Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Afsvampning (Bejdsning) - Afsvovlning - Afsvækning, se Fotografi - Afsætning - afsætte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvis Smitstof udelukkende ell. i væsentlig Grad
spredes med Udsæden. A. tilsigter at
uskadeliggøre dette Smitstof, uden at Kornets ell. Frøets
Spireevne formindskes i væsentlig Grad. Ved en
omhyggelig udført A. kan man med tilfredsstillende
Resultat bekæmpe de forskellige Brandsvampe
hos Kornsorter, Agerhejre og Draphavre,
Stribesyge hos Byg o. fl.
A. er en gl. Foranstaltning; i Beg. og Midten
af 18. Aarh. finder man i engelske, franske og
schweiziske Skrifter Anvisninger til A. (»Lædskning«)
af Saahveden; hertil anvendtes i Beg. en
Mængde forskellige Stoffer (Kalk, Salt, Alun,
Svovlsyre, Træaske m. m.); i Slutn. af 18. Aarh.
indførtes Blaastensbejdsningen, som efterhaanden
fortrængte de andre Metoder; i sidste
Halvdel af 19. Aarh. var denne Form for A.
almindelig udbredt i alle hvededyrkende Lande,
saaledes ogsaa i Danmark. Siden 1880 har man
ved talrige Forsøg i Europa og Nordamerika
prøvet A. af andre Plantearter end Hvede, og
andre Midler end Blaasten har efterhaanden
vundet Indpas, saaledes især Formaldehyd siden
c. 1895. Ved Siden af A. med Opløsninger af
forskellige Kemikalier er der af J. L. Jensen her
i Danmark 1887 angivet et helt nyt Princip, for
A., nemlig den saakaldte Varmtvandsbehandling,
hvorved Saasæden dyppes i Vand, som er saa
varmt, at Svampekimene dræbes, uden at
Spireevnen lider derved.
Til A. af Korn og Græsfrø bruges nu især en
0,5 %-vandholdig Opløsning af Blaasten
(Kobbersulfat) ell. en 0,2 % vandholdig Opløsning af
Formaldehyd. Hermed overbruses Saasæden
under Omskovling; Behandlingen fortsættes saa
længe, til alle Korn er vædede af Opløsningen;
derefter henligger Sæden i et Døgn, tildækket
med vaade Sække; den spredes saa ud til
Tørring og saas. I enkelte Tilfælde maa
Behandlingen dog foretages paa lidt afvigende Maade.
Varmtvandsmetoden frembyder forskellige
Ulemper, hvorfor den ikke har formaaet at vinde
Indgang i alm. Praksis. Den gennemføres bedst
paa A.-anstalter, indrettede ved Mejerier ell.
andre Steder, hvor man har let Adgang til Damp.
Mod nøgen Bygbrand og Hvedens Støvbrand er
det nødvendigt at bruge denne Metode; i alle
andre Tilfælde kan man med samme Resultat
bruge de kemiske Midler. (Litt.: F.
Kölpin-Ravn, »Smitsomme Sygdomme hos
Landbrugsplanterne« [Kbhvn 1914]).
F. K. R.
Afsvovlning er en let Brænding af Stenkul,
som gør dem anvendelige i Smedeilden til fint
Jern og Staal — hvor ellers Trækul er paa deres
Plads — da raa Stenkul kan overføre noget af
deres Svovlindhold paa Smedestykket og gøre
dette rødskørt. Jern afsvovles ved de forsk.
Ferskningsprocesser og i det hele i samme
Forhold, som disse tager Tid; ved den hurtig
forløbende Bessemerproces er A. derfor kun
meget ringe.
(F. W.). E. Th.
Afsvækning, se Fotografi.
Afsætning (Søv.), en med Jernbeslag forsynet
Indsnævring paa en Mast ell. Stang, hvorpaa det
Gods hviler, der tjener til at afstive Masten
ell. Stangen.
H. E.
Afsætning. Naar Dom er falden, og en kort
Tid derefter forløben, kan Domhaveren faa
Udlæg af den Dømtes Gods til sit Kravs
Fyldestgørelse. Heri hindres han, naar den Dømte
indstævner Dommen for højere Ret. Men undertiden
kan Domhaveren da straks i Stedet derfor søge
en foreløbig Sikkerhed gennem A., enten for at
sikre sig forlods Fyldestgørelse, naar nu en
senere Domhaver, hvis Dom ikke appelleres,
søger Udlæg (jfr. D. L. 1—24—22), ell. blot fordi
Domhaverens Krav har været særlig utvivlsomt
(jfr. Frd. 13. Jan. 1792, Frd. 25. Jan. 1828 og
Vekselprocesloven 28. Maj 1880). A. bestaar deri,
at Fogden udtager saa meget af den Dømtes
Gods, som kan dække Domhaverens Krav, og
giver Domhaveren en Art Retspanteret derover,
hvorved han bliver sikker paa senere at kunne
faa endeligt Udlæg deri. Thi A. har den
Retsvirkning, at det er den Dømte forbudt at
disponere over det afsatte, og at Domhaveren fremfor
alle andre har Ret til at faa Fyldestgørelse af
det afsattes Værdi (jfr. Konkursloven 25. Marts
1872 § 10). Et ejendommeligt Tilfælde af A. er
hjemlet for Vekselejeren, naar han — i visse
Tilfælde — over for en Vekselskyldner kan kræve
en Sikkerhedsstillelse, men denne ikke gives ham
frivillig. Den ydes ham da efter Dom ved, at
Fogden giver ham A., og derved opnaar han,
ligesom ved den frivillige Sikkerhedsstillelse, en
Art Haandpanteret (jfr. Vekselproceslovens § 8).
— Den ny Retsplejelov kender intet til A., men
hjemler i Stedet herfor, at det, i fornødent Fald,
ved Dommen kan bestemmes, at Domhaveren
kan skride til Udlæg, selv om Dommen
appelleres.
V. B.
afsætte 1) (afstikke, udstikke)
Punkter, Linier, Arealer e. l. er en Opgave, der
bestaar i at overføre og betegne i Marken Punkter
og Linier, hvis Beliggenhed og Retning i Forhold
til andre Punkter og Linier i Terrainet forud er
bekendt, ell. Arealer, hvis Størrelse er givet paa
en Tegning ell. ved et ell. andet aritmetisk
Forhold. Man benytter hertil de samme
Instrumenter, som benyttes ved den omvendte Opgave —
Opmaaling af et Terrain —, samt Mærker til
Betegnelse af Punkterne. — Punkter, som kun skal
bevares en kortere Tid, betegnes ved Pæle, der
nedrammes i Jorden og mærkes med Nummer,
Drænrør ell. Jernrør, som anbringes lodret i
Jorden, og hvis Aabning passer til at optage en
Landmaalerstok; Punkter, som skal bevares i
lang Tid, betegnes ved et lille lodret Hul i
Granit- ell. Betonblokke, som efter Omstændighederne
støbes i Beton, og er de i særlig Grad
udsatte for Overlast, anbringes de underjordisk.
Skal de afsatte Punkter kunne ses paa Afstand,
betegnes de ved Landmaalerstokke ell. Signaler,
hvis Konstruktion kan være meget forsk.,
Hovedsagen er, at Signalets Sigtepunkt ligger lodret
over Punktet; paa meget store Afstande benyttes
svære Tømmersignaler, ell. man betjener sig,
særlig ved geodætiske Arbejder, af Heliotropen
(s. d.).
De særlige Afsætningsopgaver, som kan
forefalde, er: 1) Afsætning af rette Linier.
Kortere Linier afsættes paa den Maade, at man,
staaende i Liniens ene Endepunkt, vinker
Landmaalerstokke ind i Linien, idet man, naar
Linien har en større Længde, anbringer et med
Kikkert forsynet Instrument i Liniens ene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
