Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Akaroidharpiks, Xanthorrhaeaharpiks - Akastos, gr. Sagnheros - Akatafasi ell. Agrammatisme - akatalektisk Vers, se Katalexis - Akathistos - Akatolikker - Akbar (»den meget store«), egl. Djelaleddin-Muhammed, mongolsk Kejser i Hindostan (1542-1605) - Akedia - Akeetræ, se Blighia - Akefaler - Akefali - akefalisk - Akeleje, se Aquilegia - Aken, By i Preussen - Aken, H. van, se Bosch - Akenside, Mark, eng. Digter og Læge (1721-70) - Aker, Herred, i Aker og Follo Fogderi, Akershus Amt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Stanniolkapsler o. l., til Limning af Papir, til
Fremstilling af finere Sæber, Segllak, Pikrinsyre og
Kanelsyre.
K. M.
Akastos, gr. Sagnheros, Søn af Pelias, der
var Konge i Iolkos i Thessalien, tog Del i
Argonautertoget og den kalydoniske Jagt. Ved
sin Faders Begravelse lod han afholde store
Væddekampe, hvoraf der gik meget Ry (den
arkaiske græske Kunst har derfor fl. Gange
hentet sit Emne fra dem). (Smlg. Peleus).
C. B.
Akatafasi ell. Agrammatisme (gr.),
Mangel paa Evne til at forme Ordene
grammatikalsk rigtig og i Sætninger, forekommer ved
visse Hjernesygdomme, i Reglen i Forbindelse
med andre Forstyrrelser i Taleevnen.
akatalektisk Vers, se Katalexis.
Akathistos (gr.: »ikke-siddende«), i den
græske Liturgi en Hymne til Jomfru Maria,
som afsynges staaende Lørdag Nat før 5.
Søndag i Fasten. I 7. Aarh. skal efter Sagnet
Konstantinopel være blevet reddet to Gange under
en Belejring, ved at der blev foretaget en
Procession med et Mariabillede under Afsyngelsen
af denne Hymne.
Akatolikker (gr.: »Ikke-Katolikker«) kaldes
alle ikke-katolske Kristne.
Akbar [↱ak-] (»den meget store«), egl.
Djelaleddin-Muhammed, mongolsk Kejser i Hindostan
(1542—1605). Han var Søn af Timuriden
Humayun, Grundlæggeren af det mongolske Rige
i Hindostan, og tiltraadte allerede 1556
Regeringen. Han var en statsklog Monark og vældig
Kriger, der udvidede sit Rige i Øst med
Bengalen og Behar, i S. med Malwa og Landet til
Godavery-Floden, i V. med Guzurate og Sind,
i NV. med Kashmir. Han organiserede og
styrede det store Rige med overlegen Dygtighed
og arbejdede med glimrende Resultat paa at
fremme sine Undersaatters Velfærd; han
beskyttede Videnskab og Kunst, fremmede
Agerdyrkning og Handel og var tolerant mod de
forsk. Trosbekendelser. A. anses for en af de
største Regenter, Verden har ejet; efter hans
Død blev der oprejst et pragtfuldt
Mindesmærke for ham i Nærheden af hans Residens
Agra. (Litt.: v. Noer, »Kaiser Akbar« [2 Bd,
Leyden 1880—86]).
V. S.
Ved Siden af sin politiske Virksomhed havde
Kejser A. ogsaa Bet. paa Religionens Omraade,
idet han praktiserede en vidtstrakt, religiøs
Tolerance, der til sidst fik Udslag i ligefremme
Unionsbestræbelser. Opdraget i Islam, der
allerede havde sat Tolerancen mod bestaaende
højere Religioner i System (se Tolerance),
og som Hersker i et indisk Rige laa det nær
for ham at søge en Forening af Muhammedanisme
og Hinduisme. Ogsaa Parsismen havde
Bekendere i hans Rige og henledte hans
Opmærksomhed paa Zarathustra’s Monoteisme.
Dertil kom Kristendom og Jødedom, den første
repræsenteret af de portugisiske Missionærer
ved A.’s Hof, og det blev nu den religiøst
interesserede og politisk kloge Mands Hovedbestræbelse
at oprette en monoteistisk Religion, der
kunde omfatte alle disse Bekendelser.
Understøttet af sin Minister Abu Fazl stiftede han da
virkelig en Religion (Din-Ilâhî - »den
guddommelige Religion«), der hvilede paa Troen
paa Guds Enhed, det guddommelige Livs
Udvikling i Verden og Sjælevandringen. Dens
Kultus rettede sig fornemmelig mod Solen, og
Kejseren var dens Ypperstepræst. Sin politiske
Bismag fik denne Religionsdannelse ved sin
Formel: Der er ingen Gud uden Allah, og
Akbar er Allah’s Kalif; men i øvrigt var
Religionen præget af Humanitet og moralske
Bestræbelser. Den faldt bort med A.’s Død og har
ikke efterladt direkte Spor i Historien.
Edv. L.
Akeidia (gr.), Sløjhed, er en af de syv
Dødssynder, en Tilstand, som indtræder efter religiøs
Opspændthed. Munkene mente, at man var
særlig udsat for den i Middagsstunden.
Akeetræ [ä↱ki.], se Blighia
Akefaler (gr.: »hovedløse«) kaldtes de strenge
Monofysitter i Ægypten, som 482 skilte sig ud
fra deres Patriark, Petros Mongos, der
tilstræbte en Forening med den ortodokse Kirke
paa Grundlag af Henotikon (se Monofysitter).
Akefali (gr.), medfødt Misdannelse med
Mangel af Hoved. Fuldstændig mangler dette dog
aldrig; der kan altid paavises Spor dertil.
akefalisk (gr.), hovedløs eller uden
Begyndelse; benyttes navnlig om Bøger, hvis
Begyndelse er gaaet tabt.
Akeleje, se Aquilegia.
Aken [↱a.-], By i Preussen, preussisk Sachsen,
ved Elben og ved Jernbanelinien Köthen-A., har
(1910) 8450 mest protestantiske Indb., der
driver Fabrikation af æteriske Olier og Essenser,
samt Tøjvæveri, Skibsbygning, Skibsfart og
Handel.
Aken [↱a.-], H. van, se Bosch.
Akenside [↱eikənsa^id], Mark, eng. Digter
og Læge (1721—70), var Søn af en Slagter,
studerede Medicin, og efter at have søgt at skaffe
sig Praksis fl. Steder tog han til Leyden, hvor
han erhvervede sig den medicinske Doktorgrad.
Efter sin Hjemkomst erhvervede han sig
efterhaanden en anset Stilling som Læge. 1753 blev
han udnævnt til Doktor ved Cambridge-Univ.,
og s. A. blev han Medlem af The Royal Society,
og endelig 1761 blev han en af Dronningens
Livlæger. Allerede i Sekstenaarsalderen skrev
han et lille Digt, The virtuoso, hvori han
anvender Spenser-Stanzen, som han saaledes er en
af de første til at genopvække. 1738 begyndte
han paa sit Hovedværk, The pleasures of
imagination. Det er et didaktisk Digt i 3 Bøger
paa rimfri, femfodede Jamber, til Dels bygget
over nogle Artikler af Addison i The Spectator
om samme Emne. Det udkom anonymt 1744,
men allerede 4 Maaneder efter kom 2. Udg., der
bar A.’s Navn; det gjorde overordentlig Lykke
ved sin Fantasirigdom og sit smukke Sprog.
Den bedste samlede Udg. af hans Poesier er
besørget af Alex. Dyce (1834); den er ledsaget
af den mest autentiske Biografi af ham. (Litt.:
Ch. Bucke, Life, writings and genius of
Akenside, 1832).
(Ad. H.) I. O.
Aker, Herred, i Aker og Follo Fogderi,
Akershus Amt (1910) 30375 Indb., bestaar
ifølge kongelig Resolution af 18. Maj 1906
af Østre Aker, Nordstrand, Vestre Aker og
Ullern Præstegæld, indtager paa begge Sider
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
