Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Afstemning, Votering - Afstemning - afstikke - Afstrøg - Afstuvning - Afstøbning - Afstigning - Afsvampning (Bejdsning)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hører den paragrafvise A., der bestaar i,
at et Forslags enkelte Dele afstemmes særskilt
og til sidst under eet ved en Generalafstemning
over de vedtagne Dele. Særegent for denne
Metode er, at den skaber en stor Mængde
Alternativer, som ikke er foreslaaede (ved n
Paragraffer 2n Alternativer). I dansk Rigsdag er
paragrafvis A. Reglen ved Forslags 2.
Behandling, i Landstinget dog kun, for saa vidt
Ændringsforslag er stillede, ell. denne Slags A.
udtrykkelig fordres ell. af Formanden anses for
hensigtsmæssig. I mange Parlamenter har hvert
Medlem Ret til at forlange et Forslag delt i flere
Dele til paragrafvis A., ja, i nogle skal en
saadan Deling finde Sted, naar Forslaget er
»sammensat« ell. »ikke hensigtsmæssig kan afgøres
under eet« (sv. Rigsdagsordning § 60). I
Danmark betragtes dog, ligesom i England, et
Forslag om Deling som et Ændringsforslag
(Folketingets Forretningsorden § 23, jfr. dog § 37).
Spørgsmaalet om, hvorvidt Forsamlingen ell.
dens Formand bør have Ret til Afgørelse af
tvivlsomme Formspørgsmaal vedrørende A., løses for
jur. Domstoles Vedk. altid i Forsamlingens
Favør, og samme Løsning gives tit for
Parlamenter (saaledes i dansk Rigsdag paa et vist
Antal Medlemmers Begæring), uagtet der her
lader sig indvende, at Forsamlingen ofte maa
formodes at savne saavel logisk Evne som
Upartiskhed til Formspørgsmaalenes rigtige og
retfærdige Afgørelse.
(Dr. jur. Alb. Heckscher.)
K. B.
Afstemning, Afpasning af Afsender- og
Modtagerapparater ved traadløs Telegrafi, saa at de
faar samme Svingningstid (se Telegrafering
uden Traad).
afstikke, 1) (tekn.) ɔ: med Afstikkerstaal at
skære det færdige Stykke fra den Ende, med
hvilken det har været fastgjort til Drejerbænken,
ell. at afstikke Stang-Materiale i mindre
Længder passende til de Drejearbejder, der skal
udføres. Større Støbestykker har Dødhoved for at
give Tryk og efterflydende Metal; disse
Dødhoveder maa afstikkes før Bearbejdningen.
E. Th.
2) a. en Bygning, er at afsætte den paa det
rette Sted paa Byggepladsen efter de Maal, som
er angivet paa Tegningerne.
C. B-r.
3) se afsætte.
Afstrøg kaldes det lette Skum, der danner sig
ved Afdrivning (s. d.) ved Processens
Begyndelse. Foruden Bly kan det indeholde Antimon
og egner sig da til at forarbejdes til Skrifttøj
(Typer) ell. Arsen, hvorved det egner sig til
Hagelfabrikation.
(F. W.). E. Th.
Afstuvning, at anbringe og afstive en
Skibslasts Indhold saaledes, at denne ikke kan
forskyde sig under Skibets Bevægelser i Søen.
H. E.
Afstøbning kaldes ganske i Alm. en
Gengivelse i naturlig Størrelse af et fast Legeme
ved Hjælp af en flydende Masse, som efter
Støbningen hærder. Til Støbning anvendes først og
fremmest Metallerne, navnlig Støbejern, Messing,
Bronze, og Legeringer med Bly og Tin som
Hovedmetaller; herved bemærkes det, at man
ofte ikke kan benytte selve den Genstand, der
skal afstøbes, som Model for Støbeformen, thi
p. Gr. a. Metallets Svind vil A. blive mindre end
Originalen, hvad der kan have den Bet., at man
maa fremstille en Model, som er Svindmaalet
større end A., der derved bliver lig Originalen;
endvidere kan man støbe med Gips, Cement,
Svovl, Lak, Voks, Setarin, Parafin o. l. — Særlig
betegner A. Gengivelse i Gips af en Billedhuggers
Arbejde, som bestaar i en Lermodel, der ikke
taaler Opbevaring. Der maa først støbes en
Form over Modellen, hvortil ogsaa Gips
benyttes, denne Form deles ell. sprænges, saa at den
kan befris for Modellen, derefter overstryges den
med Shellak, indfedtes, samles og udstøbes med
Gips. Vil man have A. i formindsket Maalestok,
lægger man den første A. i Sprit, den trækker
sig derved lidt sammen, man tager ny Form,
støber af paa ny, behandler A. paa ny med
Sprit o. s. v. Foruden til ny Billedhuggerarbejder
benyttes A. i Gips til at gengive Antikker,
Ornamenter, fossile Dyrelevninger o. s. v.
Gipsafstøbninger danner et vigtigt Hjælpemiddel ved
Tegneundervisningen; de kan gøres holdbarere
ved at imprægneres med Parafin ell. Stearin
ell. males med Bronzefarve (herved lider
Skarpheden let) og haardere ved at anvende
allunholdigt Vand til Udrøring af Gipsen.
(F. W.). E. Th.
Afsugning er en Forædlingsmetode, hvor
Ædelriset vedbliver at være i Forbindelse med
Moderplanten og drager Næring fra denne,
indtil Sammenvoksningen med Vildstammen har
fundet Sted. Det er en forholdsvis besværlig
Formeringsmaade, og den anvendes derfor kun over
for Planter, som er vanskelige at forædle paa
anden Maade. Aaret forud maa Vildstammerne
plantes omkring Modertræet, og de maa være af
en passende Højde saaledes, at Grenene kan
naa Modertræets Krone. A. udføres om Foraaret,
naar Saftstigningen i Træet kan antages at være
begyndt. Saavel Ædelriset som den vilde Kvist,
der helst skal være af ens Tykkelse, indstudses
c. 5 Knopper over det Sted, hvor A. skal
foretages, og derefter bortskæres et elliptisk og lige
stort Stykke af Barken paa begge. Man anbringer
da de to Saarflader paa hinanden saaledes, at de
nøjagtig dækker hinanden, ombinder Forædlingsstedet
med Bast og smører Podevoks paa for at
hindre Luft og Fugtighed fra at faa Adgang. I
Løbet af Sommeren vil Sammenvoksningen finde
Sted, og man skærer da Ædelriset fra Modertræet,
helst i to Gange, først halvt, og senere —
naar man har Sikkerhed for, at A. er lykkedes
— skæres Kvisten helt fra. — Foruden som
Formeringsmaade finder A. ogsaa forsk. anden
Anvendelse, navnlig i Frugthaven. Ved kunstige
Frugttræformer, som Snortræer, Palmetter o. l.,
benyttes A. til at forene Nabotræernes Ledegrene
med hinanden. Om Frugtbarheden derved
forøges, er tvivlsomt, men man opnaar, at det ene
Træ støtter det andet, og saafremt der findes
meget stærkt ell. svagtvoksende Eksemplarer
mellem de sammensugede Træer, vil Væksten
blive mere ligelig, idet de overfrodige Træer
gennem den Kanal, som Forædlingsstedet
afgiver, blander deres Saft med de Træer, som er
af svag Vækst.
L. H.
Afsvampning (Bejdsning) af Sædekorn,
Frø o. l. er en Fremgangsmaade, der anvendes
til Forebyggelse af saadanne Plantesygdomme,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
