Akrylsyre, se Akrolein - Aks - Aksajskaja Staniza, Flække i de Donske Kosakkers Land - Aksakov, Alexander, russ. spiritistisk Forf. (1832-1903) - Aksakov, 1) Iván Sergéjevitsch, russ. socialpolitisk Forfatter (1823-86) - Aksakov, 2) Konstantín Sergéjevitsch, russ. Digter og Forf. (1817-60) - Aksakov, 3) Sergéj Timoféjevitsch, russ. Digter (1791-1859)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Eksempel kan de to her afbildede tjene, Fig. 1
Midt-Akroterion fra Parthenon (rekonstrueret),
Fig. 2 Side-Akroterion fra Artemis-Templet i
Eleusis. Materialet var enten Marmor ell. brændt
Ler. — Fra den gr. Byggekunst er Anvendelsen
af A. gaaet over i Romernes og Renaissancetidens
Arkitektur. Genstande, for hvilke arkitektoniske
Former ligger til Grund (saasom Gravstene,
Sarkofager og Møbler), prydes ligesom virkelige
Bygninger med Akroterier.
C. B.

Fig. 1. Akroterion fra Parthenon.

Fig. 2.

Akrylaldehyd, se Akroleïn.

Akrylalkohol, se Allylalkohol.

Akrylsyre, se Akroleïn.

Aks er i Botanikken Betegnelsen for en lang
Blomsterstand med siddende Blomster og
midtpunktsøgende Udvikling. F. Eks. haves A. hos
Vejbred (Plantago) og Græsarterne,
hos hvilke sidste Akset altid optræder i sammensat
Blomsterstand, enten som sammensat
Aks (Rug, Byg, Hvede, Rajgræs) ell. som Dusk
(Ræve- og Rottehale) ell. Top (Havre, Tagrør).
V. A. P.

Aksajskaja Staniza, Flække i de Donske
Kosakkers Land, ved Aksajs Udløb i Don, 29
km SV. f. Novo-Tscherkask, er en af de
betydeligste Havnepladser ved Don og har c. 8000
Indb., der driver Handel med Fisk, Korn, Træ
og Jern. Ved A. er et Overfartssted over Don
paa Vejen til Kaukasien.

Aksakov [ak↱sak_åf], Alexander, russ.
spiritistisk Forf. (1832—1903). Da A. ikke kunde
faa Tilladelse til at udgive et spiritistisk Tidsskr.
i sit Fødeland, bosatte han sig i Tyskland, hvor
han 1874 begyndte Udgivelsen af »Psychische
Studien«, som han redigerede til 1898, da
Sygdom lammede hans Virksomhed. A. har skrevet
talrige Artikler i Tidsskr., hvor hans bekendte
Værk: »Animismus und Spiritismus« først
fremkom som en Artikelserie 1886—90.
Alfr. L.

Aksakov [ak’sak_åf], 1) Iván
Sergéjevitsch, russ. socialpolitisk Forfatter (1823—86),
Søn af nedennævnte S. T. A., studerede
Retsvidenskab og gik Embedsvejen, indtil han 1852
tog sin Afsked og slog ind paa Journalistikken.
Fra 1861 udgav han i Moskva Bladet Denj
(»Dagen«), som blev Hovedorganet for den fra
Trediverne stammende slavofile (panslavistiske)
Retning, der i den russ. ortodokse Kirke saa
Kristendommen i sin opr. sande Form, i den
russ. Kommuneordning med Jordfællesskab fandt
et højere Grundlag for Civilisation og derfor
ogsaa betragtede Peter den Store’s Reformer og
Kulturindflydelsen fra Vesteuropa som et Onde,
der maatte bekæmpes. Da Denj var gaaet ind,
grundlagde A. 1867 Bladet Moskva og senere
Bladet Moskovitsch (»Moskovitten«), der begge
gik i samme Retning, men blev undertrykte. Paa
Grund af en voldsom Tale, han holdt i Moskvá
i det panslavistiske »Slaviske Velgørenhedsselskab«,
hvis Hovedopgave det var at samle
Pengeunderstøttelser og hverve Frivillige til den
serbisk-tyrkiske Krig 1876—77, blev nævnte
Selskab opløst og A. for nogen Tid forvist fra
Moskvá. Senere, 1880, da Censuren var blevet
mildere, grundlagde han igen i Moskvá et nyt
Ugeskrift Rusj (»Rusland«) og virkede
derigennem som Hovedleder for det panslavistiske
Parti indtil sin Død. Hans samlede Værker,
hvoriblandt nogle Digte, udgav hans Enke i
7 Bind.

2) Konstantin Sergéjevitsch, russ.
Digter og Forf. (1817—60), Søn af nedenn.,
studerede ved Universitetet i Moskvá og tog der
1847 Magistergraden paa en Afhandling
»Lomonósov i den russ. Litteratur- og Sproghistorie«.
Foruden nogle Oversættelser fra Goethe og
Schiller forfattede han et Lystspil »Fyrst
Lupovitskij«, hvis Tendens gaar ud paa at fremhæve
det menige Folks naturlige sunde Sans i
Modsætning til det højere Samfundslags forkerte
vesteuropæiske Halvdannelse, samt 1858 en
dramatisk Parodi »Olég foran Konstantinopel«.
Sammen med Broderen hørte han til Hovedlederne
for den slavofile Retning, og i alt, hvad
han har skrevet, har han lidenskabeligt
kæmpet for denne Retnings Idéer. I Anledning af
den forestaaende Ophævelse af Livegenskabet
udgav han en Pjece »Bemærkninger om
Bonde-Emancipationen«, i hvilken han viser sig som
en begejstret Sværmer for den gamle russiske
Landboordning med dens Fællesskab i
Jordejendom. Efter hans Død gav Broderen i 3 Bd en
samlet Udgave af hans Værker (Moskvá 1861—80).

3) Sergéj Timoféjevitsch, russ.
Digter (1791—1859), Søn af en Godsejer af gammel
Adel. Efter at have studeret i Kazanj var han
1808—11 Embedsmand i St. Petersborg, hvor
han kom under Paavirkning af Admiral
Schischkóv, Lederen af den national-russiske
Retning, der vilde hævde de klassiske Mønstre
over for alle ny Strømninger i Litteraturen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>