Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Akademi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
2. Jan. 1635 udstedtes Statutterne for
L’Académie française (ell. blot L’Académie), hvis
Bestemmelse var at vaage over det fr. Sprogs
Renhed; det skulde bestaa af 40 fremragende
Forfattere og Sprogmænd, og Crusca-Akademiet
var dets nærmeste Forbillede. 10. Juli 1637
begyndte det sine Møder. At være Medlem af
det franske A. er en af de mest eftertragtede
Æresbevisninger i Frankrig, skønt dets
Sammensætning meget ofte langtfra har været
Udtryk for Litteraturens højeste Blomstring paa
et givet Tidspunkt. Det besatte, navnlig i 17. og
18. Aarh., sine Pladser med allehaande
Ubetydeligheder, ja med helt illitterære Personer,
blot fordi de var fornemme, medens en lang
Række af Frankrigs bedste Forfatternavne
savnes i dets Historie. A. Houssaye har i Histoire
du 41me fauteuil de l’Académie française givet
en Liste over alle dem, der burde have været
Medlemmer, lige fra Molière og La Rochefoucauld
til J. J. Rousseau og Béranger. A. har
bl. a. udg. Dictionnaire de l’académie (første
Gang udkommet 1694, nyeste Udgave 1878) og
Dictionnaire historique de la langue française.
Der er stillet talrige Pengepræmier til dets
Raadighed, mest for litterære Frembringelser,
men ogsaa for ædel Daad, saaledes den af
Baron de Montyon stiftede prix de vertu (1782,
ophævet under Revolutionen, men genoprettet
1816). 2) Académie des inscriptions et
belles-lettres var opr. en lille Kommission med Titel
La petite académie, bestaaende af Medlemmer
af det fr. A., som Colbert nedsatte 1663 for at
komponere Indskrifter til Mindesmærker og
Medailler for Kongen. Men fra 1701 fik den en ny
Organisation samt Navnet Académie des
inscriptions et médailles, der 1716 ombyttedes med det
nuv. A.’s Formaal er nu at fremme Studiet af
Filologien, Arkæologien, Historien og
Litteraturhistorien, fornemmelig Fædrelandets. Det har
40 ordentlige, 10 ekstraordinære (libres, som
ikke behøver at bo i Paris), 8 udenlandske og
50 korresponderende Medlemmer og bortgiver
forskellige Prisbelønninger, navnlig le prix
Gobert, oprettet 1833 af Baron Napoléon Gobert.
A.’s Mémoires (fra 1717) har betydeligt
videnskabeligt Værd, og det samme gælder om de
store Værker, det udgiver, især Recueil des
Historiens de France og Histoire litteraire de la
France, begge Arv efter Benediktinerne af la
congrégation de St Maur. 3) Académie des
sciences blev ligeledes grundlagt af Colbert
(1666); det giver sig af med Naturvidenskaberne:
Naturhistorie, Fysik, Kemi og Matematik.
Det har 68 ordentlige, 10 overordentlige, 8
udenlandske og 100 korresponderende Medlemmer,
uddeler Aarspræmier, bl. a. for den nyttigste
Opdagelse i Aarets Løb, og udgiver vigtige
Mémoires (fra 1666) og Comptes rendus des
séances (ugentlig). 4) Académie des beaux-arts
er opstaaet ved Sammensmeltningen af
Académie de sculpture et de peinture, allerede
oprettet 1648 af Mazarin og 1655 sanktioneret af
Ludvig XIV, og Académie d’architecture, der
blev til 1671 paa Colbert’s Foranstaltning. De
skønne Kunsters A. (bildende Kunst og Musik)
bestaar af 41 ordentlige, 10 overordentlige, 10
udenlandske og 40 korresponderende Medlemmer
samt 10 correspondants libres. Det
beskæftiger sig væsentlig med Udgivelsen af
Dictionnaire de l’Académie des beaux-arts, med
at uddele Præmier o. l. 5) Académie des sciences
morales et politiques, bestod fra 1795 i Form
af en særlig Afdeling af Institut national,
afskaffedes af Napoleon I 1803, men genindførtes 1832
efter Forslag af Guizot. Her er 40 ordentlige,
6 overordentlige, 6 udenlandske og 48
korresponderende Medlemmer; dets Fag er Filosofi,
Retsvidenskab, Nationaløkonomi og hvad dertil
hører; det uddeler Prisbelønninger, deriblandt
Beaujour’s paa 5000 frc. og Morogues’ paa 4000,
og udgiver Mémoires (siden 1835) og Séances
et travaux (siden 1842). — De 5 A. har nu i
100 Aar været forenede i det saakaldte Institut
de France, der altsaa maa betragtes som den
officielle Repræsentation for omtr. al fr.
Videnskabelighed. »Instituttets« egl. Oprettelse
daterer sig fra 1795, dengang kaldtes det Institut
national, og senere har det skiftet Navn flere
Gange under Landets politiske Omskiftelser.
Hvert Medlem af det faar 1500 frc. om Aaret
af Staten, Sekretærerne i de forskellige
Klasser 6000 frc. Instituttet har sit eget anselige
Palads ved Seinen og holder et højtideligt
Fællesmøde for alle 5 Klasser (1855—66 var der
ogsaa en 6., for Finansvidenskab og
Regeringsforvaltning), een Gang om Aaret, nemlig
Stiftelsesdagen 25. Oktbr. Akademikerne
møder i deres med grønne Palmegrene broderede
Uniform; der er militær Æresvagt til Stede og
en straalende Tilhørerkreds. I dette Møde
fordeles de store Præmier, som gives af hele
Instituttet i Fællesskab, nemlig den toaarige
Belønning paa 20000 frc., som de enkelte A.
skiftes til at uddele, og le prix Volney for sproglige
Arbejder. Uafhængige af Instituttet er Académie
de médecine og Académie de chirurgie.
Foruden i Paris findes A. i Provinserne: i
Toulouse (stiftet 1323), i Lyon (1700), Caen (1705),
Marseille (1726), Rouen (1736), Dijon (1740),
Montauban (1744), Amiens (1750), Bordeaux
(1753) o. s. v. I alt er der omtr. 30; de udgiver
næsten alle Mémoires, og La revue des sociétés
savantes er deres Fællesorgan.
II. Italien. 1) Accademia della Crusca i
Firenze, se ovf. 2) Accademia delle scienze i
Turin, grundlagt 1757, blev kongeligt 1783, har
navnlig givet sig af med de matematiske og
fysiske Videnskaber og udg. Miscellanea (1759—60),
Mélanges de Philosophie (fra 1760),
Mémoires (fra 1786) og Memorie (fra 1820). 3) Reale
Istituto Lombardo, først i Bologna, hvor det
udgav Commentarii (fra 1731), nu i Milano;
udgiver Memorie (siden 1818). 4) Accademia degli
Arcadi i Rom. Det blev til 1690 efter
Foranledning af Litteraturhistorikeren Crescimbeni og
Digteren Zappi, for at fremme »den gode Smag«
i Litteraturen, og havde en Tid lang megen
Indflydelse, men kom næsten kun til at erstatte een
daarlig Smag med en anden. Medlemmerne
giver sig selv klassiske Hyrdenavne, og i
Vaabnet ses en Hyrdefløjte. 5) Accademia de’ nuovi
Lincei i Rom, et A. af Naturforskere. De ældre
Lincei (Navnet bet. de »losøjede«) samledes
om Fyrst Federigo Cesi 1609—32; Galilei var
Medlem af dette Selskab; det nuv. A. hidrører
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
