Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Afrika - Afrika. Opdagelseshistorie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Nordgrænse Oranje-Floden, og den blev rykket
længere frem, da der 1871 blev fundet Diamanter i
Griqua-Landet; 1853 var en Del af Kaffraria
blevet indlemmet, 1868 Basuto-Land og 1875
Resten af Kaffraria. Limpopo-Floden, hvis Løb
havde givet Anledning til mange Gisninger,
blev særlig undersøgt af Erskine 1868, der fulgte
Olifant-Flodens Løb til dens Munding i Limpopo.
Hauch o. a. udvidede i høj Grad Kendskabet
til Transvaal og omliggende Egne; hans første
Rejse 1865—69 gik igennem det centrale
Bjergland til 17° s. Br., den anden 1872 fra Limpopo
over de mærkelige Ruiner ved Simbabwe til
Sena ved Sambesi; hans Opdagelser af
Guldlejer i Matabele-Land — der allerede var blevet
bekendt ved Moffat’s Rejser i 1850’erne —
og senere i Transvaal samt Diamanter ved
Vaal bevirkede, at de paagældende Egne fik en
rig Tilstrømning af Hvide. Det Britisk-sydafrikanske
Selskab, der stiftedes 1889, har særlig
ladet undersøge Matabele-Land og Egnene
mellem dette og Kysten, saaledes af Maund og
Doyle 1891, der særlig undersøgte Gasa-Land.
Omtr. ved 1890 er saaledes de epokegørende
Opdagelsers Tid forbi, men Tallet af
Ekspeditioner er dog derfor langtfra taget af. De
strækker sig dog nu sjældnere over længere
Strækninger gennem ukendte Egne, men holder sig
mere til enkelte Omraader og tjener mest til
Undersøgelsen af videnskabelige Spørgsmaal af
forsk. Art, hvorved dog ogsaa ofte rent
geografiske Problemer bliver løst ell. bringes nærmere
til deres Løsning. Samtidig spiller
Grænsekommissionerne en betydelig Rolle ved i Naturen at
fastsætte de ved Overenskomsterne efter
Længde- og Breddegrader ansatte, ofte vage
Grænser. Saadanne Kommissioner har været
virksomme i næsten alle Kolonialdistrikternes
Grænseomraader. — Af de betydeligere Rejser
og Undersøgelser i de sidste 20 Aar kan nævnes
Th. Fischer’s vigtige Arbejder i Marokko 1899—1901.
Théviniant krydsede 1904 Sahara til
Niger, hvilket ikke var sket siden Caillé 1828.
Det vestlige Sahara blev ogsaa berejst 1910 af
Englænderen Haywood, der fra Sierra Leone
drog til Gao ved Niger og derfra gennem Ørken
til Ain Salah, hvorfra han efter store
Anstrengelser over Ouargla og Tuggurt kom til Biskra,
Endepunktet for den algierske Jernbane. Blandt
Foregangsmændene ved Udforskningen af
Vestafrika kan fremhæves Monteil og Ménard,
hvilken sidste myrdedes 1892 i Landskabet
Worodugu, Hourst, der 1896 som den første
Europæer sejlede ned ad Niger fra Bammako til
Akassa. I Niger-Buen rejste Voulet og Chanoine
1896—97, hvorpaa de 1898—99 trængte frem til
Tsad-Søen; 1899 gjorde hele Ekspeditionen Oprør,
optraadte paa egen Haand og myrdede Oberstløjtnant
Klobb, der var sendt ud for at fratage
Førerne Kommandoen. Senere blev den dog
afvæbnet af Pollier og efter Førernes Død ført
frem til Tsad af Jolland. Fra Niger trængte
Missionæren Robinson 1895 frem til Kano og
vendte tilbage til Lokodscha. Kameruns
»Hinterland« undersøgtes 1893 af Passarge og
Uechtritz, medens Foureau berejste fr. Kongo. Major
Marchand foretog 1897—99 sin store
Gennemkrydsning af A. fra Loanda over Brazzaville til
øvre Ubangi, saa over Land til Bahr-el-Ghasals
Omraade med et 5 Maaneder langt Ophold i
Faschoda, hvor hans Sammenstød med
Englænderne fik store politiske Følger; endelig drog
han op ad Lobat og Baro, videre over Land til
Addis Abeba og derfra til Djibuti ved
Bab-el-Mandeb. I de samme Aar tilintetgjordes en
Række franske Ekspeditioner af Usurpatoren
Rabah i Bornu, men 1900 blev han slaaet og
dræbt af Ekspeditionerne under Jolland. Den i
sin Tid af Barth formodede Forbindelse mellem
Tsad-Søen og Havet lykkedes det 1904 Lenfant
at paavise og følge fra Havet til Søen; i 3
Maaneder af Aaret løber Vandet fra Tsad gennem
Schari og dens Tilløb Logone ud i Tuburi-Søen
(370 m o. H.) og derfra gennem fl. Katarakter
ned i Majo-Kebbi, der er Biflod til Binuë.
Selve Tsad-Søen blev undersøgt 1906 af Tilho,
der udarbejdede et nyt Kort over Søen, og
samme Aar af Alexander-Gosling-Ekspeditionen,
af hvis Medlemmer den eneste overlevende,
Boyd Alexander, kommende fra Guinea-Kysten
1907, fortsatte fra Tsad over Bahr-el-Ghasal,
Nilen, Khartum til Port Sudan ved det Røde Hav.
— Problemet om Nilens øvre Løb og de
centralafrikanske Søer har haft talrige Undersøgere.
1892 fulgte Baumann Kagera ell. Nilens egl.
Kildeflod indtil de saakaldte Maanebjerge N. f.
Tanganjika, og 1900 fulgte Kandt Kageras
vigtigste Kildeflod Njavarongo til Vulkanen
Kirunga, hvor man altsaa maa søge den
allerførste Begyndelse til Nilen. Spørgsmaalet om
Udspring og Løb af den ovf. Faschoda
udmundende Sobat løstes 1899—1900 af Austin, efter
at dens sydlige Tilløb Jub (Akobo) og Rusi var
opdagede af Bottego og Wellby 1897 og 1899. Fl.
Forsøg paa at bestige Ruwenzori blev gjort i
Beg. af 20. Aarh., men en fuldstændig
Bestigelse fuldførtes først 1906 af Hertugen af
Abruzzernes Ekspedition, hvorved Bjerget
bestemtes til en Højde af 5800 m eller til A.’s
næsthøjeste Punkt.
Landskabet Mfumbiro og Egnene om
Kivu-Søen undersøgtes første Gang 1894 af Götzen
og senere Hermann 1900—02. Undersøgelser
mellem Kivu og Albert Edward Njanza
anstilledes af Grogan og Moore 1897—1900 paa deres
Rejse gennem A. fra S. til N., nemlig fra
Kaplandet, over Tanganjika til Nilen. Paa Vej fra
Søomraadet til Kongo-Floden blev Emin Pasha
myrdet 1892 af Araberne i Kinema. 1894
lykkedes det Götzen at trænge gennem
Urskovsbæltet fra Kivu-Søen til Kibongo, og 1906—07
drog Hertugen af Turin fra ital. Somali-Land
gennem Uganda til Aruwimi og Kongo. —
Kongo-Flodens Løb mellem Njangwe og Lukuga
udforskedes 1895 af Mohun og Hinde, medens
Brasseur 1896 befor de endnu uudforskede
Strækninger af Floderne Lualaba og Luapula.
1898 drog Lloyd fra Uganda til Kongo ad en ny
Vej fra Toru gennem Urskoven til Ituri og
videre ad denne Flod. — Den østafrikanske
Halvø, Somali-Hornet, berejstes 1895 af en ital.
Ekspedition under Bottego, der naaede frem
til Rudolf-Søen 1895, og Russeren Leontiev 1899.
Det tyske Østafrika hører nu i topografisk og
andre videnskabelige Henseender til de bedst
kendte Egne af A., idet de tyske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
