Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Afrika - Afrika. Geologi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af Fezzan, Tibesti og Egnen mellem Ahaggar
og Aïr. Endvidere findes en sort devonisk
Ørkensandsten, der tidligere p. Gr. a. sin Farve
blev anset for at være af vulkansk Oprindelse
(Agadem, Borgu). Trias og Juraformationen er
ikke repræsenterede, og de næste Dannelser, vi
træffer paa, er de ligeledes horisontalt liggende
Kridttidsaflejringer. I V. findes en smal
Kyststrækning fra Marokko til Kap Blanco,
bestaaende af disse Dannelser. Dernæst træffes de
paa Grænsen mellem Atlas og Sahara, i Tassili,
i hele Tripolis, omkr. Kufra samt i Øvre-Ægypten
og Nubien fra Assuan til Khartum (nubisk
Sandsten). Tertiærdannelser findes kun mod
NØ.: Nedre-Ægypten er dannet i Eocæn, Barka
og Kysten langs Middelhavet i Miocæn og
Pliocæn. I Tertiærperioden fandt ogsaa vulkanske
Udbrud Sted, saaledes i Aïr, Tibesti, Tassili og
Landet S. f. Sokna, derimod findes ingen
virksomme Vulkaner. Samtidig med Vulkanvirksomheden
blev Sahara ogsaa truffet af
adskillige Brud: det Røde Hav, flere af de store
Floddale og Schotts er Gravsænkninger, Fayum,
Siwah o. a. Oaser er Kedelsænkninger.
Kvartærperiodens Dannelser, Sand, Grus m. m.,
danner Overfladen i hele Ørkenen. P. Gr. a. den
store Forskel paa Dag- og Nattemp. sprænges
Klipperne itu. Materialet føres af Vinden bort
og aflejres paa andre Steder, efter at det har
været benyttet som Erosionsmateriale paa de
tilbagestaaende mere modstandsdygtige
Klipperester, de saakaldte Vidner (fr. témoins). Af
Sandet dannes Klitter, som kan naa Højder
paa indtil 500 m. Alt efter Jordbundsmaterialets
Størrelse deles Ørkenen (efter Walther) i
Klippeørken, hvor alt det finere Materiale er ført
bort, Grusørken, Sandørken og Lerørken; den
sidste Form har en meget ringe Udbredelse.
Ogsaa de Indfødte skelner mellem forsk.
Ørkenformer: Sserir betegner den med Grus og
afrundede Sten bedækkede Ørken, hvorimod
Hamada er en Højslette, hvis Overflade dannes
af skarpkantede Sten, og Erg er en Betegnelse
for en Sandørken. — Medens Floderosionen i
Pluvialtiden (svarende til vor Diluvialtid) var
af stor Vigtighed for Landets Udmodelering
(de gamle, nu tørre Floddale), er det nu
Vinden i Forbindelse med de store Temperaturforskelle,
der er de bestemmende Faktorer: Sahara
er et Tørke-Omraade i Modsætning til det
øvrige A. (med Undtagelse af Kalahari), der har
humid Erosion.
A. Syd for Sahara falder i følgende 4
Underafdelinger: Sudan med Øvre-Guinea,
Kongo-Bækkenet med Nedre-Guinea, Østafrika og
Sydafrika.
Ogsaa i Sudan og Øvre-Guinea bestaar store
Strækninger af krystallinske Skifre, Gnejs og
gamle Eruptiver (Granit, Grønsten, Porfyr og
Gabbro; deres vigtigste Forekomststeder er i
Liberia, Aschanti, Sokoto, Adamaua, Darfur samt
mere spredt paa Grænsen til Sahara og i
Kordofan. Dernæst findes en palæozoisk Kalksten
f. Eks. i Senegambien og en Sandsten, hvis
Alder man ikke rigtig kender, men som man er
mest tilbøjelig til at henregne til Trias; dens
største Udbredelse er mod V. i Senegambien
og mod Ø. omkr. den Hvide Nil (Schilluk,
Kordofan og Niam-Niam) samt i Øvre-Guinea
(Abome og Nigers nedre Løb). Jura- og
Kridtformationen mangler. Fra Tertiærtiden findes
vel ingen sedimentære Aflejringer, men derimod
en Del vulkanske Dannelser (Basalt); de
træffes især to Steder: i Djebel Marra (Darfur),
der for en stor Del bestaar af Lavamasser, og
i Kamerun. Sidstnævnte Sted dannedes en
Vulkanspalte med Retning NØ.-SV., strækkende
sig fra Adamaua til Vulkanen Kamerun og
videre ud paa Øerne Fernando Po, Principe, St.
Thomé og Annobom, der alle er opbyggede af
tertiært vulk. Materiale. Ligesom i Sahara
spiller ogsaa her de kvartære Dannelser en
betydelig Rolle; mod Ø. har Nilen og dens
Bifloder aflejr et over store Omraader, og
Vest-Sudan og Øvre-Guinea er dækkede af Laterit,
et jernholdigt Forvitringsprodukt (Ler) med
Klumper af Brunjernsten. Da Sudan ikke har
været dækket af Havet siden Trias, har en
stærk Nedbrydning og Udjævning fundet Sted;
det er derfor et forholdsvis fladt Land uden
Bjerge, et Peneplan.
Hinsides Kamerun-Spalten begynder Nedre-Guinea,
som dels bestaar af arkæiske Dannelser
(krystallinske Skifere og gamle Eruptiver), der
danner Terrasser ud mod Havet, dels — mellem
disse og Havet — af Aflejringer fra
Palæozoikum, Kridt og Tertiær. I det egentlige
Kongo-Bækken findes foruden palæozoiske Dannelser
ogsaa en forsteningsfri Sandsten, hvis Alder
man anslaar til Trias ell. Dyas, den er efter
al Sandsynlighed ikke afsat i Havet, men i
Ferskvand. N. og S. f. Kongos mellemste Løb
er et stort Omraade med alluviale Flodaflejringer,
og endelig dækkes det meste af saavel
Kongo-Bækkenet som Øvre-Guinea af et tykt
Lag Laterit.
Østafrika omfatter Abessinien,
Somali-Halvøen og Søplateauet. Underlaget i
Abessinien er arkæiske Dannelser, men disse viser sig
kun paa enkelte Steder, dels i dybt nedskaarne
Floddale (Sobat), dels ude ved Kysten af det
Røde Hav og i Bjergdraget Harrar. Over disse
ligger i horisontale Lag Sandsten fra den
palæozoiske og ældre mesozoiske Periode,
Lerskifer og Kalk fra Jura, men heller ikke til disse
Dannelser ser man meget, da største Delen af
Landet er dækket af tertiær Lava. I
Syd-Abessinien findes en Gravsænkning, som gaar fra SV. til
NØ. (Rudolf-Sø og Hawasch-Floden), og som
omtrent naar til det Røde Hav. Her er ogsaa mange
vulkanske Bjergarter, og endnu i forrige Aarh.
skal der have fundet vulkanske Udbrud Sted,
og i hvert Fald er vulkanske Eftervirkninger
(Jordskælv, varme Kilder, Solfatarer) ikke
sjældne. Floderosionen er meget betydelig
p. Gr. a. den rige Nedbør, og Landet er derfor
opløst i en Mængde større og mindre Stykker.
— SØ. for den sydabessinske Gravsænkning
ligger Somali-Halvøen, hvis geologiske Forhold
endnu er meget daarligt kendte; Gnejs og Granit
danner Underlaget, og derover breder sig en
palæozoisk Sandsten; paa Østkysten træffes Jura,
ved Adén-Bugten tertiære Aflejringer. Lava
synes ganske at mangle. — I Søplateauet breder
de gamle Dannelser sig atter over store
Strækninger. Et stort arkæisk Omraade omslutter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
