Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Afholdssagen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
oprettet omtr. 50 saadanne Anstalter, af hvilke
30 endnu er i Virksomhed. De var opr. under
streng Statskontrol, skønt oprettede ved
Privatmidler; nogle faar Statsunderstøttelse, idet
der tilflyder dem visse % af det ved
Brændevinsskatten indkomne Beløb. For Optagelse i
en Statsanstalt findes Regler, som er ordnede
ved L. Indtrædelsen er enten frivillig ell.
tvungen. I første Tilfælde maa Drankeren
underskrive en skriftlig Forpligtelse til at blive 4—6
Maaneder i Anstalten. Optagelse ved Tvang
sker for et Tidsrum af 3—12 Maaneder som
Følge af en Dom, efter at 2 Læger og 2 ansete
Borgere har erklæret, at Drankeren »har tabt
sin Selvbeherskelse, p. Gr. a. Drik ikke er i
Stand til at passe sine Forretninger og er
farlig for andre«. Behandlingen i Anstalterne
bestaar væsentlig i Disciplin, kraftig Diæt, Arbejde
og Adspredelse, efter Omstændighederne
ogsaa moralsk og religiøs Paavirkning. Antallet
af »Helbredelser« angives til 30 %, af nogle til
40 %, vistnok for højt, da Helbredelsens Varighed,
som er det afgørende, vanskelig lader
sig kontrolere. Efterhaanden er Statsasylerne
komne i Miskredit, navnlig paa Grund af
Eksempler paa mangelfuld Disciplin; ofte var
Bestyrelsen betroet til Ikke-Læger, som manglede
Indsigt til at lede Behandlingen af saa mange
forskelligartede Individer paa et rationelt
Grundlag. Derimod drives fl. Privatasyler godt.
Foruden i Amerika findes Lovbestemmelser om
Drankerasyler kun i England. Loven (The inebriates
Act 1879) tillader kun frivillig Optagelse, naar
Drankerens Ansøgning ledsages af en Erklæring
af 2 Dommere, som bekræfter, at han maa
betragtes som Vanedranker i den af Loven nærmere
definerede Bet. Drankeren kan ikke forlade
Anstalten, før den Opholdstid er forløben, til
hvilken han har forpligtet sig. Disciplinen
overholdes meget strengt ved Statskontrol.
Imidlertid har ogsaa i England Privatanstalterne,
af hvilke der findes c. 22, fundet mere
Tilslutning end Statsanstalterne. I de fleste andre
Lande findes Drankerasyler, af hvilke nogle
er oprettede ved private Midler, andre til Dels
ved Statstilskud.
En Støtte for A. er alle Forsøg paa at skaffe
den store Masse af Befolkningen Erstatning for
berusende Drikke ved Oprettelsen af Te-,
Kaffe- og Bouillonhuse ell. sundere og kraftigere
Næring ved billige Spisehuse, Folkekøkkener, o. s.
v. I videste Forstand er ogsaa alle Bestræbelser
for at skaffe de lavere Klasser i
Befolkningen bedre Boliger et Led i Kampen mod
Misbrug af spirituøse Drikke og næppe det
mindst radikale Middel mod Ondet. I
nedenstaaende Oversigt over A. i forsk. Lande er
kun taget Hensyn til de ovf. omtalte offentlige
og private Foranstaltninger
I Nordamerika, A.s opr. Hjem, begyndte
Bevægelsen paa Foranledning af Dr. Benjamin
Rush med Dannelsen af en »Forening til
Undertrykkelse af Umaadehold« i Boston 1813, som
1827 afløstes af det smst. oprettede amer.
Maadeholdsselskab (American Temperance Society),
hvis Medlemmer aflagde Afholdsløfte. Dette
Selskab voksede med rivende Fart, og allerede 1835
havde 2 Mill. Mennesker i de Forenede Stater
givet Afkald paa Nydelsen af spirituøse Drikke,
der fandtes 8000 Afholdsselskaber, og over 4000
Brænderier havde maattet standse Bedriften.
Forbruget af spirituøse Drikke var i de 6 østlige
Stater aftaget med mere end 2/3, i de øvrige
med mere end Halvdelen. Bevægelsen, i
hvilken Gejstlige af forsk. Konfessioner tog virksom
Del, gav Anledning til Indførelse af
Prohibitivforholdsregler i Staten Maine 1846. Som
Følge af den nordamerikanske Borgerkrig tog
Drikfældigheden atter til, men derefter optoges
Agitationen med fornyet Styrke, og 1872
holdtes i Baltimore en stor Kongres af alle kat.
Afholdsselskaber. Man lagde nu Vægt paa
Dannelsen af Ungdomsforeninger (Bands of Hope),
og Bevægelsen antog til Tider et sværmerisk
og overspændt Præg. Saaledes 1874, da
Kvinder af alle Klasser aabnede et Korstog mod
Brændevinen. Syngende og bedende drog de
omkring og belejrede Værtshusene og opnaaede
vel ogsaa paa sine Steder, at Værtshusholderen
bekendte sin Omvendelse og hældte
Whiskyen i Rendestenen. Men i Hovedsagen tog
Bevægelsen Skade derved. Til sidst maatte
disse Optrin, der bredte sig som en Epidemi,
undertrykkes med Magt; men Sagen sank i
Anseelse hos mange, særlig den store Mængde
Indvandrere, for hvem dette Udslag af
Amerikanisme var ufatteligt. I de senere Aar er A.
atter traadt i Forgrunden i Nordamerika. Den
tages i Betragtning ved de politiske Valg, og
Grundene for og imod Prohibitionen drøftes i
Unionens og de enkelte Forbundsstaters
lovgivende Forsamlinger. I alle Stater lægges
særlig Vægt paa Oplysningsbestræbelser gennem
Skolen. Navnlig som Resultat af Mrs. Hunt’s
utrættelige Agitation lykkedes det 1902 i alle
Enkeltstater at gennemføre et Paabud om, at
Ungdommen i alle offentlige Skoler skal
undervises i Fysiologi og Hygiejne, i sidstnævnte Fag
med specielt Hensyn til Alkoholens Væsen og
Virkning. Denne Undervisning, f. T. af henved
22 Mill. Børn, ledes efter strenge Afholdsprincipper.
— Til Storbritannien og Irland
naaede A. 1828—30 og antog hurtig Præget af en
Totalafholdsbevægelse. Ordet Teetotalers, som
blev Betegnelsen for de eng. Afholdsmænd, skal
hidrøre fra et Møde i Preston 1833, hvor en
stammende Arbejder, som vilde udtale sin
Tilslutning til Totalabstinence i sin Iver gav
Sagen dette hidtil ukendte Navn. Tilslutningen
var enorm; man demonstrerede ved offentlige
Møder, hvor det ofte kom til haandgribelige
Sammenstød med Drankere og Værtshusholdere.
Stor Opsigt vakte 1840 en Monstreprocession
i London, som talte 10—12000 Deltagere. I
Irland virkede den navnkundige Afholdsprædikant,
Kapucinermunken Pater Mathew, hvis
Ry naaede saa vidt, at Folk af de fattigere
Klasser langvejsfra strømmede til. Alene i
Løbet af 4 Dage modtog han 1838 i Limerick
Afholdsløfte af 150000 Personer. Resultatet af
hans Virksomhed var, at medens der 1838
blev drukket 12 1/4 Mill. Gallons Whisky i Irland,
var Forbruget 1841 sunket til 6 1/2 Mill., medens
der 1837 var begaaet 12096 svære Forbrydelser,
var Tallet 1841 sunket til 773, altsaa til
1/16. Intet andet Land har anvendt saa store
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
