Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Akademi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hemmelige Møder, f. Eks. i Roms Katakomber.
Det opløstes 1550. Under roligere Vilkaar
virkede det platoniske A. i Firenze, opvokset
under Cosimo de’ Medici’s og hans Ætlinges
Beskyttelse. Man søgte her at forbinde Platon’s
Filosofi med Kristendommen, og Møderne, der
holdtes paa forskellige Landsteder i Firenzes
Omegn, var i Stil med Platon’s Symposion, idet
Samtale, Sang og Musik vekslede under Maaltidet,
der fulgtes af Diskussioner over Mesterens
Dialoger. De betydeligste florentinske
Platonikere var Lorenzo de’ Medici, Marsilio Ficino,
Pico della Mirandola, Leon Battista Alberti og
Christoforo Landini, og A.’s Indflydelse strakte
sig viden om. Hist og her i Italiens Byer
opstod der samtidige Efterligninger af disse tre
Selskaber, saaledes et i Milano, stiftet af
Lodovico il Moro, hvortil bl. a. Bramante og
Lionardo da Vinci hørte.
Den akademiske Mode bredte sig til andre
Lande, først til Spanien. Hernan Cortés, Meksikos
Erobrer, holdt et A. i sit Hus i Sevilla; 1585
oprettedes Academia Imitatoria i Madrid,
senere kom Academia de los Ociosos i Neapel
under Vicekongens Protektorat, Academia de
los Nocturnos i Valencia (1591) o. fl. l. Det
poetiske A. i Madrid bestod langt ned i 17.
Aarh.; Lope de Vega, Luis de Guevara,
Alarccn, Tirso de Molina, Góngora, Quevedo og
Calderon var blandt dets Medlemmer. Der
oplæstes Digte ved Møderne, udsattes Prisopgaver
og nødes Forfriskninger, og Sekretærerne havde
det Hverv at forfatte en halvt spøgende Kritik
(vejámen) over Digternes Frembringelser og
Person. — I Tyskland stiftede Joh. Clemens v.
Dalberg Sodalitas Celtica ell. Rhenana i Worms
1490, og samme Aar grundede Humanisten Conr.
Celtes Sodalitas literaria Danubiana, der fra
1498 havde Sæde i Wien. — Frankrig fik i
Slutningen af 16. Aarh. et A. i Paris; dets
Stifter var J. A. Baïf, en af Pleiadens Digtere,
Ronsard var et fremragende Medlem af det, og
dets vigtigste Formaal var at studere
Modersmaalets Grammatik, desuden afholdt det
Koncerter. Kirken og Universitetet havde meget
imod denne Institution, men Kongerne Karl IX
(der 1570 udstedte et aabent Brev til Fordel
for det) og Henrik III tog det under deres
Beskyttelse. Efter Baïf’s Død gik det imidlertid
til Grunde. — Henimod Slutn. af 16. Aarh.
grundlagdes det italienske A., der maa
betragtes som Mønstret for alle de A. og
videnskabelige Selskaber, der siden er opstaaet rundt om
i Verden. Det er Accademia della Crusca i
Firenze, kaldet saaledes, fordi det havde til
Hensigt at rense Sproget, »at skille Melet fra
Kliddet«. Digteren Antonio Francesco Grazzini gav
Stødet til dets Oprettelse 1582, men 25. Marts
1587 fandt dets egl. Aabning Sted. Til Valgsprog
tog man: Il più bel fior (ɔ: Flormel) ne coglie,
Citat af Petrarca’s 20. Canzone. Det har udg.
den store Ordbog Vocabolario degli Accademici
della Crusca [1. Udg. 1612, senere mange
Udgaver].
A. kan dels være Statsinstitutioner, dels af
mere privat Karakter, dels beskæftige sig med
fl. Videnskabsgrene, dels med en enkelt Gren af
Videnskaben. Fælles for største Delen af dem
er det begrænsede Medlemsantal — det
betragtes som en særlig Hæder at tilhøre en saadan
snævrere videnskabelig Kreds —, Supplering
ved Valg, Udnævnelse af Æresmedlemmer og
af udenlandske, korresponderende Medlemmer,
endelig Valg af A.’s Embedsmænd. Virksomheden
bestaar gerne i at afholde Møder, hvor
Medlemmerne fremlægger en ell. anden
videnskabelig Undersøgelses Resultat, ell. hvor der
holdes Mindetaler over afdøde Medlemmer ell.
Tiltrædelsestaler af ny og Lykønskningstaler til
dem — om disse Møder offentliggøres trykte
Beretninger; endvidere i Udgiverarbejder, dels
Tidsskrifter, dels større Værker, der skyldes
Samarbejde, og som ellers ikke let kunde have
set Lyset; navnlig er udførlige Ordbøger over
Landets Sprog hyppig blevne til i A. Til dem er
derhos ofte knyttet et Fond, hvoraf Præmier
udbetales for Løsningen af de Prisopgaver, som
A. udsætter; tit bliver de indleverede,
prisbelønnede Arbejder trykt paa A.’s Bekostning.
1899 stiftedes paa Foranledning af A. i Berlin
og Royal Society i London i Wiesbaden den
internationale Sammenslutning mellem A.
(International Association of Academies),
omfattende alle rent videnskabelige Selskaber i
Europa, Amerika og Japan. Formaalet er
Organisation af fælles videnskabelige Foretagender;
Associationen har ingen særlige Pengemidler,
men virker 1) ved samlede Henvendelser til
Regeringerne (ang. Udlaan af Haandskrifter fra
Land til Land, Iagttagelser over Jordskælv,
Elektricitet o. s. v., fremdeles Gradmaaling),
2) ved Nedsættelse af Kommissioner til særlige
Foretagender (f. Eks. Hjerneforskning), 3) ved
Anbefaling af videnskabelige Fællesarbejder,
som fl. ell. færre af de deltagende A. foretager
ell. leder (saaledes Udgivelsen af Mahabharata,
af Leibnitz’ Værker, Realencyklopädie des
Islam, Corpus medicorum antiquorum, af
græske middelalderlige Dokumenter, et Pali-Leksikon
m. m.). Hvert tredie Aar er der Møde af
Delegerede; det første holdtes 1901 i Paris. Blandt
internationale Enqueter, udgaaende fra A. og
vedrørende et bestemt Fag, er bl. a. Efterforskning
og Katalogisering af den græske Astrologis
Haandskriftmateriale. En anden Art Enquêter
er af national Art, idet et A. i et bestemt Land
udsender ell. sætter sig i Forbindelse med Folk
for at samle videnskabeligt Materiale ang.
Landets Historie e. l. Saaledes nedsatte A. i Berlin
1904 en »Deutsche Commission« med den
Opgave at efterforske samtlige litterære
Haandskrifter (ikke Dokumenter) paa Tysk til omtr.
1520, endvidere tyske Memoirer, Rejsebeskrivelser
og Skønlitteratur fra 16. og 17. Aarh.
samt middel- og nylatinske Haandskrifter af
tysk Oprindelse til ind i 17. Aarh. I Lighed
med dette Foretagende har »Det kgl. danske
Videnskabernes Selskab« 1906 nedsat
»Kommissionen for Registrering af litterære Kilder til
dansk Historie i Udlandet«, hvis indsamlede
Materiale overgives til »Det kgl. Bibliotek i Kbhvn«.
Bestaaende A.
I. Frankrig. 1) L’Institut de France.
Omtrent 1630 dannede Valentin Conrart i Paris et
Samfund af fr. Litterater; faa Aar efter tog
Kardinal Richelieu det under sin Beskyttelse, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
