Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Afrika - Afrika. Opdagelseshistorie - Afrikander - afrikanske Gæs, se Gæs - afrikanske Kompagni - afrikanske Oldsager
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Koloniembedsmænd og Officerer har foretaget ivrige
Undersøgelser. Af stor videnskabelig Bet. har Hertug
Adolf Friedrich af Mecklenburgs store
Ekspedition til Centralafrika 1910—12 været. Planen
var fra Kamerun at undersøge fr. Kongos
»Hinterland« det tyske og fr. Tsad-Sø-Omraade,
Egnen mellem Tsad og Øvre-Nil, altsaa
Ubangi-Uëlle-Distriktet, og Bahr-el-Ghasal. Politiske
Uroligheder i fr. Wadai forhindrede en
Gennemførelse af hele Planen, nemlig en samlet March
af hele Ekspeditionen til Nilen, men Hovedekspeditionen
under Hertugen selv arbejdede dog
ved Schari, Tsad og i Baghirmi, medens en
anden Del under Schultze og Miltbread
arbejdede i Kamerun og paa de spanske Øer i
Guinea-Bugten, og en tredie Afdeling under
Wiese og Kaiserswaldau gennemførte Marchen
til Øvre Nil.
(Litt.: F. Hahn og W. Siewers, »A.«,
2. Opl. [Leipzig 1901]; A. H. Keane, Africa
[i Stanford’s Compendium 1904—07]; M. Fallex
og Mairey, L’Afrique au debut du XX’e
siècle [Paris 1906]; A. Knox, Notes on the
Geology of the Continent of Africa [London 1906];
S. Passarge, »Südafrika« [1908]; E. G.
Ravenstein, The Climatology of Africa [i
Reports Brit. Association 1892—1901]; Reichardt,
»Zur Frage der Austrocknung A.’s« [Geogr.
Zeitschr. 1895]; A. Knox, The Climate of the
Continent of Africa [London 1911]; A. Engler,
»Die Pflanzenwelt A.’s« [»Vegetation der Erde«,
Leipzig 1910]; Oschatz, »Anordnung der
Vegetation in A.« [Erlangen 1900]; H.
Hartmann, »Die Völker A.’s« [Leipzig 1879]; G.
Buschan, »Illustrierte Völkerkunde« [Afrika,
bearb. v. A. Luschan, Stuttgart 1910]; Ȁltere
Entdeckungsgeschichte und Kartographie A.’s«
[Mitt. Geogr. Gesellsch., Wien 1905]; A. Supan,
»Ein Jahrhundert der Africa-Forschung«
[Peterm. Mitt. 1888]; A. Zimmermann, »Die
europäischen Kolonien« [Berlin 1901]; H. H.
Johnston, The Colonisation of Africa [1913]).
C. A.
Afrikander (holl. Afrikaander), en i
Sydafrika født Hvid, alm. kun benyttet om dem
af holl. Afstamning. — »A.-Bond« (ofte kun the
Bond) er en politisk Sammenslutning af det
holl. Element i Sydafrika. Det blev grundlagt
af F. W. Reitz (i 1881), den senere Præsident
i Oranje-Fristaten, og Karl Borckenhagen, en i
Bloemfontein bosat Tysker. Hensigten var at
vække Afrikandernes Nationalfølelse, forbedre
deres økonomiske Vilkaar og forøge deres
politiske Indflydelse med Endemaalet: Sydafrikas
Selvstændighed, sikkert ikke under eng. Flag.
Opr. havde Forbundet en for Kaplandet og
Republikkerne fælles Organisation, men snart
blev Afdelingen i Kapstaden selvstændig og fik
under Hofmeyer’s Ledelse ikke ringe politisk
Indflydelse. Forbundet understøttede 1884
forgæves Boernes Planer om Betschuana-Land,
senere drev det en mere engelskvenlig Politik
og støttede Cecil Rhodes 1890—96. 1898 kom
endog et »Bond«ministerium, W. P. Schreiner,
til Magten. Under Boerkrigen var Forbundet
officielt neutralt, dog med tydelig Sympati for
Boerne, og mange menige Medlemmer sluttede
sig til dem. Efter Krigen omdannedes 1902
Partiet paa bredere Basis, erkendende
Englændernes Herredømme, og gik snart op i
»Sydafrikansk Parti«.
C. A.
afrikanske Gæs, se Gæs.
afrikanske Kompagni. Det afrikanske ell.
marokkanske Kompagni stiftedes paa Frederik
V’s Fødselsdag 31. Marts 1755. Allerede 1749
var der gjort Privatforsøg paa at faa en
Handelsforbindelse i Gang med den afrikanske
Middelhavskyst, men først ved Oktroien af 1755
fik denne Handel en fast Organisation. D. æ.
Bernstorff var Drivfjederen i dette pompøse
Foretagende, der skulde fremme Danmarks
Handel ved at skaffe nyt Opland for danske
Varer og Raaprodukter for dansk Industri.
Selskabet fik Eneret paa Handelen paa Marokko
og forpagtede Tolden paa den marokkanske
Kyst. Imidlertid gik det stort anlagte
Foretagende snart ynkelig i Stykker, og det trods de
mange Begunstigelser, der blev Kompagniet til
Del fra Regeringens Side: kostbare Eskadrer
blev sendt ned til Middelhavet; der blev
indrømmet det Toldfrihed, og betydelige
Pengesummer tilflød det fra Statskassen. Omsider blev
det klart for alle, at det ikke kunde nytte ad
denne kunstige Vej at fremtvinge en blomstrende
Handel. Efter at have ofret Millioner
paa dette Selskab, maatte Staten til sidst (1766)
indløse og ophæve det.
C. Th.
afrikanske Oldsager. Naar bortses fra
Ægypten, er de forhistoriske Tidsrum i Afrika
hidtil kun lidet oplyste. Imidlertid findes dog
over store Strækninger Levninger af Stenalderens
Kulturtrin i forsk. Faser, saavel palæolitiske,
svarende til den europ. Oldstenalder, som
neolitiske.
De palæolitiske Oldsager er hidtil næsten
udelukkende fundne spredt paa Overfladen.
Simple, flade Haandsten af Kvartsit ell. Flint,
afrundede i den ene, spidst udløbende mod den
anden Ende, tildannede ved Afspalminger, som i
de ældste europ. Kulturtrin, kendes fra en Række
Punkter fra N. til S., fra Ægypten til Guinea-Kysten.
Enkelte heldigere Iagttagelser tyder paa, at de
er at henføre til den kvartære
»Drift«-Istid, som i Europa; saaledes er
i Natal, Sydafrika, gjort et Fund i Sand 6 à 7 m
under Overfladen; ved Zambesi- og Oranje-Floderne
kendes Fund fra Breccielag, men Lagenes
Alder er hidtil ikke sikkert erkendt. Bedst oplyst
er Sydafrika, hvor man skelner mellem fl. Trin
som de europ. (smlg. Stenalder): Acheuléen
 |
| Fig. 1. Fra Stellenbosch, Sydafrika. (L. 0,232 m). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
